

Jeg arbejder med 4 grundprincipper i familie opstilling. Disse principper skal være tilstede og i den rette orden for at man kan leve et liv i flow.
1. Familie opstillings princip
Alle har ret til at høre til i familien, på arbejdspladsen og i samfundet. Hvis vi bevidst eller ubevidst ikke føler vi hører til, kan der ske der en blokering i vores system. Som børn er vi utrolig sensitive overfor, noget der mangler i familiesystemet eller nogen som er blevet ekskluderet, og vi kan derfor meget let identificere os med det eller den der mangler. Dette skaber uro i vores eget system fordi vi måske ikke helt føler vi hører til.
2. Familie opstillings princip
Vi har alle en retmæssig plads og mange gange tager vi en anden plads end den der er vores, fordi vi ubevidst kan mærke, at det er nødvendigt. Det kan være, at man er forælder for ens forældre, fordi de af en eller anden grund ikke magter det ansvar de har. Eller at ens forældre bliver skilt, og man som barn kan mærke, at enten ens mor/far er kede af det, og derfor forsøger barnet, at udfylde den plads der mangler.
3. Familie opstillings princip
Dem der kom før os, altså vores forældre og deres forældre, som har givet os livet, skal altid anerkendes for det de gav, også selv om det måske ikke umiddelbart har været det bedste. Det betyder ikke man skal acceptere alt det de har gjort.I sammenbragte familier betyder dette princip, at børn af første ægteskab har prioritet over ny ægtefælle. Dette skal anerkendes for at skabe ro i den sammenbragte familie. Derved skabes der bedre forhold både for børnene og de voksne.
4. Familie opstillings princip
Når man modtager noget skal man også give noget, for at skabe balance i systemet. Hvis det kun er den ene part, der giver noget eller giver mest f.eks i et parforhold, skabes der ubalance og den der modtager ender ofte med at være den der går.
Disse principper forholder jeg mig til når jeg laver opstillinger for klienter og kunder . Jeg laver sammen med klienten et fysisk kort, hvor der er skabt uorden og blokering i klientens familie system og jeg arbejder derefter på at sætte det på plads, så der skabes flow og forandring.
__________________________
Vibeke Hastrup
Familie Opstilling, Systemisk Opstilling
stjerne@vibekehastrup.dk
https://www.vibekehastrup.com
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer