Reklamebureau og PR Bureau Levlykkeligt Live

Hvad gør du, hvis du får fodsvamp?

Fodsvamp er en af de mest udbredte svampeinfektioner hos os danskere. Derfor er du ikke alene om det generende fodproblem, der kan give irriterende rødt udslæt og kløe. Men ved du, hvad du skal gøre, hvis du får fodsvamp? Det bliver du klogere på her.

Derfor får du fodsvamp

Fodsvamp er en infektion, der skyldes en svamp kaldet dermatofytter. Vi har alle svampe naturligt levende overalt på kroppen. Det er i sig selv harmløst. Problemet opstår først, når svampene formerer sig og sætter sig til en reel infektion.

Svampe stortrives i fugtige og varme miljøer, og derfor er hudfolder eksempelvis mellem tæerne et ideelt miljø at overvækste. Får svampene de rigtige betingelser, formerer de sig og angriber huden med en infektion. Ofte starter fodsvamp mellem lilletåen og den næste

tå, hvorefter den kan brede sig til de resterende tæer, neglene og resten af foden.

Fodsvamp kan ramme alle

Fodsvamp er et problem for folk i alle aldre, dog ses det ofte hos unge og voksne, og mere sjældent hos børn.

Men særligt idrætsudøvere, der over lange perioder træner i eksempelvis tætsiddende og fugtige fodboldstøvler, er i højrisiko for at få fodsvamp. For her får svampene optimale vækstbetingelser i de mørke, fugtige og varme fodboldstøvler. Det samme gælder folk, der går i stramtsiddende fodtøj uden mulighed for, at huden kan ånde.

Tegn på fodsvamp

Men hvordan opdager du fodsvamp? Ofte kommer svampen til syne mellem tæerne – hvor den dog kan gemme sig godt. Fodsvamp kan give anledning til en sviende og kløende fornemmelse mellem tæerne, der ofte ledsages af rødme og skældannelse. I nogle tilfælde kan der vise sig små blærer og lugtgener.

Slip for fodsvamp

En fodsvamp går ikke i sig selv igen. Den kræver en effektiv behandling – og jo før, desto bedre. Får du sat ind med en tidlig behandling af fodsvamp, kan du nemlig undgå, at den spreder sig til negle og fod.

Det er vigtigt, at du får lægen til at undersøge dine fødder, så du får den rigtige behandling. Typisk får du svampedræbende cremer og salver, der ofte suppleres af en tabletkur. Samtidig med den svampedræbende behandling kan det være en god idé at smøre med Tea Tree Oil, som er kendt for sin antibakterielle virkning. På den måde undgår du bakteriedannelser i de revner, som svampen kan danne.

Forebyggelse af fodsvamp

Den mest effektive behandling af fodsvamp er forebyggelse. Og du kan selv gøre en hel del for at opretholde et naturligt miljø, hvor der kun forekommer en naturlig vækst af svampesporer.

  • Undgå fugtige fødder – tør grundigt mellem tæer efter bad.

  • Skift sokker jævnligt, hvis du dyrker hård og krævende sport.

  • Hold fødderne tørre med talkum.

  • Tag badesandaler på i svømmehaller og andre offentlige baderum.

  • Brug ikke for stramtsiddende fodtøj, hvor huden er indelukket.

  • Vælg sokker i naturlige materialer som uld og bomuld, så huden kan ånde.

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvad gør du, hvis du får fodsvamp?