Hvordan kan vi optimere vores livsindhold?

Først og fremmest ved at planlægge og styre vores eget liv, frem for at omgivelserne styrer os og dermed vores liv!

Spørg dig selv, om du primært er udefra styret eller primært indefra styret? Svaret hænger sammen med, hvor stor indflydelse du har på dit eget liv.

Udviklingsplaner er efter min mening også givende i privatlivet. Planlægger vi ikke vores liv, vil vores liv planlægge sig selv og sandsynligvis tage en drejning, vi ikke bryder os om. Som coach er jeg forundret over, så få mennesker, jeg møder, som stiller deciderede mål op for deres liv. Det giver en højere livskvalitet at sætte sig mål for sit liv, at gå efter at udleve sine drømme. I det hele taget at være bevidst om, hvad det er jeg ønsker at få ud af mit parforhold, mit job, mit samvær med mine børn osv.

Nogle mennesker tager først deres liv op til revision, når de har fået den triste besked, at de selv eller deres nærmeste har en dødelig sygdom. Andre reviderer før de runder de 30, 40, 50 eller 60 år. Et fællestræk hos mange er, at vi ”glemmer” at justere forventningerne til den virkelighed, vi lever i.

Uden samarbejde med partner på hjemmefronten og kolleger på arbejdspladsen er det svært at opfylde sine ønsker. Samarbejder vi for meget, glemmer vi os selv og risikerer at ”gå ned med flaget”, fordi vi kommer til at give for meget af os selv. Hvis du er en af de personer, som automatisk sætter andre før dig selv, er du stoppet med at passe på dig selv. Tager vi derimod for lidt hensyn til omgivelserne, bliver vi opfattede som egoistiske. Den gyldne middelvej er det bedste: Når der er balance mellem det vi yder, og det vi nyder, oplever vi et liv i flow, det giver energi.

At komme i en eksistentiel krise betyder oversat, at det er gået op for os, at vi er kommet til at leve vores liv på en måde, som ikke føles hensigtsmæssig for os. Vi har undladt at konsultere os selv i tide.

Min holdning til kriser er, at de er en gave for os: Når vi er i krise, bliver vi nødt til at lære os selv nærmere at kende. I en krise har vi altid det frie valg, at vi kan vælge at rejse os igen og bearbejde følelserne, som krisen fik os ned i, eller vi kan vælge at blive liggende. I min praksis oplever jeg, at klienter bilder sig selv ind, at de formår at lægge låg på de følelser, som er et resultat af krisen. Men tillader vi ikke os selv at bearbejde vores følelser, bliver de i vores krop og bliver aktiveret næste gang, vi kommer ud for hændelser, vi ikke kan rumme. Når ”læsset vælter” er det af og til som følge af en bagatel, men vi oplever krisetilstand, fordi vi ikke har anerkendt følelserne på et tidligere tidspunkt.

Hver krise, der bliver gennemlevet og bearbejdet, indeholder muligheden for personlig udvikling, og giver os lærerig livserfaring. En krise, der bliver hængende, og som ikke kan overstås, er med til at hæmme livsudfoldelsen. I dette tilfælde er det en god idé at søge hjælp hos en god terapeut.

Pia Nielsen Jensenwww.terapia.dk

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvor meget indflydelse har man reelt på sit liv. Når man ikke har en fagligt brugbar uddannelse og er på sygedagpenge? Kriser kan være en gave, hvis man ikke når at dø af dem. Depressioner er livstruende - og ofte opdager man ikke selv, at det er det - man fejler. Derfor kan omgivelsernes reaktion gøre en umådelig forskel. Enhver krise bør tages dybt alvorligt og en behandlingskrævende depression udelukkes - før noget andet... Hilsen Shreya ...ALLE mennesker ER LIGE værdifulde for helheden...
Hvordan kan vi optimere vores livsindhold?