Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop

Positiv Psykologi - hvad er Positiv Psykologi

Positiv Psykologi er populært. Positiv Psykologi er egentlig blot almindelig psykologi om dét at have det godt og dét at fungere godt som menneske; som familie, arbejdsplads og samfund.

Positiv Psykologi er en videnskab om, hvordan vi indretter vores liv, så hverdagen og fremtiden bliver grønnere – så vi åbner os mere, mærker verden bedre, så vi engagerer os mere, så vi finder mere mening. Og nok vigtigst af alt: Positiv Psykologi er videnskaben om hvordan vi som medarbejdere, forældre, politikere, ledere, lærere kan være med til at skabe bedre vilkår for andre, så de både trives og kan folde deres talenter fuldt ud.

Den Positive Psykologi's udfordring

Når Positiv Psykologi på så kort tid går fra ikke at findes til at være så udbredt, så er det klart, at det skaber debat. Man kan spørge; hvorfor ikke bare inkludere Positiv Psykologi  i den almindelige psykologi. Svaret er, at man desværre – end ikke i psykologi – kan forvente ret meget viden om det som fungerer godt. Som mennesker påvirkes vi langt stærkere af negative oplevelser end af positive oplevelser. Alene det er nok det vigtigste argument for etableringen af en egentlig ”positiv psykologi”!

Som mennesker er vi ikke specielt gode til at have det godt. For det har indtil for nylig været bedre at være god til at have det skidt - derfor er det det den traditionelle psykologi har fokus på. Faktisk er vi født med to mekanismer, der henholdsvis hæmmer positive indtryk og fremmer negative. En uheldig cocktail –  som man dog kan være opmærksom på og tæmmet.

At hæmme positive indtryk betyder her at man blot begynder at vænne sig til gode ting, så de gradvist ”bliver hverdag”, ”ryger ind på rygraden”. !

Kroppens, psykens og omgivelsernes fremme af negative indtryk kaldes samlet for vores negativitets-tendens – tendensen har dybe rødder i menneskets udvikling: for i millioner af år var det angiveligt ligegyldigt, om man nød livet i nogen højere åndelig betydning, hvorimod frygten for en hurtig og voldelig død til gengæld var en livsvigtig overlevelsesfaktor. Selvfølgelig har stenaldermennesket også haft brug for behovstilfredsstillelse – men højere mening og selvrealisering har næppe været på dagsordenen. Og eftersom der genetisk set ikke ser ud til at være sket nævneværdige ændringer med os, siden de første af os kæmpede sig fri af stenalderen for ikke meget mere end 10.000 år siden, er vi født gode til at nyde søvn, sukker og sex, mens det er helt anderledes krævende at engagere sig i højere formål og finde dybere mening i tilværelsen.

Men det negative er også dominerende, fordi vi kulturelt endnu ikke har været særligt gode til at tæmme det, og dermed undgå at det tog overhånd, hvilket er forståeligt i lyset af, at vi først for få år siden har fået et virkelig tydeligt billede af, at ”negativt er stærkere end positivt” på stort set alle områder af livet.

Positiv Psykologi: til kamp mod negativiteten

Det negatives overherredømme gælder både i hverdagen og når vi komme ud for store begivenheder (fx traumatiske). Det gælder udbytte af nære relationer, sociale samspilsmønstre og social interaktion. Og det gælder i forbindelse med læreprocesser. Negative følelser påvirker os mere end positive, og dårlige forældre betyder mere for vor udvikling end hvis vores forældre var gode mennesker. Negativ feedback rammer os dybere og hårdere og positiv feedback gør os godt, ligesom vi er mere tilbøjelige til at undgå negative selvbilleder end til aktivt at skabe positive. Vi danner hurtigere dårlige end gode indtryk af andre og hurtigere negative end positive stereotyper. Og de dårligere billeder af andre er sværere at lave om end de gode.

Det indebærer at:

    • Vi for det første er mere opmærksomme på negative end positive begivenheder.
       
    • Vi, når vi dernæst reagerer, rammes følelsesmæssigt hårdere af negative oplevelser end positive (mindst 3 gange hårdere på arbejdet, mindst 5 gange hårdere i parforholdet).
       
    • Vi vil være tilbøjelige til at gruble mere over fiaskoer, end til at påskønne succeser, fordi problemer opleves som truende stressorer, som kan blive meget farlige, hvis ikke de håndteres akut.
       
    • Vi oplever langt mere social opmærksomhed rettet mod problemer end glæder – hvilket medierne ofte udnytter (spin), og hvilket fx skoleelever og studerende hurtigt opdager (og skræmmes ind i konfliktskyhed, konformitet, og initiativløshed af), hvis ikke det forebygges effektivt af underviserne.
    • Vi er institutionelt indoktrinerede til at tænke i behandling frem for forebyggelse inden for fx sundhedssektoren, hvor ca. 95 % af pengene bruges på syge, og inden for psykologien, som mange fortsat oplever som svaghedsbaseret praksis, i og med man som regel ikke kan få hjælp, før en skade er sket – og dette altså til trods for at alle er enige om, at det er langt billigere at forebygge end at behandle, og til trods for, at det er helt ude af trit med det demokratiske mandat (befolkningens ønsker), ifølge hvilket der forekommer at være massivt flertal for at forebygge, frem for at behandle, hvad som helst, hvor det er muligt.

 

Positive og negative mønstre

Mønstret af at negative begivenheder er stærkere end positive i menneskelivet er næsten uden undtagelser, så en hvilken som helst samfundsudvikling eller samfundsreforms succes står og falder med, at man ikke falder i kløerne på negativitetstendensen. Hvor let dette kan ske, bliver tydeligt når vi ser på hvor lynhurtigt man kan sænke gennemsnitshumøret (og dermed svække den samlede faglige – og menneskelige – prognose) i en skoleklasse ved at rangordne eleverne efter dygtighed. For en sådan ordning vil tydeligvis indebære langt mere smerte i bunden end glæde i toppen. Og det demotiverer de fleste unge mennesker i forhold til videre undervisning og videre social kontakt med hinanden i skolesammenhænge - deraf ses også at depression bliver mere og mere udbredt. Egentlig skulle man tro at det var utænkeligt sådan noget kunne ske. Men det er desværre ikke utænkeligt.


Det er ofte befordrende, når der går sport i noget, men det er bestemt ikke god sport for samfundet at skræmme en masse spillere ud af kampen. Man kan have gavn af konkurrence, men tydeligvis ikke hvis man ser sig selv svagere stillet efter kampen. Et samfund står og falder med borgernes samlede engagement, og en endimensionel samfundsudvikling, hvor få vinder og mange taber og går ned med stress, er selvfølgelig helt uden chancer mod konkurrerende samfund, hvor alle oplever at vinde ved at alle gør deres bedste.  

Positiv Psykologi er et godt sted at begynde

Positiv Psykologi bidrager med underbygget viden om, hvad der skal til for at et menneske, en familie, en arbejdsplads, et samfund fungerer godt og trives. Blandt de allervigtigste forudsætninger er, at vi hver især oplever: 

    • tilstrækkelig frihed til effektiv selvregulering når vi har behov for noget
       
    • at være tilstrækkeligt vågne ved at have sovet nok, spist ordentligt, mærke basal livsglæde
       
    • personlig vækst via tilstrækkeligt gode processer når vi lærer, arbejder og skaber nyt
       
    • kompetence til at skabe tilstrækkeligt gode resultater til at vi oplever tilfredshed, får anerkendelse, føler os betydningsfulde i stort og småt
       
    • tilstrækkelig social forbundenhed til at opleve sig som anerkendt og betydningsfuld del af større fællesskaber
       
    • tilstrækkelig mening i såvel de selvvalgte som de pålagte daglige gøremål


Hans Henrik Knoop er universitetslektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og præsident for European Network for Positive Psychology. Hans Henrik Knoop forsker i Positiv Psykologi især med fokus på læring, kreativitet, trivsel i arbejdsliv og trivsel i pædagogik. Hans Henrik Knoop er en efterspurgt foredragsholder i Positiv Psykologi.

Hvis du har lyst til at vide mere om Positiv Psykologi, så har Hans Henrik Knoop lavet en udvalgt bogliste her: Bøger om Positiv Psykologi

Læs også den anbefalelsesværdige artikel: Positiv Psykologi, hvad er det? 

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Dejligtmed et indlæg om Positiv Psykologi fra én af vore danske kapaciteter på området. Når man skal illustrere hvor meget negativitet der så er strengt nødvendigt  for at fungere  i den tidsalder vi nu befinder os i, så bruger den amerikanske forsker Barbara Fredrickson et smukt billede:

En sejlbåd, hvor masten symboliserer de positive følelser og kilen under vandet de negative følelser. Kilen er nødvendig for at båden kan sejle stabilt, især op mod vinden og masten med sejlene indfanger vinden som fører båden frem.

Barbara Fredrickson opererer med en kvotient – hvor hun har fundet det kritiske punkt hvorfra man kan tippe sit liv over mod den blomstrende side. Der skal mindst 3 positive følelser for hver negativ for at man kan fungere på sit bedste niveau. De fleste af os har i dagligdagen 2 positive følelser for hver negativ. Det får os måske gennem dagligdagen, men næppe i en mental tilstand, hvor vi oplever at livet er interessant og byder på muligheder, som giver os en følelse af tilfredshed og glæde at udnytte.

Den gode nyhed er at du selv kan gøre noget for at forøge din såkaldte ”positivitetskvotient” ved ganske enkelt at træne din opmærksomhed på forskellige måder over tid.  Den positive psykologi har udviklet en række praktiske værktøjer, som er videnskabeligt velunderbygget i forhold til, at man kan være sikker på at opnå resultater, hvis man anvender værktøjerne.

For mig har det at bruge disse værktøjer hjulpet mig til at højne min virkelyst. Jeg har oplevet hvordan det at samle på de gode stunder og vælge til i stedet for fra, har betydning for hvor meget ukuelighed jeg efterhånden har fået opbygget. Og ukuelighed er afgørende for hvor godt man er i stand til at håndtere de negative oplevelser der falder ens vej forbi. Og negative oplevelser er en afgørende bestanddel af livet.  Dem oplever vi alle.  Det afgørende er, at vi forholder os til dem på en måde, så vi ikke bliver stækket i vores livsudfoldelse.

Så for mig at se kan man bruge den positive psykologis redskaber – f.eks positivitetstest til at identificere hvor ens kvotient er i dag, og VIA´s styrketest til at lære sine styrker at kende og bruge  dem optimalt til bl.a. at opbygge den ukuelighed som skal få én derhen hvor man helst vil være. Det er nemlig også derfra man kan præstere bedst på en måde, så man selv bliver tilfreds - og dette påvirker i reglen også omgivelserne og i sidste ende samfundet positivt.

Hvis vi skal bevæge os ud af den handlingslammede tilstand, som store dele af vores samfundsdebat afspejler vi er i, så skal der åbnes op for de nye visioner som er båret af et åbent sind hvor man ser nye muligheder i stedet for lukkede døre.

Kære Hans Herik

Tusind tak for et skønt indlæg, hvor ville det være dejligt hvis folk i skolesystemet og sundhedssystemet læste dit indlæg og turde slippe amygdala fælden og virkelig bruge al den viden vi har fra resiliens forskningen.
Men det er vel et skisme i sig selv, at vi på den ene side er enige om forandring i forhold til at få mere forebyggelse og bedre trivsel, men på den anden side er udstyret med et sind, der hele tiden driver os mod sensations pressens polerede billede af at det hele går forfærdeligt og der er fare over alt.

Hvordan kan vi politisk og samfundsmæssigt ændre et samfund, der genetisk er sporet til at lade sig tiltrække af katastrofen? Hvor der hele tiden er nogen der råber PAS PÅ også i forhold til Positiv Psykologien og for den sags skyld mindfulness, PAS PÅ vi kunne jo få det bedre Hmmmm bare en tanke ;o)

Men ved jo godt, at der heldigvis er mange der arbejder på sagen, men måske må vi væbne os med den tålmodighed der indebærer, et evolutionært hop til at et flertal får styrket deres præfrontale cortex`s mindsight og styrket deres resiliens?

TAK for din indsats og igen for et super relevant og godt indlæg Hans Henrik

venligst Flora

 

Positiv Psykologi - hvorfor er det vigtigt? Læs mere