

I denne tid er det vigtigere end nogensinde at stå stærkt i os selv. For ikke at blive væltet omkuld af alle de globale kriser, der raser, må vi drage omsorg for os selv og hinanden. Vi må tage vare på vores fysiske helbred såvel som vores psyke, så vi kan modstå både fysiske trusler såvel som den frygt, der lige nu hersker over hele kloden. Det er på høje tid, at som mange som muligt vågner og bliver i stand til at VÆRE den balance, som kloden skriger på.
Med YOGA & YOU er vores ønske, at hjælpe dig til at hvile ind i din kerne og opnå den styrke, der skal til for, at du kan bevare ro og overblik, selv når alt omkring dig er kaos. Vi har samlet vores aller bedste værktøjer, som har hjulpet os hver især igennem svære kriser i vores liv. Dem vil vi gerne dele med dig, så du ved din væren forhåbentlig kan hjælpe andre på deres vej.
Sammen er vi stærkere og der er brug for at løfte bevidstheden NU!
På denne workshop vil vi arbejde med:
YIN YOGA og BLIDE FLOWS som beroliger nervesystemet, blødgør og nærer din krop indefra.
MEDITATION som stilner sindet og hjælper dig med at holde fokus og bevare roen, selv når tankemylderet banker på.
ASTROLOGI som skaber bevidsthed og giver dig et større perspektiv på alt det, der foregår i verden lige nu.
SOUL TALKS som giver dig et kærligt spejl på dine tanker samt nærer din fornemmelse af, at være en del af et større fællesskab.
BØN som løfter din vibration og hjælper dig med at forbinde dig til dit højere selv.
Kom det bliver fint, kærligt og meningsfyldt.
Se al info: https://www.essentialliving.dk/yoga-you-workshop
I kærlighed,
Manookah
-)
__________________________
Manookah Soffiah, Psykoterapeut & Spirituel Mentor
Se mere: https://www.essentialliving.dk/