For at kunne køre en effektiv e-mail markedsføring, skal du have nogle e-mail-adresser at sende til. Den største kanal til aktuelle e-mail-adresser er tilmeldingsformularen på din hjemmeside.
Din tilmeldingsformular er med andre ord overordentlig vigtig - og at den virker er endnu vigtigere!
Her får du 7 trin til en tilmeldingsformular, der virker!
-
Placer tilmeldingsformularen, så man kan se den.
Det kan lyde som logik for burhøns. Men hvor mange gange, er du ikke inde på en hjemmeside, hvor tilmelding til nyhedsbrevet er placeret nederst på siden, hvor folk kun ser den, hvis de scroller ned. Flere undersøgelser viser, at folk SCROLLER IKKE! Besøgende på din hjemmeside læser kun den tekst og ser kun de billeder, de kan se på skærmbilledet uden at scrolle.
Tilmeldingsformularen skal placeres synligt. Oftest betyder det i højre side øverst - men prøv dig frem, og se, hvad der virker bedst på din side.
-
Øg synligheden med grafik
Det er ikke nok, at du skriver "Nyhedsbrev". Du skal gøre tilmeldingsformularen synlig, så man ikke kan undgå at se den. Brug grafik. Billeder, pile og farver.
-
Tilbyd en gratis gave
Tilbyd dine besøgende en gratis gave som tak for tilmeldingen. "Det kan være 7 Trin til...", "Hemmeligheden bag..." eller noget helt andet. Skriv en mini-guide indenfor dit felt. Et mini-eksempel på, hvilke løsninger dine kunder kan få, ved at handle med dig. Miniguiden er gratis, og samtidig et appetitvækker.
Link til denne freebee i din "Tak for din tilmelding", så er proceduren automatiseret, og du skal ikke brug din tid på at yde denne gratis service - men som dog har værdi for dine modtagere.
-
Fortæl hvorfor man skal abonnere på dit nyhedsbrev
"Tilmeld dig vores nyhedsbrev" er på mange hjemmesider den korte tekst, der skal lokke folk til at tilmelde sig. Men hvorfor skal de tilmelde sig? Vi bliver bombaderet med info, så der skal være en eller flere fordele for at folk de tilmelder sig!
Som modtager af 2Wellness' nyhedsbrev sparer du tid, du lærer nye tips & tricks, du kommer på forkant med udviklingen og du får vigtige opdateringer før dine konkurrenter. Det er til at forholde sig til - og langt til fleste ser derfor flere fordele i at tilmelde sig nyhedsbrevet - og tilmelder sig.
-
Respekter privatlivets fred
Sørg for at dine besøgende er trygge ved at give deres data til dig. Fortæl, at oplysningerne aldrig vil blive solgt, givet, handlet eller udlejet til andre.
-
Fortæl hvor ofte dine modtagere hører fra dig
Det handler om at leve op til forventninger. Derfor er det vigtigt at møde disse forventninger med det samme. Fortæl potentielle modtagere af nyhedsbrevet, hvor tit de kan forvente at høre fra dig - og lev derefter op til det!
-
Vis et eksempel
Link til et af dine tidligere nyhedsbreve, så dine kommende modtagere kan få en idé om, hvad de rent faktisk får.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Hvad gør du for at få din tilmeldingsformular til at generere
flere tilmeldinger?
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Se hvordan jeg gør på 2Wellness.dk
- du er velkommen til at tilmelde dig 2Wellness gratis V.I.P. mailservice
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer