Hvad fylder i dit liv lige nu?

Det kan være et eller flere emner, der rumsterer i dit sind og måske også i resten af din krop. Du mærker det måske som hovedpine, mavepine eller spændinger i kroppen.

Ofte har det, der fylder, en relation til situationer, der er hændt tidligere i dit liv. Den måde, de forskellige emner og situationer kan påvirke dig i dag, er ofte formet af, at du har oplevet lignende ting før.

Du oplever måske, at det er de samme udfordringer, du kommer ud for, bare med forskellige personer. Det kunne være forholdet til din familie, venner eller arbejdskollegaer.

Den tilknytning, du fik til dine forældre helt fra barn, tager du ofte med videre, når du indgår i venskaber eller parforhold.

Du er blevet den person du er, ud fra det liv, du hidtil har levet - på godt og ondt.

Eksempelvis kan det være, at du er tilbageholdende overfor sociale relationer og parforhold, fordi du tidligt i dit liv har oplevet tab og svigt fra mennesker, som du troede, du kunne stole på.

Det kan være, det er de samme temaer, du og din partner bliver uenige om.

Det kan være tilbagevendende konflikter med dine kollegaer.

Ved at kigge nærmere på emnet/emnerne vil du få en større bevidsthed om din måde at være i livet på.

Vi kan ikke skrive vores historie om. Vi kan reparere på de sår, den eventuelt har givet os. Sår, som ikke vil hele. Reparationsarbejdet, helingsprocessen, begynder hos en professionel. Det vil være muligt at finde nye ressourcer, som ligger godt gemt i dig. Dem kan du bruge til at gå en anden rute her i livet, end du plejer.

”Du må selv være den forandring, som du ønsker at se i verden” sagde Mahatma Gandhi.

Det er i første omgang dig, der har ansvaret for, at en forandring kan finde sted. Det er dig, der bliver nødt til at gøre op med dig selv, hvor meget et tema skal have lov at fylde i dit liv. Når du tager personligt lederskab, flytter du dig også.

Ønsker du at få gjort noget ved det, som fylder i dit liv, så kunne første skridt være at ”kigge” nærmere på dit indre.

Bedste hilsner,

Psykoterapeut Jeanette Søm Munk

http://www.din-vej.nu

 

 

__________________________

Psykoterapeut Jeanette Søm
https://www.din-vej.nu

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Gentagende negative mønstre og temaer - terapi