Trin for trin guides mod stress virker ikke

Anonym

Vi har en iboende trang til frihed, der provokeres af besnærende regelsæt. I stedet for at afhjælpe et utilsigtet mønster, kan det ligefrem forstærkes, grundet vores trodsreaktion.

Der findes et hav af anvisninger og trin for trin guides til selvudvikling, der er skabt til at hjælpe lidende mennesker ud af stress, depression eller andre vanskelige perioder i livet. Problemet er bare, at rigtigt mange mennesker oplever en form for barnlig trods, overfor skemaer og regler.

Begreber som regler, regelmæssighed og disciplin afføder en dyb følelse af splittelse i mange mennesker. En splittelse, fordi de fleste af os oplever en sejrsrus de gange det lykkes os at holde en læseplan, en træningsplan, en diæt, en daglig meditationspraksis eller andre former for faste aftaler vi har med os selv. I længden er det bare de færreste, der bliver ved med at efterleve den nøje tilrettelagte planlægning, og følelsen af fallit venter bare på at overtage den første rus.

Vi oplever at mennesker der har en stram disciplin, opfattes som målrettede og viljestærke. Men det vækker også ofte en tanke om, at selvsamme mennesker ofte må sætte sig selv først, i bestræbelserne på at efterleve de stramme regelsæt. Der er jo også en pris for, at sætte sig selv først, og den pris er, at sætte andre til side. Jeg ønsker på ingen måder at dømme dette valg, da der kan være enormt mange forskellige årsager til at sætte alle sejl ind på, at vinde en personlig kamp. Dem der betaler prisen, for at blive tilsidesat i en periode, kan jo være ligeså jublende over at se tingene lykkes, som den der aktivt søger at komme i mål. Men det kan nemt blive problematisk, hvis det ikke kun er i en kortere periode, eller hvis de pårørende eksemplevis er børn.

Der er en overvægt af mennesker, der har store problemer med at overholde et sæt regler, der enten er sat op af en selv, eller udarbejdet af en terapeut.

Selvom vi oprindeligt selv afgjorde at det var tid til forandring,  og af den grund fik udarbejdet et sæt regler vi skal leve efter, opleves det ofte ikke som en løsning, men snarere en forhindring. Det rammer dybt ned i vores frihedsfølelse, når der står et regelsæt i vejen for vores lyst, og reglerne bliver hurtigt vores fjender.

Ingen tvivl; Det ville klart være det mest fornuftige at følge de regler, for at se, om ikke de kunne hjælpe os ud af den situation vi befinder os i. Desværre går fornuft og rationalitet ikke hånd i hånd med de følelser der opstår, når vi står i den pågældende situation, og overvejer om vi skal følge- eller bryde reglerne.

Fornuft og rationalitet kommer også til at repræsentere vores forældre, der helt naturligt havde den til tider kedelige rolle,  at fortælle os hvad vi burde og skulle. Regler og påbud som ethvert barn og teenager uværgerligt vil reagere imod. Det føles begrænsende og begrebet frihed begynder at forme sig i barnet.

Dermed kommer disse begreber som fornuft og rationalitet til at repræsentere alt hvad der er produktivt og funktionelt, men de opleves også af mange, som dræbende for kreativitet, spontanitet og intuition. For disse begreber står i skarp kontrast til de førnævnte.

Der ligger en indbygget problematik i leveregler.  Vi føler friheden begrænses, og glemmer helt i denne instinktive følelse, at huske på vi selv har valgt at komme ud af det vi står i. Vi SKAL jo ikke følge de nye regler om ti minutters daglig meditation eller nul sukker. Men vi har friheden til at vælge fra eller til. Vælger vi fra, giver det os en kortvarig følelse af, at det er os der bestemmer, og ikke de regler der hænger og griner på køleskabet eller rundt omkring på væggene i dine stuer.

Vores tunge tanker og dårlige vaner er stærkt forbundet med en profund følelse af tryghed, da der er noget genkendeligt i handlingen eller tankemønstret. Hver gang vi udlever vores uhensigtsmæssige handling, foretager vi et valg. Men i det valg ligger løsningen, for vi har friheden til selv at vælge.

For mange mennesker løsner det jerngrebet, når vi erkender, at begrebet frihed faktisk godt kan kobles sammen med regler.

At sige det kun handler om viljestyrke, tror jeg ikke på. Det er noget langt dybere i os, der skal arbejdes med. Når det handler om helt basale behov som mad, omsorg og tryghed og sikkerhed,  skal der arbejdes ret intenst med netop disse begreber.

Der findes absolut mentalt sunde mennesker,  der elsker at leve efter et skema, hvor alt er planlagt på forhånd. Det kan være med til at frisætte energi til andre daglige gøremål, men det kræver også du ikke er indehaver af en indbygget modstand overfor regler. Leveregler kan have en her og nu effekt som er mærkbar, og som giver dig blod på tanden til at fortsætte de nye gode vaner.

Men i langt de fleste tilfælde er det ikke nok, med trin for trin guides eller skemalagte planer. Selvom vi ikke er glade for at høre det, er det oftest den langsomme erkendelsesproces der virker. Den, hvor du ikke bare kan opsøge en terapeut der lige kan fikse dit problem. Vi må igennem en personlig, dyb erkendelse af hvorfor vi er havnet her i tanke og handling. Langsomt -og i takt med din personlige udvikling og erkendelsesgrad,  kommer der gerne en helt naturlig udvikling væk fra tunge mønstre og dårlige vaner, hvis du igennem længere tid er bevidst omkring dine tanker og følelser.

Du har friheden til at vælge, om du vil starte en positiv, udviklende proces......