Om kontrol, magtesløshed og livsglæde

Anonym

Du oplever sikkert med jævne mellemrum situationer hvor du mister kontrollen over et eller andet. Det kan f.eks. være:

· En arbejdsmæssig situation, der ikke forløber som du har tænkt dig.

· Familie, partner, kollegaer som ikke agerer som du helst ville have de skulle gøre.

· Sygdom (egen eller andres) som pludselig tvinger dig til at træffe andre valg i livet.

Hvor frustrerende det end måtte være, er det nok svært at forestille sig en situation for nogen, hvor der er 100% kontrol. Samtidig er det et menneskeligt træk, at ville kunne kontrollere tingene. Så meget at den eksistentielle psykologi opererer med nogle eksistentielle grundbehov, hvoraf behovet for "kontrol" af en af dem.

Kort sagt er der en konflikt mellem vores behov for at kontrollere og det faktum at denne kontrol ofte vil blive udfordret. Og hvad gør man så?

En strategi er at byde magtesløsheden velkommen. Det er noget de færreste mennesker finder behageligt. Ikke desto mindre er du tvunget til at forholde dig til magtesløsheden hvis en nær person dør. Her kan du intet kontrollere.

Heldigvis er det for de fleste mennesker ikke almindeligt at forholde sig til komplet magtesløshed i dagligdagen. Det giver dog en ny udfordring. For skal man vælge kontrollen eller magtesløsheden? Og hvornår skal man erklære sig magtesløs i stedet for at kæmpe?

Det er min opfattelse af det at byde magtesløsheden velkommen lidt oftere vil kunne lette presset. Jeg vil faktisk anbefale at du prøver at overveje nogle af dagligdagens komplicerede situationer og overvejer muligheden for at være magtesløs. Fordelen ved denne strategi er at kontrollen efter min mening kan være en illusion. Hvad hjælper det at du tror du kontrollerer nogle andre mennesker, hvis de i virkeligheden ignorerer den kontrol du tror du udøver.

Jeg tror også mange stress-situationer kunne reduceres ved at erklære dig selv magtesløs i visse situationer. Men det er ikke let, for vi har alle et eksistentielt grundbehov for kontrol.