Effektivitetssygdom

Anonym

Hverdagen vrimler med spørgsmål. Store som små. Nogle mere påtrængende end andre. De store spørgsmål er ofte dem der gentager sig i vores bevidsthed, dem der spirer fra en utilfredshed, en uro, en forvirring, en længsel eller en drøm om noget.

Så går vi i gang med at søge svar.

Men først de frustrerende Spørgsmål

• Hvordan får jeg et bedre liv?
• Hvordan kan jeg få mere tid i min hverdag?
• Skal jeg skilles eller give det en chance?
• Skal jeg opsige mit job?
• Hvordan kan jeg få bedre økonomi?
• Skal jeg købe den sofa?

Et indiansk ordsprog siger:

”Det første folk stillede spørgsmål, og de var frie. Det andet folk havde svar, og de blev trælbundne"

Med andre ord; så længe vi ved, at det er værd at blive ved med at stille spørgsmål, er vi frie. Når vi tror, vi har alle svarene, tager samme svar os til fange.

I dagens samfund ligger der en uudtalt forventning om at spørgsmål skal besvares, gerne umiddelbart. Næsten ligesom en e-mail eller sms der bliver sendt, og afsenderen forventer direkte svar. Det er forventninger fra andre og til andre, men også til os selv. I selve forventningen ligger også typisk, at der er en idé om et rigtigt svar.

Jeg mener, at denne jagt efter de rigtige svar, er en af tidens sygdomme og er med til at bidrage til eskalerende stress og uklarhed i vores tid.

Vi lever i en tid med stor kompleksitet på mange områder i vores liv. Det er dimensioner som globalitet, brug af sociale medier, geografisk mobilitet, mange forskellige familiestrukturer etc. Der er flere og flere ting vi skal tage stilling til og vi skal fatte mange flere beslutninger end nogensinde. Og aldrig før har det gået så hurtigt med informationsflowet – og med svar på spørgsmål. Er vi fanget eller frie?

Det frie rum
Når vi søger svar, vil vi typisk bruge vores hjerne til det vi allerede ved og har erfaring med. Derfor er spørgsmål så kraftfulde. Med sprøgsmål, aktiverer vi en anden del af vores hjerne og udfordrer os selv. Hvis vi tillader os at hænge ved spørgsmålet i længere tid, bliver vil ikke kun udfordret, men også inspireret.

Jeg har gang på gang erfaret hvilken frihed mennesker oplever, når de ikke
behøver søge svar på et spørgsmål, men i stedet ”holder” spørgsmålet. Dvs. lade spørgsmålet være aktivt i bevidstheden uden at søge svar.

Det at tillade sig at ikke vide – at hvile i et spørgsmål og lade det bearbejde en indefra, som i en slags meditativt tilstand, giver ro, udvidet bevidsthed og et ægte overskud.
Naturen som kraftkilde

En smuk måde at holde et spørgsmål på er at tage det med ud i naturen. Naturen byder på en masse skønhed og når vi omgås skønhed, er der allerede en helende og styrkende proces i gang hos os. I stedet for at tænke over spørgsmålet eller søge efter svar, tager man det med sig i sin bevidsthed, stiller det igen og igen og lader sig inspireres af tegn og signaler fra naturen. Man lader naturen ”tale” til en. Man lader sig blive informeret, af det som viser sig på vejen.

Jeg har sjældent oplevet at mennesker bliver så afklaret som de bliver når de arbejder med et spørgsmål på denne måde.
De fleste fortæller mig at det er mange gange bedre en at gå til en coach, bedre end terapi og ofte er de forundret over at det kan være så kraftfuldt og så ligetil

Ja, det er kraftfuldt. Og så simpelt. Og gratis. Og man kommer ud og får motion samtidig.

Så et lille men godt råd…
Tag dig en time uforstyrret af andre mennesker til at gå ud i naturen.

Tag et spørgsmål med dig.

Lad naturen tale til dig og lyt.

Slap af i hovedet og lad dine sanser absorbere informationer.

Lad dig blive påvirket, før du påvirker. På den måde, er der en større sandsynlighed for at hjertet bliver berørt i din søgen, i stedet for fornuften.

Fornuften er god, men oftest først efter hjertet har talt klart. Når hjerte og hoved samarbejder for den samme sag og ikke er i konflikt med hinanden, er vi stærke med en god portion klarhed. Vi bliver beslutningsdygtige og vi bliver urokkelige i det der er vigtigt for os. På den måde styrker vi vores integritet, som i sig selv er en kilde til vitalitet og livsglæde.
Samhørighed

Det som måske er endnu mere interessant, er at man ikke kun bliver beriget med nye perspektiver på sit spørgsmål, men mange får også følelsen af forbundenhed, det at være en del af et større sammenhæng og at have samklang med generøse livskræfter. Noget af det, som gør mange ulykkelige i dag, er følelse af adskilthed og fremmedhed, isolering, distance og ensomhed. Her oplever mange at det at blive et med naturen ikke kun er en smuk oplevelse, det er helende, styrkende, lærerigt og ikke-krævende, en form for ubetinget samhørighed. Det gør at man som oftest vokser i sin egen person gennem forbundenhed.

En tur på 1 time, hvor en person starter med rynket pande eller flakkende urolig blik og vender tilbage med et stort smil eller bløde ansigtstræk, er en stor glæde at se. Det er liv.

Giv slip og tag imod
Det du har brug for vil komme til dig når du giver slip. Det kan tage tid, men det kommer. Du har måske en længsel efter et konkret svar og du tror måske du behøver et hurtigt svart. Ja, måske vil det hjælpe på kort sigt. Det vil måske give en umiddelbar tilfredsstillelse. Men spørgsmålet er om det er det vi altid har brug for?

En ting er jeg ganske sikker på – jo større spørgsmål, jo mere rummelighed kræver det af os.
Måske opdager vi, at når vi giver os selv tid og vores spørgsmål god plads og rummelighed, at vi kan komme til at blive overrasket over hvor meget vi egentlig ved. Når vi giver os selv kærlighed og tid i accept, så styrker vi samtidig vores tillid til os selv og vores evne til at mærke efter. Vi styrker vores evne til at bruge vores indre kompas til at navigere i vores liv og vi på naturlig vil kunne fatte mere helhedsorienterede beslutninger.

Mange gange rejser det andre spørgsmål end dem der oprindeligt blev stillet - et spørgsmål, som måske er mere relevant. Det vi først stillede var endda måske det forkerte.

Der er mange ting vi kan gå glip af når vi søger for hurtige svar. Vi kan komme til at nøjes med et svar som ikke rammer det rigtige behov. Vi kan gå glip af selverkendelser, udvikling, potentialer, kompetencer og meget mere.

Nogle gange sender det et hurtigt svar os i den helt forkerte retning og vil bliver nød til at bruge tid på at navigere os ud af den nye udfordring.

Fordybelsen i et spørgsmål kan hjælpe os med at sætte vores tænkning fri fra vaner, mønstre og overbevisninger. Den kan være med til at sætte os fri, fri fra de ubevidste aftaler vi er indgået i og som begrænser os i vores drømme, udvikling og relationer.
At ikke vide for at vide…

Dee Hock er grundlægger og tidligere administrerende direktør for VISA kreditkort. Hock overbeviste i 1968 Bank of America til at opgive ejerskab og kontrol af deres BankAmericard kreditkort. Det nye selskab, kaldet National BankAmerica, var ikke et børsnoteret firma men var ejet ligeligt af sine medlemsbanker. Navnet blev ændret til VISA i 1976.

I juni 1970 efter næsten to års brainstorming, planlægning, argumentering, og konsensus bygning, blev styring af BankAmericard systemet givet videre til en ny uafhængig enhed kaldet National BankAmericard Inc. (senere omdøbt til Visa International). Selskabets administrerende direktør hed Dee W. Hock.

Processen er interessant. I to år ledte han efter et svar på en ny form for organisation. Det var først når han gav slip på at lede, som svaret kom, som en urkraft og med en slevfølelighed – og det er i dag kendt som VISA.

Det ville ikke kunne have fungeret for direktionen kun at bruge en enkel måde at drive organisationen på. "Det var ikke realistisk at designe en organisation til at håndtere sådanne kompleksiteter," siger Hock, "og uden evnen til at forstå hvilke udfordringer det skulle løse." I stedet siger han, " organisationen skulle være baseret på biologiske koncepter til at udvikle sig, opfinde og organisere sig selv."

Til at finde dette var han nød til at opgive alt det han vidste om organisationer og lade nyt komme ind i hans bevidsthed. Det var bl.a. ordene ”jeg ved ikke”. Jeg ved ikke hvad en organisation er. Hvis jeg ikke ved, hvad kan det så være?

"Visa har elementer af Jeffersons demokrati, det har elementer af det frie marked, statslige franchising - næsten enhver form for organisation man kan tænke på," siger han. "Men det er ingen af dem. Ligesom kroppen, hjernen og biosfæren, er den stort set selv-organiseret."

I sin 1991”Business Hall of Fame” takketale forklarede han: "Gennem årene har jeg frygtet, og forsøgt at holde de fire ”udyr” i skak, der uundgåeligt en dag æder deres vogter - Ego, misundelse, griskhed og ambitioner. I 1984 afbrød jeg alle forbindelser med erhvervslivet for at opnå et liv i isolation og anonymitet. Overbevist om at jeg lavede en god handel ved at bytte penge for tid, position for frihed, og ego for tilfredshed – de fire ”udyr” var blevet buret sikkert inde. "

Den 13. marts 1993, gav Hock en middagstale ved Santa Fe Institute. Talen omhandlede hans erfaringer med at stifte og drive Visa International. Han beskrev både kaotiske og strukturerede systemer, og anvendte for første gang udtrykket ”chaordic”, en kombination af ordene kaotisk og struktureret, som i dag er model der bliver brugt i organisationsudvikling.

Vi kan lære meget...
Der er en slags viden vi nemmere kan få fat i når vi holder os åbne, nysgerrige, bliver i kaos og lader spørgsmålet brænde i os, ligesom en ild.

Hver gang jeg ikke kan finde et svar, stiller jeg et brændende spørgsmål til mig selv, for at sikre at jeg holder mig vågen og bevidst i min proces og for at finde større svar en mig selv.
Det at gå en tur i naturen og give slip, er en måde som virker for mig som en kraftfuld åbning til dette.

Væren og opmærksomhed
Min egen proces ser typisk sådan her ud:

Jeg slipper alt hvad jeg ved. Jeg lader mig selv blive ét, og åbner mig for strømmen af indtryk der kommer gennem mine sanser. Jeg lader mig blive omfavnet af intetheden og tomheden, for at blive fyldt med det der kommer til mig. Jeg har ikke svarene og søger dem heller ikke. Jeg er. Og hvad er, udfolder sig og vokser.

Kærlige hilsner
Roxana Kia

Roxana Kia træner topledere, ledere, artister, foredragsholdere og iværksættere i personlig kommunikation og personligt lederskab.