Hvor empatisk er du selv?

Anonym

Hvor empatisk er du egentlig?

Hvis du spørger mennesker, hvor empatiske de synes de er, vil de fleste svare at de er meget empatiske, gode lyttere og at de ofte bidrager med mange gode råd. Der er ingen tvivl om at de fleste mennesker er venlige og omsorgsfulde væsner, der omgås deres medmennesker med den største velment hed. Men det er ikke nødvendigvis empati der er tale om.

Jeg tror at vi alle sammen kender følelsen af gerne at ville dele noget betydningsfuldt med en anden, og efterfølgende at sidde med en følelse af rungende tomhed. Oplevelsen kan være at det man har fortalt egentlig ikke har gjort indtryk, eller har berørt den anden. Hun lyttede måske nok, men formåede ikke at melde tilbage på en måde, så man fik fornemmelse af at hun egentlig fangede hvad der var centralt. Eller det svære/sjove/ fantastiske/ smertelige i fortællingen.  I stedet siger vedkommende ” det kender jeg godt fra mig selv, og for mig er det ………. ”

Der er også den model hvor vedkommende nikker, lytter, associerer og bringer samtalen over i en helt anden bane, så man sidder med en forladthed og undertiden betydningsløshed. Og versionen hvor man hurtigt afskæres med et velmenende ,” så er det da godt at du stadig har din mor ”, efter faderens langvarige sygdom og nylige begravelse. Efterfulgt at et kærligt råd om, ”at så må du bare se at komme videre, og gøre noget godt for dig selv”.

Hun har simpelthen ikke fanget det essentielle og emotionelle i samtalen, men opsluges af egne tanker, følelser og behov og giver ikke den fortællende et svar, hvor hun viser at hun kan indleve sig i vedkommendes situation og fornemme hvad der ville  få den anden til at føle sig hørt, mødt og forstået. F.eks. ”Uha det lyder som et rigtig tungt sted for dig, og jeg ved jo hvor tæt du var på ham. Det må føles så tomt at han er væk”. Eller f.eks. ” Det er en svær tid for dig, nu hvor han er gået bort. Og hvor har I skulle klare meget i den lange sygdomsperiode ”.

 Definitionen på empati er ; Evnen til at genkende, indleve sig i, fornemme og forstå andres følelser og stemningstilstande. Man kan sige at empati er en evne til, meget nøjagtigt, at kunne fange den andens indre frekvens og at kunne give noget tilbage, så han føler sig hørt, mødt, set og forstået. At stille sig til rådighed som klangbund for en andens følelser, og ikke lade sin selvoptagethed larme i tilbagemeldingen til den anden.

Empati forveksles  meget meget ofte med venlighed, sympati og omsorg , men det er ikke det samme, selvom det bestemt også er væsentlige ingredienser mennesker imellem.

 Brené Brown har lavet en skøn  lille film på Utube om empati, der kan anbefales.

 Begrebet er abstrakt og vi danskere behersker det, i bred forstand, faktisk ikke særlig godt.

Det er sørgeligt, for empati er ”limen ” i relationer, og mangler den, kan vi som venner, kolleger og  kærester blive enten meget nøjsomme og resignerende . Hvis vi da ikke bliver meget pågående og ligefrem aggressive for at få den eftertragtede indlevelsesfulde kontakt.

 De fleste ved hvor central empatien, afstemningen og spejlingen er for børn. Den er simpelthen nødvendig for at barnet danner et konsistent jeg og et ”godt nok” selvværd, og hele i livet igennem lærer vi om os selv via vores relationer. Vi har derfor brug for empatiske mennesker omkring os, så vi kan føle os betydningsfulde, kan regulere vores følelser og spejle os i andre, for on-going at udvikle os personligt livet igennem.

Hvem er jeg , hvis du ikke er der sammen med mig ?

Et menneske der ikke er blevet mødt med empati ofte nok, har svært ved selv at mestre sproget og kan få store relationelle problemer. Ofte er vedkommende ikke klar over at han /hun ikke agerer empatisk , men forvirres blot når samtaler/relationer går i stå eller kører skævt. Det kan være svært at lære senere i livet, men det kan absolut trænes og udvikles.

 Ikke sjældent er vi passive empatiske. Vi kan altså godt fange ”frekvensen,” men har ikke sprog for at respondere og derved lade den anden føle sig spejlet og betydningsfuld i øjeblikket.

 Så hvad med dig, hvor empatisk er du egentlig ?

Er det empati du mestrer, eller er du ”blot” velmenende og omsorgsfuld ?

Gør du dig umage for at virkelig at fange hvad dine nærmeste er berørt- og optaget af ?

Er du opmærksom på om dine samtaler ofte går i stå, og at den anden opgiver at fortsætte samtalen, sukker og accepterer at de ikke fik meget tilbage ?

Er det dig der trækker samtalen derhen hvor du synes den er relevant for dig , eller formår du at stille dig til rådighed for den andens frekvens ?

Er du i stand til at ” tune” andre og hvad gør du med det du fanger op hos den anden?

Henriette 

__________________________