Se kontaktoplysninger og profil for Alice Persson

Det sker tit, at min mand farer rundt efter briller og nøgler, lige før han skal ud af døren. Jeg sidder stille og roligt og passer min dont – engang fór jeg op for at hjælpe, før jeg blev bedt om det - men det var i mit tidligere liv. Nu sidder jeg lidt og kror mig og tænker, at det dér med at skulle lede efter vigtige effekter i sidste øjeblik, det er jeg ude over!

Teknikken er at være opmærksom, når jeg lægger tingene fra mig. At danne et indvendigt billede: her ligger du. Så kan jeg nemt finde dig igen.

I det hele taget er opmærksomhed og jordforbindelse rigtig gode tilstande at fremelske. Men selv for den mest opmærksomme kan sindet af og til - heldigvis og i al ubemærkethed - slippe ud af kontrollen og give sig til at svælge i gode fantasier, der fjerner én fra gulvet.

En morgen i badeværelset er det lige ved at gå galt. For mig er der flere pletter at få ideer, og det prikkende våde element under bruseren er et af yndlingsstederne. Det er som en betinget refleks. Vandet strømmer, hjernen skifter halvdel og en slags meditation sætter ind. Dog er det et problem, at det er svært herude at skrive ideer ned eller indtale dem på diktafon. Måske skulle nogen opfinde en brusebadsdiktafon. Findes det mon allerede?

Således afslappet og meditativ fortsætter jeg med morgenens gøremål i det fugtige rum og rækker ud efter tandpastaen, mens jeg tænker på, hvordan man danner et hukommelseslogo for en ny idé. Heldigvis glimter det et kort sekund i en mere frontallappet del af hjernen. Og jeg opdager fejlen, inden tandbørsten smører mit tandkød ind i opstrammende bodylotion.

Selv om jeg tænker, at dét skal min mand ikke høre noget om, kan jeg ikke nære mig. Han står i døren med sine briller på og bliver rigtig glad over at høre min historie.

Og nu må jeg fare af sted. Er blevet forsinket på grund af det her skriveri.

Men hvor er nu mine nøgler?