

Efter jeg var flyttet, fik jeg tid til at tænke og arbejde med min egen personlige udvikling. Det gik op for mig, at det slet ikke var ham jeg var vred på - jeg var vred på mig selv! Jeg havde projekteret al min vrede over på ham, men når alt kom til alt, handlede det om mit forhold til mig selv.
Jeg var vred på mig selv, fordi jeg var gået i stå. Jeg fulgte ikke mine drømme og passioner, men fornægtede mine følelser og behov. Jeg var havnet i offerrollen - gik bare derhjemme og gjorde rent og var sur. Jeg gjorde intet positivt med mit liv - og det var alle andres skyld end min (synes jeg).
Det tog mig tid at opdage, at det var et valg jeg havde truffet; altid at sætte mig selv til side. Jeg bad aldrig om hjælp, sagde aldrig fra. Jeg valgte at ryde op og gøre rent i stedet for at dyrke mine interesser og forkæle mig selv, jeg lavede alt husarbejdet i stedet for at uddelegere til andre, jeg gemte mig bag facaden når jeg var ked af det, jeg spillede hård og uafhængig, når jeg i virkeligheden var sårbar og havde brug for omsorg. Jeg var afvisende og sur, men sandheden var at jeg savnede kærlighed.
Jeg var meget vred på mig selv! Vreden fyldte så meget at jeg ikke kunne rumme den og måtte læsse den af på både mand, børn og andre mennesker. Jeg husker specielt en episode i et supermarked, hvor en kvinde stod i vejen med hendes indkøbsvogn - jeg mistede tålmodigheden og greb hendes vogn og ruskede i den, flere gange, i bare frustration.... Det var ret pinligt.
Min undertrykte vrede druknede al passionen i mit parforhold - og da jeg sad alene i min nye lejlighed og havde fået det hele på afstand, stod det pludselig så lysende klart for mig.
Jeg havde selv ødelagt mit parforhold - ved ikke at elske og respektere mig selv!
Som om det ikke var nok, havde jeg giftet mig med en mand som var stik modsat mig selv - han havde en høj grad af selvrespekt, et fantastisk selvværd og han fulgte altid hans passioner og det han brændte for. At modsætninger mødes er i den grad sandt, i vores tilfælde. Han mindede mig konstant om alt det jeg ikke selv var og det gjorde ondt.
Efter adskillige Aha oplevelser og en masse selvudvikling, forsvandt min vrede og al kærligheden til min mand kunne igen blomstre op og komme ud i fuldt flor. Det var en befrielse og en fest.
I dag har min dejlige mand og jeg været sammen i 17 år og vi elsker hinanden mere end nogen sinde før. Jeg bliver ofte spurgt, hvad vores hemmelighed er og det er faktisk ikke helt enkelt at svare på. Her kommer dog et par tips:
God fornøjelse.
Af Christina Greve
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer