Se kontaktoplysninger og profil for Stress Kurser og Arbejdsglæde Psykolog Johnny...

”Det der og det der, det er jeg simpelt hen en klovn til. Men til gengæld, så er jeg hamrende dygtig til det og til det”. Personer med en stærk selvværdsfølelse kan sagtens rumme at have en lille eller ingen selvtillid på en række områder.  Det er mennesker, som evner at sætte fokus på deres styrker i stedet for at fokusere på de områder, hvor de ikke har deres evner eller kompetencer.

Derimod kan personer med et lavt selvværd, som i princippet har al mulig grund til at have stor selvtillid på en række områder have utroligt svært ved at tage det til sig og glæde sig over de ting, hvor de har succes. Man kalder det også ”at tage ejerskab”.

Vi bliver stadig klogere på det komplekse samspil mellem arv og miljø. Vi ved i dag, at vores personlighed er langt mere påvirket af vores arvelige og genetiske dispositioner, end vi tidligere antog.  Jeg skal derfor understrege, at denne blog udelukkende handler om de sider af vores personlighed, der ud fra vores nuværende viden, er bestemt af vores miljømæssige påvirkninger.

Eksempelvis er der ikke noget menneske, der er født med skyldfølelse og dårlig samvittighed. Vi er heller ikke født med et behovet for at, alt hvad vi præsterer, skal være til karakteren 12. Vi er heller ikke født med en lav selvværdsfølelse og en følelse af at være uduelige.

Kategorialt set er begreberne selvværd og selvtillid forskellige, men de vil næsten altid interagere med hinanden i en række komplekse sammenhænge.

Jeg skal i denne blog begrænse mig til nogle helt overordnede forhold, som jeg tror gør sig gældende i de fleste kulturer. 

Vores følelse af selvværd er af helt central karakter og grundlægges primært gennem vores oplevelser i barndommen. Vores følelse af at være elsket, ønsket og værdsat, som det menneske vi er. Vores indre følelse og overbevisning om, at vi har værdi som menneske.

Der er naturligvis en lang række kulturelle, subkulturelle, sociale og familiemæssige forhold, der er af afgørende betydning for, om vi udvikler en større eller mindre positiv selvværdsfølelse. Kort sagt kan den miljømæssige påvirkning inddeles i det som kaldes den primære socialisering (forældrene) og den sekundære socialisering (børnehave, skole, samfund).

Vores følelse af selvtillid knytter sig primært til vores oplevelser og erfaringer på det rent faglige område. Derudover også til vores oplevelser og erfaringer i interaktionen med andre mennesker. Vi kan naturligvis ikke have en høj grad af selvtillid på alle områder og det gælder både på det faglige og sociale område. Nogle er fagligt stærke indenfor de naturvidenskabelige felter og andre på de humanistiske områder osv.

Jeg har mødt mennesker, som har stor selvtillid rent fagligt men som er usikre og famlende i interaktionen med andre mennesker (de sociale kompetencer). Der er naturligvis en kæmpe variation i de livsområder, hvor vi alle har en større eller mindre grad af selvtillid.   

Min definition på selvværd og selvtillid er i princippet nogle ret indlysende betragtninger. Noget som de fleste formentlig kan genkende og være enige i. Min pointe er imidlertid en helt anden.

Mine erfaringer har vist mig, at der er et gennemgående behov hos mange mennesker. Dette behov består i at få konkrete metoder til at styrke selvværdsfølelsen. Jeg skal derfor gøre rede for nogle vigtige sammenhænge mellem de to begreber:

Et konkret eksempel:

En kvinde sidst i fyrrene opsøgte mig for nogle år siden i min private praksis. Hun havde taget en universitetsuddannelse med tårnhøje karakterer. Hun havde erfaret, at de stillinger, hun gennem årene havde søgt, fik hun og ofte fik hun tilbud om forfremmelse, efter hun havde været på arbejdspladserne  nogen tid.

Men hun havde en eminent evne til at minimere sine egne succeser: ”Nå den universitetsuddannelse jeg har taget. Jamen Johnny, jeg må være født under en heldig stjerne. Nå de stillinger jeg har fået. Jamen så var de jo så dejlig fri for at bruge yderligere annoncepenge, så det har jo nok været det nemmeste for dem”. Sådan blev hun ved. Når jeg konfronterede hende med, at det jo kunne hænge sammen med, at hun var hamrende dygtig, blev hun forlegen og kiggede ned i gulvet og sagde: ”Arh! Det kunne enhver anden også have gjort”. Det var helt tydeligt at hun mente det.

Selvom omgivelserne billedligt talt råbte til hende: ”Du skal vide, at vi alle har stor respekt for dig, du er vellidt, du er enestående”, så kunne hun ikke tage det ”ind i sig” og dvæle ved alle de positive tilbagemeldinger hun fik.

Her ser vi et eksempel på en kvinde, som havde al mulig grund til at have en høj grad af selvtillid men som havde et meget lavt selvværd og derfor ikke var i stand til at glæde sig og være stolt over sin egen succes.

I hendes tilfælde var historien den, at når hun som lille pige kom hjem med en karakterbog, der var helt i top, så kiggede hendes forældre koldt på hende og sagde: ”Tja, det er jo som det skal være”. Sådan kunne hun fortsætte med talrige eksempler, der alle havde det til fælles, at der kun var skældud, hån og bebrejdelser men aldrig ros og anerkendelse.

Denne historie er blot én ud af mange eksempler, som kan være med til at forklare årsagen til et lavt selvværd. Det behøver naturligvis ikke altid at være så voldsomt, som i dette tilfælde. Der kan være mange årsager og mange grader af oplevelser, der kan påvirke vores selvværdsfølelse.

Alle er enige om, at man kan styrke sin selvtillid ved at styrke sine faglige kompetencer. Mange har i den sammenhæng spurgt mig, om man også kan lære at styrke sit selvværd?  Svaret er et klart og tydeligt ja, det kan man. Og efterfølgende kommer det helt forståelige spørgsmål: Hvordan?

Mit svar er: gennem aktiv handling. Ikke gennem endeløse selvanalyser og pillen sig selv i navlen. Spørg ikke dig selv hvorfor du gør som du gør. Det hjælper dig ikke. Det medfører bare en række ny spørgsmål og giver mere forvirring end afklaring. Spørg hellere dig selv hvordan du har det med at gøre som du gør. Det vil på sigt også tvinge dig til at blive bedre til at være det menneske du virkelig er.

Hvilke handlinger kan styrke dit personlige selvværd?

Først og fremmest kræver det din erkendelse af og din bevidsthed om, hvorfor du har en udfordring med din personlige selvværdsfølelse. Nogle mennesker er helt klar over den historik, der er årsag til deres usikkerhed og lave selvværd. For andre skal denne viden afdækkes gennem en række personlige samtaler med en professionel sparringspartner. 

Du kan også få inspiration gennem kurser i personlig udvikling, der naturligvis skal være baseret på en faglig substans kombineret med et grundigt erfaringsgrundlag. Det er gennem velafprøvede konkrete metoder, der kan bruges i din hverdag, selvværdsfølelsen langsomt men sikkert kan styrkes.

Personligt har jeg erfaret, at det kan være særdeles givtigt at arbejde med præstationsmotivet, som i høj grad kan være med til at styrke din personlige selvværdsfølelse. Jeg skal her give en definition på præstationsmotivet, der er inspireret af faglitteratur på området.

Præstationsmotivet kan defineres som motivet til at hævde sig gennem præstationer, der af samfundet vurderes som fremragende, beundrings-værdige og efterstræbelsesværdige set ud fra samfundets gennemsnitlige præstationsmålestok.

Det er vigtigt at understrege, at når du arbejder med din egen personlige udvikling, så eksisterer der ikke noget hurtigt fiks. Det er en illusion.

Det er gennem din vilje til ændring og gennem en bevidst og målrettet indsats, at du kan styrke dit selvbillede. Det er ved hjælp af helt konkrete metoder, hvor du i din interaktion med andre mennesker lærer at demonstrere format, så du bliver hørt, forstået og respekteret. Det er ved hjælp af konkrete metoder du lærer at bevare overblikket og selvkontrollen, når du udsættes for pres fra din chef, dine kolleger, din partner eller din familie.
<!--[if !supportLineBreakNewLine]-->
<!--[endif]-->

Johnny Schultz, Psykolog, stressekspert og kursusholder.

__________________________

StressCoach og Psykolog Johnny Schultz
Læs mere om stress kurser, trivsel og arbejdsglæde
http://www.stressnet.dk