Soveproblemer - gode råd til putning af dit sensitive barn

Noget af det som går igen med særligt sensitive børn er soveproblemer ved putning af barnet og med at få det til at falde til ro og falde i søvn uden, at man som forælder skal bruge flere timer på putningen.

Puttetiden kan hurtigt blive frustrerende

Putning af et særligt sensitivt barn kan være virkelig frustrerende, og man kan som forælder ende med at bruge rigtig lang tid på det. Den her skønne aftentid, hvor man har nogle timer for sig selv som forælder uden børn, kan man se smuldre væk, og man ender med at blive irriteret på barnet – sådan har jeg i hvert fald tit haft det. Det dræner alle parter – barnet får ikke sin søvn, og du som forælder får ikke tiden til at passe på dig selv. Alle de her forventninger vi har som forælder til, hvordan putningen skal foregå, ødelægger rigtigt meget både for os som forælder men også for barnet.

For når vores forventninger om hurtig putning ikke bliver indfriet, ender vi mange gange med at give barnet, hvad det gerne vil have – enten vand, noget at spise eller vi ender med at ligge hos barnet i lang tid – eller man ryger op i det røde felt og kommer til at skælde ud, som skaber en utryghed hos barnet. Barnet bliver med andre ord meget sværere at putte.

Dine forventninger til putningen

Mange gange kan vi som forælder have forventninger til, hvordan putningen skal foregå eller hvordan den plejer at foregå måske. Hvis du automatisk forventer, at putningen bliver vanskelig, så smitter din forventning af på dit barn, og gør det utrygt. Det er godt at tænke over, hvordan din tilstand og dit humør er, når du går ind for at putte dit barn. Den eneste måde, du kan få dit barn til at finde roen på, er ved, at du selv er rolig. Følelser smitter. Gør putningen til en dejlig og skøn stund sammen med dit barn i stedet for at betragte det som en sur pligt, der skal overståes hurtigst muligt. Det afgørende er ikke så meget, hvad du gør, men hvordan du gør det. Dit barn har brug for kontakt med dig, og du smitter barnet med din ro og giver tryghed. Det er rigtigt vigtigt for at kunne opnå en god putning. Stemningen i putningen er altid den voksnes ansvar, og hvis der er en dårlig stemning, så er det altså vores ansvar som forælder at ændre den. Det er aldrig barnets ansvar.

Men hvad er det egentlig barnet ønsker?

Nøglen til den gode putning er tryghed, så vi bliver nødt til at kigge på, hvad vi kan gøre for at få barnet til at føle sig trygt nok til at overgive sig til søvnen. Det er vigtigt at vide, at når dit barn beder om forskellige ting som fx vand, æbler osv, så er det som oftest kontakten med dig som forælder, det handler om mere end et egentligt behov for fx noget at drikke eller spise. En masse 'behov' fra barnet er et signal til dig om, at dit barn har brug for dig. Du er med andre ord selv nøglen til den gode putning.

Der er nogle helt basale ting, dit barn har brug for for at føle sig tryg. Hvis dit barn ikke får de behov dækket i løbet af dagen, vil det forsøge at få behovene dækket om aftenen ved puttetid. Barnet vil kræve af dig som forælder – om det så giver positiv eller negativ opmærksomhed.

3 helt basale behov dit barn skal have dækket

Dit barn skal have dækket sit behov for nærvær, struktur og indflydelse – hvis de her behov bliver dækket i løbet af dagen, vil dit barn ikke have behov for at kræve af dig ved sengetid, og puttetiden bliver lettere og meget kortere.

1. Nærvær

Hvornår er vi egentlig nærværende med vores børn og hvor ofte? Vores børn har lange dage i institution eller skole, vi har vores arbejdsdage. Når vi kommer hjem, skal vi have handlet og lavet mad. Vi skal også gerne have trænet eller nå et eller andet arrangement. Det kommer hurtigt til at køre efter et stramt skema. Og så kan vi jo være online 24/7 ikke at forglemme. Der er ikke så meget tid til bare at være sammen, og vi prioriterer ikke pauserne og nærværet.

Når vi rundt om vores børn – får givet dem det nærvær, som de har brug for efter sådan en lang dag uden forældretid? Den har jeg i hvert fald tænkt meget over herhjemme. Det er nogle gange, som om tiden bare løber afsted, og så er det lige pludselig sengetid.

Alle børn har brug for nærvær – det er der ikke noget mærkeligt i, men vi skal sørge for at give barnet nærværet i løbet af dagen, så barnet ikke kræver det om aftenen. Hvis ikke vi når rundt om nærværet i løbet af dagen, vil barnet være understimuleret af mentalt og fysisk nærvær, når vi kommer til puttetiden.

Prøv at sætte 15 min af hver dag til dit barn, hvor du er nærværende både fysisk og mentalt. Hvor I laver det, dit barn har lyst til. Uden søskende. Bare I to. Det vil være med til at fylde dit barn med nærvær.

2. Struktur

Vores hjerner er først fuldt udviklet i midt tyverne, så børn har brug for struktur og forudsigelig. Deres hjerner er ikke udviklet til at kunne klare de samme ting, som vi kan som voksne. At én dag gør vi én ting, og en anden gør vi noget andet. Det skaber utryghed hos barnet og mange flere konflikter, når barnet ikke ved, hvad der skal ske. Barnet har endnu ikke evnerne til at kunne håndtere den uforudsigelighed, så vi bliver som forælder nødt til at hjælpe dem ved at sætte nogle faste og kærlige rammer.

For sensitive børn er det ekstra vigtigt, at der er struktur og forudsigelighed i hverdagen, så det er under alle omstændigheder godt at kigge på.

Sørg for at have et helt fast putteritual. Samme tidspunkt, samme rækkefølge af børsten tænder, reden hår osv. Også meget gerne i weekenden. Det indebærer også, at I som forældre er enige om, hvordan putningen skal foregå. At I har snakket alle scenarierne igennem og finder fælles fodslag. Dit barn vil ret hurtigt finde ud af, hvis tingene foregår anderledes med mor end med far, og vil prøve til.

De kærlige rammer vil give dit barn tryghed og ro. Det viser barnet, at far og mor har styr på situationen.

3. Indflydelse

Børn vil gerne have indflydelse, og har du et viljestærkt barn, som jeg har, er det her ekstra vigtigt. Mangel på indflydelse kan skabe mange konflikter. Barnet har brug for at føle sig betydningsfuld og føle, at det bidrager til fællesskabet.

Sørg for at give dit barn indflydelse i et passende niveau - barnet kan få indflydelse på de ting, hvor det ikke gør så meget, om barnet vælger det ene eller det andet. Barnet skal ikke selv have lov til at bestemme, hvornår det skal i seng, men det kunne måske være med til at bestemme, i hvilken rækkefølge tingene skal gøres i, eller hvilken bog I skal læse som godnathistorie. Det vil give barnet en følelse af at være med til at bestemme.

Når du får dækket alle 3 behov for dit barn, vil puttesituationen blive lettere. Men der skal holdes fast i rutinerne, så barnet ikke fornemmer en åbning.

Gode putterutiner

Som nævnt ovenfor er struktur ét af de basale behov, så det er vigtigt at få skabt nogle gode putterutiner, som går igen aften efter aften. På den måde bliver rytmen en vane for barnet, som det ikke stiller spørgsmålstegn ved - det er sådan, vi putter hjemme hos os.

1. Gør barnet putteklar

Sørg først og fremmest for at have god tid til at putte dit barn. Ret tit går putterutinen i hårdknude, hvis tiden begynder at skride, og vi som forælder begynder at hundse med barnet for at få det hurtigt i seng.

Sørg for at have en fast puttetid - også gerne i weekenden. Følg den samme rutine hver aften - gør tingene i samme rækkefølge fx børste tænder, rede hår, gå på toilettet, tage tøjet af, læse godnathistorie sammen og så lægge sig til at sove. Det kan tage børn noget tid at tage rytmen til sig, og vænne sig til, at det er sådan her, vi gør hjemme hos os, når jeg skal puttes. Det kræver, at I som forældre gentager den samme rutine igen og igen.

Det er en rigtig god idé at visualisere putterutinen med små tegninger, der viser, hvad barnet skal gøre, inden det skal sove. Jeg har også set et fint eksempel med små sten, hvor der på hver sten er tegnet den ting, barnet skal lave, inden det skal i seng, og så kan barnet lægge stenen i en lille skål, når håret er redt eller tænderne er børstet. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Forbered barnet og dets krop på, at den skal falde til ro - det tager kroppen en times tid at geare ned, så det er en god idé langsomt at vænne kroppen og hjernen til, at det snart er sovetid. Dæmp lyset og sluk for al elektronik en time, inden barnet skal i seng. Sænk stemmen, når I taler sammen. Et varmt bad eller fodbad er også en mulighed. 

2. Selve putningen

Læs en godnathistorie for barnet - eller fx børnemeditationerne fra Room for Reflection. De er rigtig gode til at få barnet til at falde til ro. Lav det til en hyggestund, hvor I krammer lidt, og hvor du bekræfter barnet positivt - hvor er det dejligt at være sammen med dig eller hvor er det dejligt at kramme dig. På den måde får dit barn positiv opmærksomhed og næring i forhold til den kontakt og det nærvær, barnet har brug for fra dig.

Dæmp lyd og lys, brug færre ord og bevægelser - forbered dit barn på, at nu er det sovetid. Når du sænker tempoet og er mere stille, giver det signal til barnet om, at nu skal barnet og kroppen ned i gear. Hvis barnet har mod på det, så lad det sove i et mørkt værelse - kroppen producerer søvnhormonet melatonin, når man sover i et mørkt rum, men det er ikke alle børn, der er trygge ved det.

Noget andet der er vigtigt er, at barnet er ven med sin seng - at sengen eller værelset ikke bliver brugt som straf, når barnet har gjort noget uhensigtsmæssigt. Jeg er slet ikke fortaler for straf i det hele taget, men hvis sengen bliver brugt som straf, bliver sengen et farligt og utrygt sted for barnet. Det vil gøre det meget sværere for barnet at falde i søvn. Sengen skal være et rart og meget gerne behageligt sted at være. Hvis du har et særligt sensitivt barn, er det især vigtigt, at barnet synes, at sengen er behagelig at ligge i. Er sengetøjet blødt at ligge i, er hovedpuden dejlig osv.

Godnattryk kan være en god idé til at få barnet til at falde til ro. Når barnet er træt, bliver kroppen urolig. Giv dybe tryk på barnets krop fra fødderne og op ad barnets krop, arme, hænder, hoved, kinder og baghoved. Trykkene må ikke være for kildende eller for nussende. Kroppen søger sansestimuli, når den ikke kan falde til ro. Når du giver kroppen de her dybe tryk, så får kroppen, hvad den leder efter. Det betyder, at den ikke behøver at bruge krudt på at fine sansestimuli, og den falder til ro.

En kugledyne kan også berolige det sensitive barn og give en bedre søvn.

Skal du blive hos dit barn, til det sover?

Der er ikke noget endeligt svar på dette. Du skal mærke efter, hvad du har det bedst med. Lyt til din intuition og følg den. Gør det ægte og blive kun liggende, hvis du har roen til det. Du skal være autentisk, ellers vil dit barn mærke det med det samme, og det hjælper ikke barnet til at falde i søvn.

Har dit barn stadig svært ved at falde i søvn

Når dit barn ikke kan sove, har det brug for din omsorg. Hvis barnet er ked af det, skal det trøstes.

Er dit barn bange for søvnen, er det vigtigt, at du accepterer, at det er sådan, dit barn har det. At du viser dit barn forståelse. Giv barnet nogle redskaber til at håndtere angsten - undersøg det barnet er bange for sammen og hjælp barnet med at få sat nogle ord på. Snak med barnet om, hvad det selv kan gøre - det er dig, der bestemmer i din drøm.

Er dit barn overstimuleret af indtryk, er det en god idé at snakke dagen igennem med barnet. Stil åbne spørgsmål, ellers bliver det hurtigt for meget for barnet - fx hvad har du oplevet i dag, hvem legede du med, hvad var det sjoveste. På den måde får dit barn bearbejdet indtrykkene. 

Der findes ikke kun én måde at være en god forælder på

Husk at børn er forskellige og det er forældre også, så der er ikke kun én måde at gøre tingene på. Det er vigtigt at lytte til sig selv og finde den måde, som du har det godt med, og som virker for dit barn. Det vil være forskelligt - hvad virker for nogle, vil ikke virke for andre og omvendt. Kig på om de basale behov bliver opfyldt, og prøv dig frem.

Er det let

Nej, det er ikke altid let, og det går ikke altid op en i højere enhed her, men det har givet mig rigtigt meget at vide, at min datter er 'besværlig' at putte, fordi hun har savnet mig og har brug for mig. Ikke fordi hun vil være på tværs. Det gør det lettere at være i, når det tager lidt tid at putte hende.

Hvor mange timer skal dit barn sove

Der findes retningslinjer for et barns behov for søvn på et døgn, som er gode at kende:

1-4 uger: 15-18 timer
1-6 måneder: 14-15 timer
6-12 måneder: 14-15 timer
1-3 år: 12-14 timer
3-6 år: 10-12 timer
7-12 år: 9-11 timer
13-18 år: 8-9 timer

Kilde: Vibeke Manniche/'Børns søvn - din lille sovetryne'

Børn har brug for at sove meget mere, end vi nogle gange tænker over. Forskning har vist, at børn i dag sover i gennemsnit 1 time mindre, end de gjorde for 30 år siden. Bare den ene time har en afgørende betydning for børns indlæring, sundhed og udvikling. Så søvnen er vigtig for vores børns trivsel.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Soveproblemer - er dit særligt sensitive barn svært at putte. Læs mere.