Lykke er formålsløs

I et interview i forbindelse med Dalai Lama's seneste besøg, læste jeg i en avis, at han blev citeret for at sige: at alle mennesker søger lykken. Der er vel næppe nogen der vil svare nej på spørgsmålet: ønsker du at være lykkelig?

Spørgsmålet om livets mening er gammelt som Adam & Eva. Det lykkelige er meningsfuldt fordi det fylder mig. Men behøver lykken at tjene et bestemt formål?

Der er ikke noget egentligt svar på spørgsmålet om hvorfor man ønsker at være lykkelig. Lykke behøver ikke at blive retfærdiggjort: hvis jeg er lykkelige, er jeg nemlig lykkelig bare fordi jeg er lykkelig. Det lyder jo som en cirkelslutning a la “de rige er rige fordi de har mange penge”. Ikke desto mindre: Ord som lykke (og fx retfærdighed) begrunder sig selv. Fx giver det mening at elske sine børn, sin elskede, sine venner - og måske også sine forældre;-) Men spørger man hvad mening det har, kan vi ikke give andet svar end at sådan er det bare. Det fylder mig.

Det som har brug for at blive retfærdiggjort, er det som ikke kan accepteres; fx ulykke, uret og lidelse - dvs. deres negative modpoler. Det har fået de populære eksistentialister, Sartre, Camus, til at sige at det derfor gælder om at have et formål : livsmening (Lykke) er derfor afhængigt af at have et personligt engageret forhold til alt i verden. Livets mening er altså at tage stilling og engagere sig. At være sløv, og passivt flyde med er meningsløst.

Sand tilværelse ”eksistens” (som oprindeligt betyder ”at stå frem”) er en bevidst og ansvarlig holdning til livet. Eksistentialisterne er godt klar over at sådant et engagement ofte kun er en lille del af vores liv – måske så lille at den er lige ved ikke at være der. I deres optik oplever de fleste kun egentligt at eksistere i få øjeblikke. Resten af livet er en omvej til døden. Adskilt fra andre og universet. Ingen forsonende samhørighed.

Det holder ikke. Mange former for lykke falder indenfor kategorien: flyden med: at elske, danse, lege, tage solbad, at meditere, at være i gode venners selskab osv. har i de fleste situationer intet at gøre med at tage stilling til noget som helst.

Det giver altså mening at sige man er eller ønsker at være lykkelig, netop fordi det fylder en - uden at det behøver at have et formål.

Lykkelige sommerhilsener
Frk. Fortuna

__________________________

Frk. Fortuna

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Lykke er formålsløs