Døren du ikke kan gå ud af igen

Anonym

En af de første gange jeg var til undervisning på Psykoterapeutisk Institut sagde en af mine lærer til mig:

”Kresten – at starte denne form for personlig udvikling, at uddanne dig til terapeut, er som at gå ind af en dør du ikke kan gå ud af igen!”

Hvor meget ret min lærer havde, vidste jeg ikke før flere år senere med tilbageblik på tiden der er gået og erfaringerne der har præget mit liv. Udsagnet var ment som en påmindelse om alvoren og seriøsiteten i at uddanne sig til terapeut. Hvor meget det ændrer og hvor umuligt det er at gemme sig bag illusionens slør, når først man har smidt det. Og en påmindelse om at uddannelsen ikke kun er beregnet på kommende terapeuter, men også til alle dem der arbejder med mennesker eller er interesseret i personlig udvikling. At døren er for mange, men smækker bag alle der går igennem.

Heldigvis er det ikke en dør jeg på noget tidspunkt har ønsket at gå tilbage igennem. De mange tårer som uddannelsen bød på, de mange personlige udfordringer, blev mødt af menneskelig omsorg og opvejet af alle de gode grin og større forståelse af mig selv, mine medmennesker og verdenen i det hele taget.

Lyder det som store ord? Det er det måske, men ikke desto mindre er det en virkelighed mange der indgår i den intensive personlige udvikling som uddannelsen til terapeut også er, beretter om.

Det kan jeg i min nuværende rolle som studievejleder og underviser ved Psykoterapeutisk Institut bevidne. De forandringer, de døre, som de studerende gør igennem er mange. Og alle som en, er der ingen der ønsker at gå tilbage igen. Opmærksomhed på livets mangfoldighed, sorger og glæder gør det simpelthen mere levende at være – ja – i live.

Det glæder mig dagligt at være vidne til denne proces. At se mennesker vokse, gro og lade sig inspirere af hinanden.

Det burde være alle forundt at tage en sådan uddannelse. Om ikke andet – så for sin egen skyld.

Døren smækker bag dig, men åbner op for en ny mageløs verden i alle livets farver.