Hvor smuk en tanke og sang, Majbritte.

Når vi går fra hinanden kan vi være dybt præget af enten skylden over at gå eller sorgen over at blive gået fra. Begge dele er for så vidt lige slemt. Skylden over at forlade en, kan endda være værre fordi den kan æde én op indefra. Man går rundt og lever ”halvt”, fordi en alt for tung skyldsbyrde hviler på ens skuldre.

En anden sætning der minder om det du skriver og som har siddet dybt i mig i mange år er Karen Blixens brug af ”Jeg slipper dig ikke før du velsigner mig” fra Biblen. Måske vil dette lille citat inspirere dig også..

I et brev til Ingeborg Dinesen skriver Karen Blixen: "Jeg tænker så tit på det ord i biblen: "Jeg slipper dig ikke før du velsigner mig". Jeg synes der er så dyb mening, noget så stort i det; jeg regner det næsten for mit "valgsprog" her i livet. (…)Men så synes jeg også, at når man siger det, så må man også gå ind på, give sit minde til at slippe det, som virkelig har givet én sin velsignelse. Det er jo næsten hver dag i livet at en tid, et forhold er forbi; man kan ikke stride imod det. Men når det har givet én sin velsignelse, så er det blevet tilbage, som man aldrig kan miste".

Ved brud i tætte relationer har de negative følelser ofte slået deres lange sorte skygger ind over alt det gode der var. Netop her er det så magisk når parterne alligevel i et øjeblik af mildhed får sagt netop de forløsende ord der peger tilbage på det smukke de havde sammen og det gode liv de ønsker hinanden. Det er der forløsningen begynder mellem de to og hvor en ny gensidig værdighed i ex-forholdet kan opstå. Herefter kan de som mere hele mennesker med større fred i sjælen gå videre ud i livet uden at trække det gamle forhold med sig på negativ vis.

At give fri med en velsignelse er storsindet og dybt elskværdigt ..

Kærligst Signe
Konfliktmægler

Signe Saxe Jessen, cand.mag.
Professionel Konfliktmægler, kognitiv coach og mindfulness træner.
www.goderelationer.dk

Medstifter af Levlykkeligt