Fuck lykken – elsk livet

Anonym

Så lad mig dog være ked af det ....... 
Kender vi mennesker snart forskel på ordet, eller tilstanden depression og ked af det/tristhed?

Depression (også kaldet klinisk depression, unipolar depression og sygelig depression) er en sindslidelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sænket stemningsleje, eller en sygeligt sænkning i humøret. I folkemunde bruges ordet depression til tider også om almindelig tristhed. Derfor kan udtrykket klinisk depression bruges, for at understrege, at der er tale om en egentlig depression. En depression er som regel behandlingskrævende, til tider med medicin.

Kernesymptomerne på depression er den enorme tristhed (sænket stemningsleje), som ofte fører til interessetab og lavt selvværd. Ud over følelsesmæssige symptomer, så dækker depressionsbegrebet også over kropslige/adfærdsmæssige symptomer såsom søvnløshed (insomni), manglende sexlyst, koncentrationsbesvær og hæmning, (patienten taler langsomt og svarer i enstavelsesord).
Kilde: wikipedia/netdoktor

Altså vi er svært syge, når vi har en depression og vi LEVER LIVET når vi er kede af det/triste. Ofte kan vi ikke sætte ord på depressionen, hvorimod tristhed tit handler om noget, som f.eks. min kæreste har forladt mig, jeg er blevet fyret, min mor er død, min mand eller kone er mig utro etc. etc. Læg mærke til at det er alt sammen ting, SOM SKER i livet. Det kræver ikke lykke medicin, men nogen at snakke med, at leve livet.

Bevares, nogle af symptomerne på tristhed ligger tæt op af symptomerne på en depression, MEN det store spørgsmål her ER – ER vi deprimeret eller ER vi triste? Er grænsen blevet udvisket?
Er den megen fokus på lykke med til at fordreje vores opfattelse af livet? Har vi glemt livets eksistentielle vilkår, døden, ensomheden og angsten?

Der var for et par år siden et udtryk, der hed ”Curling Børn”, børn hvis forældre fejede alle forhindringer, sorger, up and downs væk fra deres lille podes livsbane. Resultatet: uselvstændige børn, som fik alt for mange ”tæsk” da de selv skulle udenfor ”curling banen” uden far og mor, og være i virkeligheden - i Livet.

Grunden til at jeg nævner det er, at jeg frygter, at vi voksne er ved at blive til ”Curling voksne” Vi søger det perfekte, det perfekte hus, den perfekte partner, det perfekte job, det perfekte helbred, drømme bryllup, drømme køkken, drømme rejse, drømme uddannelse, det PERFEKTE liv – det perfekte LYKKELIGE liv. Livet skal være uden forhindringer, spejl glat (så ser også bedst os selv, og det kan vi jo godt li`) så vi kan skøjte der ud af, uden at vælte og slå os.

GET REAL – verden er ikke det perfekte sted, mennesker lider, sulter, slå hinanden ihjel, rammes af ulykker store og små, mennesker dør, mennesker bliver syge etc. etc., og når vi opdager det – før eller siden – så brister alle drømmende, og vi kommer i dyb kontakt med virkeligheden, meningsløsheden – angsten, frygten – LIVET.

Vi ved hvad vi skal gøre når det drejer sig om vores helbred – dyrke motion, spise sundt osv. MEN ved vi hvad vi skal gøre når LIVET gør ondt. Vi kan ikke, hvor end vi gerne ville, ”feje det væk” så vi kan glide lykkeligt vider i livet.

Der er kun en ting at gøre – at kysse det satans liv, at tillade sig også at mærke det, som gør ondt, forhindringerne på ”curling banen”. Nej, der er faktisk to ting at gøre, at bruge sin eksistentielle mulighed for at vælge. Det kan godt være det ikke er et frit valg, men der ER et valg, og det ligger i dine tanker, populært sagt er dit glas halvt fuld eller halvt tømt. Det du tænker bliver din virkelighed, og du bestemmer selv om du vil være offeret og skaberen, om du er villig til en tur ned i dalen og op af bjerget, eller om du frustreret og trist vil søge efter den lette vej (hvis der noget) rundt om det LIVET byder dig.

Så FUCK Lykken og elsk virkeligheden.