

Kognitiv terapi er en meget struktureret terapiform, som foregår over relativ kort tid med aktiv inddragelse af klienten i behandlingen. Læs mere på www.abelhus.dk
Kognitiv terapi har vist sig meget effektiv i forhold til behandling af bl.a depression, forskellige former for angst og OCD (tvangstanker og tvangshandlinger).
Metoden er evidensbaseret, som betyder at der er en videnskabeligt underbygget effekt af behandlingen. Metoden er meget struktureret, idet der opstilles behandlingsmål, gives feed-back efter hver session og du får hjemmeopgaver for.
Selvom den kognitive metode er velbeskrevet, kan den praktisere på forskellig vis og det er min erfaring er det ofte giver det bedste resultat, når metoden tilpasses individuelt til den enkelte klient/patient. Dette for at tilstræbe den optimale behandlingseffekt. Men grundprincipperne i kognitiv terapi, som vi praktiserer den fra vores klinik i København (Frederiksberg) er i meget forenklet form følgende:
Der opstilles behandlingsmål for patienten. Patienten/klienten får hjemmeopgaver for. Symptomer, hvad enten det er symptomer som hører indenfor angst eller depressionsområdet monitoreres fra gang til gang og der arbejdes med at ændre patientens følelsesmæssige tilstande eller adfærdsmønstre ved at udfordre patientens måde at tænke på om sig selv eller andre.
I mit arbejde som psykolog, bruger jeg ofte kognitiv terapi, når jeg behandler patienter med angst, depression eller OCD. Der er evidens for at metoden er virksom og mange kan have glæde af metoden, hvor man arbejder med identificering af automatiske tanker, identificering af følelser, evaluering af automatiske tanker, respons på automatiske tanker, identificering og bearbejdning af intermediære antagelser og kerneantagelser. Undertiden vil det være hensigtsmæssigt, at tilpasse metoden og bruge tilgange fra andre metoder/retninger fordi patienten ikke er indstillet på eller i stand til at arbejde så struktureret.
På vores klinik i København, på Gammel Kongevej på Frederiksberg, arbejdes der med det der virker fra forskellige terapi retninger og her er den kognitive metode vigtig.
__________________________
Jan Bentzen
Psykolog Autoriseret af psykolognævnet
Web: http://abelhus.dk