Dating Lov Nr. 2: Dårligt begyndt er dårligt fuldendt

Lad mig bare sige det som det er: Selv om vi tror på det, gør os i stand til det, og generelt opfører os som små børn inden juleaften inden vi skal til det – findes der få elendigere sammenhænge at møde sit hjertes udkårne på end i byen, på disco-dasco-gulvet eller til fest.

Tænk over det. Hun har sikkert så mange lag makeup på og brugt så mange timer på sit udseende og på at finde lige det rette look til stroboskopbelysningen at du med 99,99% sandsynlighed ikke ville genkende hende i fuldt dagslys. Og han har sikkert lige løftet jern i 9½ time i træk for at sørge for at musklerne bulmer ud af hver eneste beklædningsgenstand, efterfulgt af en grusom full-body voks hårfjerning. I er begge to så hammerstive at I knap kan gå og famler efter hvad som helst som var I savlende babysmølfer. Musikken er så høj at det er umuligt at få et ord indført. Scorebemærkningerne flyver igennem den alkoholbefængte luft.

Alt handler om sex, intet handler om andet, og alt andet er væk. Glem dig selv, drik hjernen ud, få noget på den dumme ...  og ... nå ja:

Mød dit livs kærlighed, ham eller hende som du skal bruge resten af dine dage med.

Du kan godt se det, ikke?

Så lad nu være med at forveksle en drik-hjernen-ud-aften med veninderne eller kammeraterne med ægte kærlighed.

Dårligt begyndt er dårligt fuldendt.

Kh 
Tim Ray

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Det kan der være noget om. Men ingen regel uden undtagelse:
(nu på 8' år med mit hjertes udkårne, efter "drik hjernen ud, få noget på den dumme ... og nå ja:")

Tillykke Odd! Så har du slået alle odds!

Dating Lov Nr. 2 af Tim Ray: Alt handler om sex. Læs med på Levlykkeligt.dk