

I løbet af de seneste måneder har jeg mødt så mange kvinder, der taler om, at nu må der ske noget andet i deres liv. Jeg ved godt, at det slynger kvinder meget tit ud (inklusiv mig selv), men denne gang er der en fælles rød tråd i det, der efterfølgende bliver sagt. Det pudsige er nemlig, at det ser ud, som om de har succes og trives i deres liv. De har job. De har børn og mænd. De har muligheder og selvværd. De har læst en masse bøger og gået på selvudviklingskurser, hvor de har lært at ”udleve deres drømme”, sætte sig nogle mål og opfylde dem, men nu keder de sig! Der må ske noget andet, siger de.
Det er som om, vi er på vej ind i en anden tid. Vi er ved at hoppe op på et andet niveau. Flere og flere får en erkendelse af, at der skal mere til i livet end at kunne sige, ”jeg vil tre måneder til New Zealand”, og så få det til at lykkes, eller sige ”jeg vil starte som selvstændig og slå min egen biks op”, og så få det til at køre. Det er godt at kunne ”banke noget op” og visualisere sig til et bedre liv. Det er også godt at kunne sige så mange positive bekræftelser, at man får bygget sit selvværd op, så man tør bede om det, man ønsker uden at føle skyld eller dårlig samvittighed. Men man kan ende med at føle sig alene i sit eget individuelle projekt, så man begynder at ønske at skabe noget, der går ud over sig selv og sine egne behov. Der må noget mere til end fede rejser og skønne hjem. Der må ”sam-skabelse” til: vi må gå sammen. Skabe noget, der involverer andre end os selv, og som giver en følelse af at gøre noget godt på menneskehedens vegne. Det er det, som jeg i stigende grad ser, at kvinder ønsker, og nogle kvinder ligefrem er i gang med at gøre.
Den amerikanske forfatter Anodea Judith, der i 2007 udgav bogen Walking the global heart, (som i øvrigt blev kåret som samme års 2. bedste bog i kategorien ”krop, sind og ånd” af amerikanske Independent Publisher Award), bruger yogaens chakrasystem til at forklare den evolutionære bevægelse, som hun ser, der foregår i vores tid. Hun skriver, at vi symbolsk set bevæger os fra solar plexus-chakraet, som er et energifelt midt på maven, der repræsenterer egoet, til et trin højere oppe, der er hjerte-chakraet og repræsenterer kærlighed. Vi bevæger os udviklingsmæssigt fra ego-systemet til øko-systemet, fra krig til fred, fra konkurrence til samarbejde og fra markeder til netværk.
Det er et godt symbolsk billede på, hvad jeg tror, der er gang i. Der er gang i ”hjerte”, og der er gang i co-creation. Jeg møder kvinder, der har gået turen fra at være ansat til freelance i deres egen one woman business, men som nu går sammen med andre one woman’er og underviser eller holde kurser sammen, fordi det ikke giver dem nok næring i sjælen at køre ”showet” selv. Jeg møder kvinder, der går sammen om at sætte erhvervskonferencer op eller projekter, der fremmer godheden i verden. Jeg møder kvinder, der er blevet skilt, og som taler om, at de nu vil danne en klan med ligesindede mennesker, der har samme værdier som dem, og som kan fungere som en alternativ netværksfamilie, fordi den lukkede parforholds sfære med sofahygge og fredagsfilm, de kommer fra, ikke længere er nok for dem.
”Kvinder er blevet co-creators”, som den amerikanske, visionære forfatter Carolyn Myss, udtrykker det. Vi er ikke 1950’er husmødre, 1970’er feminister eller 1990’er karrierekvinder. Vi er det nye årtusindes co-creators. Kvinder er ikke længere formet af frygt, som vi har været i århundreder, fordi vi var det svage køn og dem, der stod andenrangs i forhold til mændene. I dag kan vi skabe vores eget liv, og vi bruger i højere og højere grad den evne, fordi vi har fået en økonomisk mulighed for det og et tilstrækkeligt selvværd til at turde det. Vi vil være sam-skabere, fordi det er sjovt og berigende for os selv. Men jeg tror også, at vi ønsker at være det, fordi vi et eller andet sted dybt inde i os ved, at det er nødvendigt, at vi danner netværk og indgår i alliancer med hinanden for at komme videre.
Det er den måde, vores art kan overleve på. At vi bevæger os fra ego til hjerte og fra markeder til netværk. At vi tager os af det, vi mærker og ser omkring os. At vores verden er ved at gå i stykker af stress, dårlige madvarer, forurening og en global klimakrise, og alle de ting, det er galt med, kan vi kun løse, når vi er sam-skabere og går sammen om noget, der rækker ud over os selv. Den gode nyhed er, at det er det, vi selv bliver lykkeligere af, og samtidig det, som verden har brug for.
Gitte Jørgensen også denne uge bogkonkurrence
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer