Se kontaktoplysninger og profil for Tim Ray

En af de myter man ofte møder på sin vej gennem vore dages parforholdsjungle er myten om at et parforhold kun kan fungere, hvis man går på kompromis. Med andre ord, at et parforhold kun kan fungere, hvis en eller begge parter nogle gange gør noget som den anden partner vil have, selv om man i sit hjerte ikke har lyst til det.

Men er det virkelig sandt? Hvad ville der ske, hvis begge parter i forholdet kun gjorde det som de hver især havde lyst til i deres hjerter? Svaret er ganske enkelt, er det ikke? Så ville begge parter i forholdet kun gøre det som de hver især havde lyst til i deres hjerter!

Jeg ved ikke med dig, men jeg synes nu det lyder som en meget harmonisk og fredfyldt måde at være i et parforhold på!

"Men hvad så," spørger du måske, "hvis det betyder at der kun er ganske få ting som begge parter har lyst til at gøre sammen?"

Ja, hvad så? Hvis det er tilfældet, så er der kun ganske få ting som begge parter har lyst til at gøre sammen. Og er der da noget i vejen med det?

Hvilket fører os direkte til en anden god gammel myte om parforhold - nemlig myten om at et parforholds værdi afgøres af, hvor meget tid man tilbringer sammen. Altså af kvantitet og ikke af kvalitet.

Men er det nu sandt? Er det bedre at være i et parforhold, hvor man tilbringer meget halvdårlig tid sammen (fordi en eller begge parter gør noget mod sin vilje) end at være i et parforhold, hvor man tilbringer lidt tid sammen (fordi begge parter kun følger deres hjerte og gør det som føles rigtigt for dem)?

Prøv selv at mærke efter og se, hvordan det føles for dig.

Faktisk så er min oplevelse at en af de primære grunde til at så mange parforhold ikke fungerer, til at der er så meget forvirring og ulykkelighed i mange parforhold (og til at så mange parforhold ender) at en eller begge parter går på kompromis og ikke følger sit hjerte.

Hvad med dig? Går du nogle gange på kompromis i dit parforhold? Gør du nogle gange noget som du ikke har lyst til i dit hjerte? Og hvis ja, hvorfor? Hvilke konsekvenser er du bange for at det vil have?

Eller går du måske nogle gange på kompromis fordi du tror på myten om at et parforhold kun kan fungere, hvis man går på kompromis? Hvordan ville du have det, hvis du ikke længere kunne tro på den myte? Ville dit parforhold (eller i hvert fald du selv) måske i virkeligheden begynde at fungere meget bedre uden den tanke?

En anden ting der giver yderligere brændstof til myten om at parforhold kun kan fungere, hvis man går på kompromis, er at mange af os forveksler et kompromis med en transaktion eller en aftale. Lad mig give dig et par eksempler:

En af de mest hyppige transaktioner som vi alle kender er handelstransaktionen. For eksempel: Du vil have en spritny mørkeblå Peugeot 107 og prisen for at få den er 120.000 kroner. Bilsælgeren vil have 120.000 kroner og hans "pris" for at få dette beløb er at forsyne dig med en spritny mørkeblå Peugeout 107. Dette er en transaktion. Det er ikke et kompromis. Begge parter vil have noget og I er begge villige til at betale prisen for at få det.

En anden transaktion som vi alle som regel oplever adskillige gange i løbet af livet er ansat-arbejdsgiver transaktionen. For eksempel: Du vil have 35.000 kroner om måneden og mulighed for at udfolde dine evner som ingeniør - og prisen er at du møder op på arbejde hos Novo Nordisk mandag til fredag fra 830-1630 og udfører et vist stykke arbejde. Novo Nordisk vil have en ingeniør til at videreudvikle deres sukkersyge medicin - og prisen er at de betaler dig 35.000 kroner om måneden. Dette er en transaktion og en aftale. Det er ikke et kompromis. Begge parter vil have noget og de er begge villige til at betale prisen for at få det.

En anden "transaktion" eller aftale som mange af os indgår i er forældre-barn forholdet. For eksempel: Du og din partner vil gerne have glæden ved at have et barn. Og "prisen" for denne store glæde er (rundt regnet) noget i stil med at I begge to de næste 18 års tid passer og forsørger barnet indtil det er i stand til at gøre det selv (og det hvad enten I bliver ved med at være sammen eller ej). Igen er dette en "transaktion" eller en aftale. Det er ikke et kompromis. Både du og din partner vil have noget og I er begge to villige til at betale prisen for at få det. Selvfølgelig kan man godt prøve at bakke ud af denne "kontrakt", men som vi alle ved er det mildest talt en smule kompliceret, når først man er gået i gang! Der findes nemlig ingen fortrydelsesret på børn!

Men hvad så når det gælder parforhold? Hvad er så aftalen eller "transaktionen" når det gælder et parforhold? Her bliver det straks langt mere tricky, fordi der i dag ikke længere er nogen fastsat drejebog eller regler for, hvordan et parforhold skal være.

Det var der i gamle dage. I gamle dage lød parforholds-transaktionen eller -aftalen noget i stil med: Kvinden bliver hjemme og gør rent og laver mad og passer børn og er elskerinde. Manden arbejder og tjener penge og styrer landet og går om nødvendigt i krig for at forsvare sit land. Meget lige til. Noget for noget. Og hvis en kvinde ikke var tilfreds med denne ordning blev hun enten tvunget til det med fysisk vold eller udstødt af samfundet.

Men sådan er det ikke længere i dag (i hvert fald i den vestlige verden). I dag er der (i hvert fald på papiret) ligestilling mellem mænd og kvinder, og kvinder har lige så meget arbejdsmæssig og økonomisk og politisk frihed som mænd. Kvinder har ikke længere brug for mænd til at tage sig af det økonomiske, arbejdsmæssige og politiske. Og det har vist sig at manden er lige så meget i stand til at gøre rent og lave mad og passe børn og være elsker som kvinden. Så hvad skal man så bruge et parforhold til? Og hvordan er drejebogen for et parforhold nu? Er parforholdsdrejebogen at vi har sex hver tirsdag og lørdag aften og går i svømmehallen om søndagen? Eller er den at vi er sammen om alle fritidsaktiviteter medmindre vi aftaler noget andet? Eller er den at vi ikke har nogen aftaler overhovedet?

Svaret er selvfølgelig at der ikke er noget svar på det spørgsmål. Svaret er at et parforhold i dag - i modsætning til de fleste andre menneskelige interaktioner som handel, ansat-arbejdsgiver, osv. - ikke er en på forhånd fastsat defineret størrelse med klare regler for, hvordan forholdet er. I dag er et parforhold en fuldstændig åben størrelse uden nogen grænser, som man kan lave fuldstændig som man vil.

Men fordi de fleste af os ikke er bevidste om dette, fordi de fleste af os stadig tror at et parforhold er en fast defineret størrelse med en fast drejebog, bliver vi ofte rigtig forvirrede når vi er i parforhold. Det oplevede jeg for nogle år siden i en af mine forhold. Efter at den første vilde forelskelsesrus havde lagt sig begyndte min kæreste og jeg at ryge ud i alle mulige skænderier og uoverensstemmelser om, hvor meget vi skulle være sammen og hvad vi skulle lave når vi var sammen. Og det gik op for mig at en stor del af vores uoverensstemmelse bundede i at vi begge to havde helt vildt forskellige indre mentale drejebøger for, hvordan et parforhold skulle være. For eksempel så var min kærestes grundlæggende udgangspunkt at vi altid var sammen (altså i vores fritid) medmindre vi aftalte ikke at være sammen. Mens mit grundlæggende udgangspunkt var at vi ikke var sammen (medmindre vi aftalte at være sammen). Som du nok kan se førte dette til rimelig mange uoverensstemmelser og forvirring! Og sådan havde vi på alle mulige andre måder, hver især en hel liste af ideer om, hvordan et parforhold skulle være i praksis. Lister som i de fleste tilfælde slet ikke matchede hinanden. Og som vi - måske vigtigst af alt - aldrig nogensinde havde taget os tid til at sætte os ned og dele med hinanden og afstemme med hinanden. Og da vi endelig gjorde det, viste det sig at vi ikke kunne nå frem til enighed om særlig meget. Vores ønsker matchede bare ikke hinanden. Og så endte forholdet.

Af det forhold lærte jeg, hvor vigtigt det er (og helst så tidligt i forholdet som muligt) at sætte sig ned og klart kommunikere og afstemme disse ting med hinanden. I praksis vil det sige noget i stil med:

1) Kommuniker klart med dig selv først. Find ud af, hvem du er og hvad du vil have og ikke have når det gælder parforhold. Og vid at det som du vil have eller ikke vil have er 100% okay (også selv om din parforholdsmodel er at have tantrisk sex med bind for øjnene 1 gang om året på Hotel D'Angleterre eller måske i den anden ende af skalaen at I holder hinanden i hånden nonstop 24 timer i døgnet). Du kan ikke kommunikere klart med din partner, før du kommunikerer klart med dig selv.

Dette lyder måske meget enkelt, men min egen erfaring er at dette for mange af os kan være mere end bare rigtig svært. Ikke mindst fordi vi alle er blevet stopfodret med 1001 myter om hvad et rigtigt parforhold er, om hvad man burde eller ikke burde ville have når det gælder ens liv og ens parforhold. Så for virkelig at kunne gøre dette i praksis, kræver det ofte at man bruger noget tid på at stille spørgsmål til alle myterne om parforhold. For det kan være rimelig skræmmende og blokerende at prøve at finde ud af, hvad man vil og ikke vil når det gælder parforhold, hvis man er skrækslagen over om det man vil mon er forkert eller mærkeligt!

2) Kommuniker klart dine ønsker om parforhold til din partner eller potentielle partner. Vær specifik og praktisk. Hvad? Hvor meget? Hvornår? Hvor?

Dette kan igen være en meget stor udfordring for mange. Men her gælder det igen at den grundlæggende årsag til at så mange af os oplever dette som en stor udfordring, er fordi vi tror på en masse tanker og overbevisninger om hvad der er rigtigt og forkert, godt og dårligt, hvad man burde eller ikke burde ønske og gøre når det gælder parforhold. Så hvis du er bange for at kommunikere dine ønsker klart til din partner, er nøglen her igen at spørge dig selv "hvorfor?" og så stille spørgsmål til alle de grunde du tror på. F.eks.: "Sådan kan man ikke være i et parforhold". "Ingen mand/kvinde vil være interesseret i sådan et forhold." "Jeg burde ønske den eller den parforholdsmodel", "Der er noget i vejen med mig", og så videre.

3) Lyt til din partners ønsker når det gælder parforhold.

Og tro på det som din partner eller potentielle partner siger! Lad være med at stikke dig selv blår i øjnene og tænke "Det mener han/hun i virkeligheden ikke", "Han/hun skal nok ændre sig med tiden", "Det er blot en fase som han/hun er ved at gå igennem," og alle de andre vanvittige historier vi fortæller os selv om det andet menneske, i stedet for at leve i harmoni med virkeligheden, og acceptere at det menneske vi har foran os er 100% præcis som det er nu og sandsynligvis ALDRIG nogensinde kommer til at ændre sig. Hvem ville du være, hvis du ikke kunne tro på tanken om at din partner vil ændre sig? Det er en vild tanke hvad! Reality check, please!

4) Se om der er nogle steder, hvor jeres ønsker matcher. Hvis der er, jamen så er der måske grobund for en eller anden form for parforhold. Hvis der ikke er, hvis virkeligheden er at jeres ønsker er meget forskellige, er det nok en meget god idé at se dig om efter en mere kompatibel partner!

Kh Tim Ray

__________________________