

UD AF OVERVÆGTEN – HJEM I SJÆLEN - ”Den indre ædedolk”
Har du oplevet, at tage en beslutning om, at ville slippe nogle kilo, for at erfare at det har en modsat effekt ?
At det er som om, at der er en del af dig, der føler sig truet på livet, og derfor gør oprør ved at spise mere usundt eller være mere fysisk inaktiv end nogensinde før ?
Synes du at det kan være skræmmende at ændre gamle og velkendte mønstre ?
Er der nogle faldgruber, som du bliver ved med at falde i ?
Hvad er det der virkelig forhindrer dig i at tabe dig, og hvorfor siger du, at du vil tabe dig, og den ene gang efter den anden gør noget andet ?
Jeg har personligt i min slankeproces erfaret – og hører også ofte fra mine klienter - at det er som om, at den bevidste beslutning – om at ville tabe sig - har den modsatte effekt, og gør overspisningen meget værre.
Når man definitivt har taget beslutningen om at ville slippe nogle overflødige kilo, er det som der er en del af personen, der føler sig truet på livet, kæmper i mod, lever i trods, og gør oprør.
Man kan således bruge alt fra 1 time til måneder på at spise mere usundt og være endnu mere fysisk inaktiv end nogensinde før.
Det er meget selvdestruktivt og selvsaboterende, men ikke desto mindre meget forståeligt.
Det kan være meget skræmmende at ændre gamle og velkendte mønstre.
Måske har du ”en indre sabotør” i form af ”en indre ædedolk” der trodser alle dine ønsker om sunde spisevaner og en slankere krop, og forhindrer dig i at nå i mål i din vægttabsproces.
”Den indre selvsabotør” i form af ”den indre ædedolk” kender ikke til nøjsomhed og små portioner, men har derimod en glubende appetit,- og har måske svært ved at føle mæthed – og dermed stoppe spiseriet igen.
Hvad mon der ville ske, hvis du blev gode venner med din ”indre sabotør” i form af ”den indre ædedolk” ? Hvordan mon det ville være, hvis du lærte at forstå hendes dybeste behov – og hvad hun længes efter dybest set ? Er det i virkeligheden mad hun hungrer efter – eller er det noget helt andet,- en mere psykisk eller sjælelig sult ?
ØVELSE – Lær din indre selvsabotør i form af ”din indre ædedolk” at kende – og spørg dig selv:
Hvornår kom hun ind i dit liv ?
Hvorfor kom hun ind i dit liv ?
Hvad skete der på det tidspunkt i dit liv ?
Hvornår er hun aktiv i dit liv – og på hvilke tidspunkter kan du ”styre” hende ?
Hvad er hendes dybeste behov – Hvad længes hun efter dybest set ?
Hvad skal hun hjælpe dig med i dit liv ? Hvad gør hun for dig/Hvad er det hun giver dig ?
Hvad har hun lært dig i dit liv ?
Hvad er ”gaven” i at hun har været en del af dit liv ?
Hvilke af dine kvaliteter bliver ikke levet, når hun tager for megen plads i dit liv ?
Har du stadig brug for hende i dit liv ?
Er du parat til at sige farvel til den del af dig ?
Rigtig god fornøjelse med øvelsen.
Kærlig hilsen
Jane
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerKom og vær med til en spændende workshop. Læs mere lige her:
http://www.levlykkeligt.dk/miniworkshop_s%C3%A5dan_kickstarter_du_din_v%C3%A6gttabsproces_afholdes_i_brande_tirsdag_d_20_september_2011_k
Kh
Jane / www.conceptmassage.dk