

Hvis du vil leve et lykkeligt liv er det en god idé at holde op med at sætte lighedstegn mellem at være enig med folk og kærlighed. Det er to forskellige ting. Så hvis du vil undgå en masse besvær, vågn op og adskil disse to ting i dit sind. Og hold op med at fortælle dig selv historien at mennesker der elsker hinanden ”burde” være enige med hinanden. Fordi det at elske nogen og at være enig med nogen er to forskellige ting.
Så hvis du vil undgå en masse frustration og kvaler, hold op med at fortælle dig selv at hvis du er uenig med nogen betyder det at du ikke elsker dem - fordi det er sikkert ikke sandt. Og omvendt, hold op med at fortælle dig selv at hvis de er uenige med dig, betyder det at de ikke elsker dig - fordi det er sikkert heller ikke sandt! Uanset hvad virkeligheden er (uanset om de elsker dig eller ej), er det meget stressfuldt at koble enighed og kærlighed sammen. Og det gør det også meget svært for os at kommunikere ærligt med os selv og med menneskerne i vores liv. Og det er ikke svært at forstå, fordi hvis du udtrykker dig selv ærligt og en eller anden er uenig, og du tror at kærlighed er baseret på at være enig med folk, vil du øjeblikkeligt føle at den mindste uenighed betyder enden på kærlighed! Sikken et mareridt!
Er det farligt at være uenig?
Der er også et andet aspekt omkring det at være uenig. Tror du at det at folk er uenige vil føre til konflikt og vold? Vi kan også være bange for at være uenige fordi vi tror det er farligt at være uenig. Vi kan være bange for at det vil føre til konflikt og fysisk vold. Er det sandt? Nogle gange kan svaret faktisk godt være ja. I visse situationer kan det være livsfarligt at være uenig, men det er som regel ikke tilfældet. Så det er vigtigt at være i stand til at bedømme de situationer du befinder dig i, så du er i stand til at passe på dig selv i situationer der kunne blive voldelige. Ingen forventer at du skal være uenig med en der har en pistol rettet mod dit hoved og vil have dine penge. Når du befinder dig i sådan en situation er det mest fornuftige at være enig i en fart!
Når jeg taler om frygten for at være uenig taler jeg ikke om ekstreme situationer hvor det fornuftige valg er at holde munden lukket! Nej, jeg taler om de normale udvekslinger i hverdagen mellem mennesker der har forskellige ideer om hvordan tingene burde gøres. Det er i disse situationer at vores frygt for uenighed og/eller konflikt kan være uhensigtsmæssig. Det er i disse normale udvekslinger i hverdagen at vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor vi er så bange for uenighed. Er det fordi der er en virkelig trussel mod vores fysiske velbefindende eller er det simpelthen fordi vi tror på den fejlagtige overbevisning at mennesker ”burde” være enige med hinanden. Hvis du vil blive bedre til at kommunikere klart og ærligt, er det værd at undersøge.
Find ud af hvornår uenighed er farligt og hvornår det ikke er - og når det ikke er (hvilket sikkert er det meste af tiden), så øv dig i venligt og bestemt at være uenig, indtil du lærer at uenighed ikke er farligt for dit velfindende!
Kærlig hilsner
Barbara Berger
__________________________Barbara Berger, forfatter, coach og underviser
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer