

Mit Selvværd! Hvor pokker er det blevet af?
Jeg knokler og knokler, men ingenting sker der.
Kender du tanken om, at du gør så meget for andre og føler ikke helt de anerkender det. Du kan også føle, du er ved at have fået nok af andres behov. Her i englehuset har vi et udtryk for dette og det er at du er menneske-mæt. Du er måske ved at tænke lidt på dine egne behov. Du kunne også sidde og tænke, at du er da utrolig egoistisk, for du gør ting du gerne vil, men alligevel føler du ikke du er god nok, eller gør tingene godt nok.
Vi er mange mennesker som ikke er helt tilfredse med alt i livet. Spørgsmålet om det overhovedet er muligt, er stort. Kan vi blive rigtige lykkelige? Kan man gøre hvad man har brug for, uden at føle man svigter eller har skyldfølelse, over for sine nærmeste.
Hvor meget af dine dagligdags tanker og handlinger registrerer du? Er du gået i robot mode? Lytter du til dig selv? Får du dækket dine behov? Det er helt klart naturligt, ikke at få alle behov dækket hver dag. Men meget vigtigt,at du får en del dækket.
Nada behandlinger er fantastiske til at hjælpe din indre proces, og give dig ro og styrke til at komme ud på den anden side, med en masse power. Vi bruger det meget i englehuset, som behandling på vores retreats, hvor vores gæster ønsker at få overskud og styrke og nogle ønsker at komme af med psykiske lidelser, og her er nada utrolig gavnlig, sammen med terapeutiske redskaber.
Ved lavt selvværd og selvtillid er det ofte, at man ikke får dækket det man har brug for. Man har tendens til at sætte sig selv til side, hvilket kun er gavnligt i små mængder. Jeg sammenligner det lidt med at man er rigtig sulten men kun får købt en halv kiks som må løbe en triatlon på og nå i mål som den første. kort sagt jo mere nydelse du giver dig selv jo mere ydelse kan du give til alt andet. En bil køre jo heller ikke uden brændstof
Hvis du nu synes, der er lidt om snakken, så vil jeg påstå at du har et selvværd der trænger til et løft. Det handler ikke så meget om hvad du gør, som hvordan du ser dit liv. 90% af den opførsel vore forældre havde da vi var børn, kopierer vi i vores voksne liv. Det vil sige vi har selvfølgelig lavet deres version om til vores egen, men grundlæggende er det en kopi. Det vi kopierer er deres behandling og opfattelse af sig selv. Så en mor der er meget larmende og her kommer jeg i sin opførsel, kan være det på baggrund af et massiv indre mindreværd, prøv at kigge tilbage på dine forældre og tydelige voksne, som du lærte af, da du var barn, hvordan behandlede de sig selv og hvad er den indre baggrunden for deres opførsel.
Det betyder at du har chance for at lide af janteloven, som et af de tankemønstre der styrer din dagligdag. Når nu du har fundet ligheden mellem dig og de voksne i din barndom, bliver det letter at kigge på dig selv og kigge efter om du egentlig har noget at have dit mindreværd i, er du virkelig så dårligt et menneske eller yder du mere end du får igen og dermed, er et for godt menneske.
Der er tre former for egoister.
Der er den første egoist den vi alle frygter at blive set som. den som træder på andre, med vilje for at nå toppen, det er mere psykopater end egoister, for et menneske med bare lidt medfølelse ville aldrig træde på et andet menneske med vilje for egen vinding styld.
Så er der den anden egoist, der ikke træder på andre. Han træder på sig selv, hans vigtigste egoistiske ønske er at give og være noget for alle, alle andre end ham selv, han giver og giver af sin energi og håber på at der en dag er nogen der giver igen, men han beder aldrig om noget for han vil ikke være egoist. Det er utrolig egoistisk at give og give, for hvorfor er det man giver så meget, alle handlinger har en årsag, dette kan være anerkendelse eller at den anden en dag vil give dig en hjælpende hånd men hvis du aldrig bedre om noget i retur, er denne egoist selvdestruktiv og kan blive syg af stress og depression.
Den tredje egoist er den sunde egoist, ham det snakker med sig selv om sine behov og går efter at få dem opfyldt, kommer han til at træde på noget i sin søgen efter at opfylde sit eget bære, er det ikke med vilje, så skal man se denne negative oplevelse som værende en lektion til den man træder på. alle lære vi af hinanden. jeg siger ikke man skal handle uden at tænke, men man skal tænke på at få sit eget bære fyldt op først og når det er fyldt op så fylde mere i så man har overflod og giver af sit overflod til de mennesker der søger ens hjælp, man må ALDRIG give af sit eget bære kun af sit overflod.
Jeg vil opfordre dig til, som et redskab til at se tingene rigtigt, til at kunne ændre din adfærd eller finde værdien i din adfærd,at lave denne opgave. Hvis du sidder i en følelse af at livet / dagligdagen bare ikke helt giver dig lykke og glæde og overskud, ja så ville denne opgave
Måske vil det være en prøvelse, men uden tvivl gavnlig. Også selv om du syntes du ikke lider af dårligt selvværd.
Du skal ud og have dig en dagbog, eller bare en blok papir.Jeg vil klart råde dig til at holde det du skriver til og for dig selv, da andres mening ( og de fleste kommenterer oftest) ikke gavner din rene tankegang. Det kan sætte en negativ følelse på denne opgave. Hvis de er nysgerrige, kan du altid tage en kopi af denne opgave og give dem den.
Denne opgave kører over 8 uger. Prøv om ikke du kan komme af sted med at skrive i dagbogen hver aften. Glipper det, er det værste du kan gøre at dunke dig selv i hovedet. Bare op på hesten igen og fortsæt. Jo mere du tør at skrive DIN sandhed, jo bedre; jo mere du kan skrive forskellige ting på hver dag, jo bedre.
Husk hver gang du hjælper en ven, eller bare et andet menneske, er det det samme som at sætte penge i banken som opsparing. De som modtager din hjælp ( kærlighed) bliver glade. MEN husk på de ønsker at betale tilbage og se dig glad. Måske ved de ikke hvordan du skal gøres glad, ja så må du lære dem det.
Den bedste måde vi lærer hurtigt på, er via ros og taknemmelighed. Vil du lære din omgangskreds at være god ved dig, skal du blot vise og siger din taknemmelighed til dem, når de gør de ting som gør dig glad. Det kan også være,du skal bede om hjælp, den form for glæde er også stor. Tænk over hvor glad du kan blive, af at gøre et andet menneske glad, og tillad dem så at kunne give igen, for på den måde at de også bliver glade af at se dig glad.
Du har 5 emner du skal beskrive hver aften. Gør dig selv den tjeneste at ikke bare kopiere fra aftenen før. Det sidste emne skal du lige læse for dig selv hver morgen, så det sidder frisk i hukommelsen. På den måde vil du have lettere ved at tiltrække det.
Husk den første tanke du har hver morgen vil farve 90 % af din tankevirksomhed resten af dagen.
Det er tit sådan, at i vores nedbrydning af vores selvværd, mister vi vores selvtillid. Vi begynder at tvivle på, om vi nu også kan vælge rigtigt for os selv. Ved at begynde at se alt det gode vi gør for andre, og vores nye evne til at tage imod fra andre, vil der komme mere balance.
Emne 1: skriv 10 eksempler / ting du er taknemmelig for.
Hvordan udføres opgaven: De ting du er taknemmelig for, skal være ting som har været for din skyld, som har glædet dig, og som har gjort din dag bedre. Det må kun handle om dig, på ingen måde handle om andres taknemmelighed. Det skal være rent for din skyld. Det at en anden er blevet glad, hører ikke til her, i de 10 ting. Med mindre det påvirkede dig så dybt, at du var taknemmelig for at opleve det.
Hvorfor er det så vigtigt: Når vi kigger efter det som gør os glade og som vi er taknemmelige for, henter vi overskud og fylder os op. Vi vil gennem denne opgave, være tvunget til at se det gode i vores liv og det vi ser får vores fokus. Dermed hjælper vi vores hjerne til at flytte fokus, til det der lader os op, i stedet for det der dræner os. Hvis du tænker over det, så ved du godt at det du tænker får alt din opmærksomhed. Eksempelvis : Du ønsker at finde en kæreste. I denne periode ser du alle de som har en kæreste, eller går rundt og er nyforelsket. Det kan også være du ønsker at blive gravid. I denne periode, ser du gravide og barnevogne overalt. Du ønsker et nyt job, og pludselig får alle et nyt job bare ikke dig. Det jeg prøver at sige er, der hvor dit fokus er, vil du tiltrække mere af, den følelse du har når du fokusere på noget vil også formere sig, så vær vågen føler du ikke du kan klare et nyt job, kæreste,baby men ønsker det vil du have svært ved at tiltrække det.
Emne 2: skriv 8-10 ting andre har gjort for dig i dag.
Hvordan udføres opgaven: Her er dit fokus på, hvad har du modtaget, som har været dejligt for dig, som har givet dig glæde. Kan du ikke finde 10 ting, må du selv bede om hjælp fra veninder eller andre, så du får de 810 ting opfyldt.
Hvorfor er det så vigtigt: Jeg vil sammenligne det lidt med en bil, hver gang vi sætter os ud i den for at køre ( yde noget) ja så bruger du benzin. Hvis du køre rigtig langt ( yder ) vil du på et tidspunkt løbe tør for benzin. De mennesker der lider af stress, angst og depression eller føler sig menneskemæt, de har kørt på benzindampen i lang tid. Så for at få en bil der kører uden problemer, skal der fyldes benzin og olie og vand på, specielt når man har kørt den helt flad.
I det du beder om hjælp og modtager fra andre, uden at skulle yde, har du din bil i wellness og den vil hurtigt komme til at køre som da den var ny. Jeg håber du forstår mit billedsprog. Kort sagt hver gang du giver skal du også modtage, ellers kommer der minus på kontoen.
Emne 3: Skriv 3 ting du har gjort for andre i dag.
Hvordan udføres opgaven : Her er det vigtigt at du er ærlig. Hvis du har gjort 30 ting for andre, er det vigtigt at du skriver alle tingene ned. Tænk dig godt om, for måske gør du ting af vane for andre, som du slet ikke tænker over at du gør.
Hvorfor er det så vigtigt : Når du er lidt i underskud på selvværd og selvtillid, er det fordi du giver mere end du modtager.Ved at lave opgaverne over hvad du gør for andre,og hvad andre gør for dig, vil du opdage hvor stor en ubalance du kan have. Derved vil du få lettere ved at bede om hjælp og få mere at være taknemmelige for. Oftest har du via dine handlinger,opdraget din familie, venner og kollegaer til, at du nok skal klare det hele ,både for dig selv, men også gerne for dem. Der er mange opgaver du kan sige nej til, og dermed give andre en mulighed for at give igen, af alt den kærlighed og hjælpsomhed de har modtaget fra dig. Denne opgave er utrolig vigtig for at få dannet dig et billede af, hvorfor du er hvor du er i dit liv.
Emne 4: Skriv 5 ting du elsker ved dig selv.
Hvordan udføres opgaven : Her er det vigtigt at turde rose sig selv, det er ok at være lidt selvfed, det er kun dig der skal læse det du skriver. Husk at det du fokuserer på kommer der mere af. I denne opgave er det alt hvad du elsker ved dig selv, lige fra udseende til hele din personlighed.
Hvorfor er det så vigtigt : det du ser får din opmærksomhed og det påvirker din adfærd, så ser du det gode vil det komme til udtryk i dit liv, og andre vil se det samme. Det vil gavne dig på den lange bane.
Emne 5 : skriv 5 ting du ønsker for din dag i morgen.
Hvordan udføres opgaven : Du skriver ,hvad du kunne tænker dig der skulle ske den næste dag, men husk at være realistisk.Det skal være ting som kan ske og som har mulighed for at ske.Eksempelvis: min mand viser mig kærlighed, mine kolleger smiler til mig, jeg vil mærke lyset varme min krop.
Hvorfor er det så vigtigt : Det er vigtigt,fordi du på denne måde gør dig klar til at modtage kærlighed mere end at give. Når du dagdrømmer ,vil det begynde at blive en del af din virkelighed, og her i denne opgave er det muligt at begynde de nye ting,
Vores tanker bliver til handlinger, til manifestation, så lyt til dine tanker. Lav dem om hvis de ikke gavner dig.
Rigtig god fornøjelse, og tillykke med dit nye liv.
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer