Psykoterapeut Lyngby - Nordsjælland - Gilleleje

Selvudvikling som pres

Det er normalt og accepteret, at vi oplever kortvarige perioder med dårlig trivsel, hvor vi er sat lidt ud af spillet, og ikke helt følger med i samfundets travgang. Men når vi sidder fast i en ekstra følsomhed, i smerter der ikke kan behandles, gamle svigt og traumer, og den dårlige trivsel bliver mere langvarig, så bliver det ganske svært for omgivelserne at forholde sig.

For en sådan dårlig trivsel kan være svær at forstå for andre, der ikke har prøvet det langvarige aspekt, lige som at andre ikke helt kan få øje på, hvor ramt man egentlig kan være. Og når ting ikke er synlige, som f.eks. når vi taler narkomani, alkoholisme, synligt udsatte børn mv., vil det ofte være tabuiseret og behæftet med fordomme at sidde fast. For på overfladen synes vi måske at have mange ressourcer. Vi bor måske i et stort hus, har bil, har haft karriere, ser godt ud, har en uddannelse og dyrker måske sport sammen med andre målrettede mennesker.

Men fordommene er ikke til at tage fejl af i det folk siger eller tænker: Kan han ikke klare mosten?, bare tænk positive tanker, du skal blot op på hesten, arbejdsløse er dovne, tag dig dog sammen. Man kan i den grad miste selvværd i samfundets hårde spejl. Men der kan også opstå selvfordømmelse, selvhad og skammen sig, hvis ikke man selv helt har opdaget eller forstået, hvorfor man ikke kan komme videre hurtigt – når nu det burde være overstået for længst.

Den helt store spændetrøje for længerevarende og mere fastlåste situationer er, at vi i dagens samfund ikke tillader, tolererer og rummer det faktum, at man ikke kan løse alt. Men at vi ikke selv er herre over alt er jo et eksistentielt livsvilkår for alle i fortidens samfund, men så sandelig da også i et moderne samfund. Selv om vi måske skulle komme til at tro, at kun vi styrer vores eget liv. Vi har selvfølgelig et meget stort ansvar for vores liv. Og alligevel er der mange faktorer, der har indflydelse på, hvordan livet udvikler sig.

Ikke bare samfundet, men også helingsprocesser – herunder selvudvikling - presser vi i dag til at være processer med fokus på tempo og kortvarighed, hvor kun meget korte perspektiver behandles. Det kalder jeg et ´Quick Fix´. På dansk hedder det at fikse noget. Men jeg har valgt det engelske udtryk, fordi det giver associationer til noget hurtigt og berusende. At fixe er i sin grundsubstans at løse, ekspedere og få ud af verden, hvor der er fokus på at nå hen til et mål: At løse problemet.

I min optik er det at fixe i samme boldgade som narkotika. Et hurtigt fix som rus og flugt. Som vi ved, er et hurtigt fix ikke forløsende længere end indtil, rusen ophører med at virke. Måske er det lindring på kort sigt, men så vælter alle de æsketrolde ind på scenen, som man gjorde sig store anstrengelser for at kaste på porten. Mange i tidens Danmark mærker noget ”kradse” eller puste i nakken – men har typisk for travlt til at tage sig af det. I stedet kan der være brugt energi på at lukke det ned i en kasse, hvorfra det så bliver til en irriterende ´trolden op af æsken´, når trolden popper op og laver vrøvl en gang imellem. Men så længe trolden holder sig nede i kassen, er den skjult og dermed ikke synlig, så man slipper for at blive konfronteret med den. Hvilket er helt i tidens ånd, og en normal adfærd, fordi vi ikke magter at tage mere ind. Men det er os selv vi ikke tager ind, og hermed sker der et selvtab.

Hvordan kan vi balancere og bære os selv – hvis vi kun har lært ignorans, fornægtelse og pres. Og ikke lærer at tackle, når livet er kaotisk, meningsløst, tomt, forvirrende mv. Vi kan få god læring af vores forældre og af samfundet, når det gælder om at blive gode til at kontrollere og løse ting. Det giver nemlig anerkendelse, hvilket får os til at føle os gode nok. Så stiger selvtilliden/selvværdet.

Så det ligger lige til højrebenet for mange. At det ligger så meget til højrebenet, skaber desværre grobund for den mistrivsel, vi ser i betydningsfuld stigning. Ikke bare mistrivslen er steget (f.eks. angstlidelser) – på samme tid har selvhjælpsindustrien udviklet sig enormt efter årtusindeskiftet. En industri, der ofte har fokus på et qick fix, og som lover guld og grønne skove. Også forsikringsindustriens sundhedsforsikringer har indtaget vores hverdag. Men også her er der ikke plads til mere langsigtede processer. Og politiske reformer er også indført for at få folk hurtigere igennem sygdom, psykiske problemer, uddannelse mv.

Det er vigtigt med en skærpet opmærksomhed på, at når man udelukkende fokuserer på at få problemer løst og ekspederet, så ikke levner mulighed for at ”problemet” måske ikke kan løses. Når for stejle udviklingskurver fokuserer for meget på tanken om at nå videre et andet sted hen, hvor alt pludselig lysner, så lægges der et ualmindeligt stort pres på pludselig forløsning.

Men for mig at se kan de dybereliggende problemstillinger ikke forløses hurtigt! Fixe-tankegangen levner ikke plads til, at gode ting tager tid, og at mange ting allerede er fuldkomne.

”Vi behøver sgu ikke at blive fixet hele tiden”, udtalte nu afdøde model, coach og virksomhedskonsulent Sille Lundquist til Femina i 2016.

Udvikling og vækst lægger i moderne fortolkning op til, at vi skal forlade noget, der virker. Men som vi ikke anerkender er godt nok og tilstrækkeligt, blot fordi det har mangler. Vi skal hele tiden videre fra det gamle. Mangler skal fixes, og her går vi langt og smider for meget ud, synes jeg. For her mister vi noget at stå på – noget historie. Vi smider vores historie ud. Problemer skal fixes. Det tager lidt tid, men så er det ovre. Så er vi videre.

Man kan høre samfundets stemme sige - personificeret i vores omgivelser: Hvorfor er du ikke ovre det endnu? Skal du ikke lige prøve det og det? Så er du i hus! Og når man ikke kan, trods ihærdige forsøg og selvbebrejdelser, så kan man nemt gå gen og blive en stående provokation for andre, som også lever under de vilkår, samfundet byder på. For måske de heller ikke trives med samfundets vilkår, hvorfor der nemt opstår jalousifølelser over, at nogen får et helle. Hvis altså det lykkes nogen at få det. For vi har meget travlt med at tage enhver pause og ro fra mennesker, som ikke lige præsterer.

Og det handler nok om, at begrebet ´nytteværdi´ for længst er blevet implicit i og baggrund for vores dispositioner. Nytter det noget? Fører det os videre? Kan det betale sig? Win win situation. Cost benefit. Fordele og ulemper. Ja vi kan alle buzz ordene i vores privatsfære. Den danske befolkning er opdraget så grundigt, at vi i dag bruger økonomiske tankegange og termer i mangt og meget – på samfundets vegne. Derudover kommer, at vi har lært at presse os selv med sådanne tankegange.

Men i mange sammenhænge konfronterer sådanne tankegange mennesker, som dybest set har brug for at møde ro, menneskelighed og værdighed. Også af den psykologiske og somatiske behandlingsverden. Så min anbefaling er at vælge en behandler, coach eller andet, som kan rumme dig i et længere tidsperspektiv, og som ikke lover hurtige altafgørende og endelige forløsninger. Vær opmærksom på det værdisæt, du møder, når du henter hjælp til både fysiske og psykiske symptomer og situationer, samt din vigtige udvikling og integrering af dit selv.

De, som gennem årene er kommet til mig, har prøvet mangt og meget inden for behandling. Men de har typisk ikke reageret positivt på terapiformer og aktivitetstilbud, der indeholder redskaber, som i ”normalbefolkningen” er populære og oppe i tiden.

Et eksempel er bl.a. mindfulness. Det er min oplevelse, at mange tror, at de skal være i en bestemt stemning og mærke noget bestemt. Og på kurser i mindfulness får de til tider konkluderet, at de gør det forkert og dermed er forkerte.

Og så har det den modsatte virkning. I stedet for at bekræfte det, vi mærker ved at rumme det, så handler det hele pludselig om at leve op til nogle andres idealer om helbredelse. Heling som begreb lægger i moderne fortolkning op til, at noget, der er gået i stykker, bliver fuldt funktionsdygtigt igen. Det brækkede bens knogler vokser sammen, og man kommer tilbage i samme tilstand som før, fuldt funktionsdygtig og uden større mén. Det tager lidt tid, men så er det ovre.

Jeg sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved, om heling eller vækstende udviklingskurver er at komme i hus uden mén. I min verden er heling hverken mere eller mindre end det, som det betyder: at blive til en helhed. Heling er således ikke en fjernelse af den sårbarhed, men en integration af nye måder at håndtere det, der er sårbart. Heling er ikke en færdiggørelse. Jeg gentager: heling er en skabelsesproces, der endelig kommer på rette spor. En skabelsesproces af nye gunstige forhold for sårbarheden.

I heling skal der en arbejdsproces til, hvor sårene, skaderne og tabene integreres i ens liv, og ikke holdes ude eller fornægtes, eller pakkes ind i intellektuel målrettet bevægen sig frem mod målet. Hvor man ikke enten er faldet af hesten eller rider på den i fuld galop. Hvor livet og konkrete episoder hverken er lig med fiasko eller succes – eller i hvert fald at man selv definerer og formulerer, hvad der er en succes.

Flere af dem, jeg møder, har så svært ved at være i kroppen, at yoga, mindfulness, afspænding mv. enten ikke ville give dem noget, alternativt bringe så meget ubehag, at det kan udløse voldsomme efterveer. Skal man arbejde med kroppen, er det vigtigt at vide noget om at konsolidere og at samle op – og ikke mindst at gå til værks med stor nænsomhed. Og så er det vigtigt at tjekke op på, hvordan det modtages, og at tilpasse tempo og mængden efter, hvor meget den enkelte kan klare at være i kroppen.

Og på et hold i mindfulness vil kursuslederen måske ikke nødvendigvis opdage, at det for nogen tager den drejning. Eller få øje på, at en deltager måske overrumples af at mærke det, som han/hun kan have brugt 20 – 50 år på at gemme af vejen eller skjule, og som måske handler om overlevelse. Og hvad gør kursuslederen så? Ved nogen så noget om at håndtere det på holdet?

Som sagt møder jeg mange mennesker, der har prøvet at gå ud ad mange veje til heling – men ikke opnået den. Ofte kommer med en decideret fiaskofølelse, som i det store hele bunder i, at de ikke har en grundlæggende og selvopbyggende forståelse for sig selv, og hvorfor ting tager lang tid. Det har for mange været svært at finde kompetent hjælp i forhold til det langvarige aspekt. Derfor har de alle beretninger om nogle meget ensomme processer.

At hjælpe mennesker ud fra et mere langsigtet perspektiv som én lang meningsfuld proces, hvor hvert skridt vi går er fint og godt nok, og hvor vi er gode nok, som vi er – der hvor vi er, kræver terapeutisk støtte, der ikke lægger sig snævert op ad én retning eller ad populære tendenser, blot fordi de er populære som et ”Quick Fix”. Vi skal passe på ikke at være for mekaniske i vores tilgang til mennesker. Snævre populære tilbud er et udtryk for en kassetilgang til mennesker. Og her risikerer vi, at nye sårbarheder tilføjes til en sårbarhed, der måske allerede er til stede. Eller en decideret retraumatisering, fordi den terapeut, vi åbner os for og lytter til, måske udfører præcis det svigt, som vi har oplevet før. Hvor vi måske sidder tilbage med en for maskulin kasseopfattelse, en tomhed, ensomhed eller følelse af, at vi mangler meget som mennesker, og at hvis jeg lige tager det og det kursus, så løser alt sig.

 

Jeg skal

ikke noget

før

jeg er tryg

jeg skal

ikke løse noget

før

jeg er helt uden løsninger

jeg skal

ikke magte noget

før jeg erkender min

magtesløshed

her erobrer jeg

en kontrol

værdighed

styrke og kraft

helt uden manipulationer

 

Katrine Boeck

 

Bloggen er et uddrag fra E-bogen "Når sårbarhed er et blivende skjult vilkår", der handler om at flyve på kanten af flokken (ikke at kunne flyve med flokken), og at være sårbar og vingeskudt i en eller anden grad. Den er skrevet af Psykoterapeut MPF, coach, parterapeut og forfatter Katrine Boeck. Bogen fås som E-bog (pdf) og kan købes ved at sende en sms på 2320 6983. Den koster 175 kr., og er på 320 sider med mange illustrationer og en forklaring på, hvad sårbarhed er, og hvordan den opstår. Læs evt. anmeldelser om bogen her.

 

Læs mere om de integrations samtaler, hun udbyder under sin profil eller det tilbud, hun udbyder periodevis.

Katrine har praksis som psykoterapeut mpf i København, men udbyder webinarer og online kurser/grupper. Her kan du finde en kategori med Katrines arrangementer.

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i Lyngby - Nordsjælland Gilleleje (v/ Helsinge og Frederiksværk.)
Læs mere på: https://coachcare.dk/
Skriv eller ring på 23206983, eller send en mail til katbo@coachcare.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Selvudvikling som pres. Læs mere