Oprydning - sådan kommer du af med rodet

Argh...kender du det med at du nærmest skal sparke dig ind af døren, fordi der er smidt jakker, tasker og sko i en stor bunke, lige foran døråbningen?

Udover det nærmest er livsfarligt at prøve at komme ind af døren, det er også enormt irriterende at blive mødt af rod, med det samme man træder ind af døren.

Det er som regel børnene der er slemme til bare at smide deres ting, hvor det passer dem, men der findes også voksne, der aldrig har sluppet vanen, og hvad gør man så?

De fleste mennesker kan godt forstå når man siger tingene til dem på en pæn og ordentlig måde. Desværre sker det bare ofte, når man kommer hjem efter en lang dag på arbejde, hvor chefen var sur, og nogle af kollegaerne irriterende, at man bare ikke lige er i humør til at sige tingene på den pæne måde.

Det var måske intentionen at sige det pænt, men ordene kommer ud som "Hvorfor f..... ligger der nu igen en masse lort og flyder, hvorfor f.....kan I ikke bare rydde op efter jer selv". Så er stemningen ligesom lagt, og man får et surt svar retur.

Det bliver ikke bedre når man kommer ud i køkkenet, og der står en kæmpe opvask, der ikke engang er skyllet af, og der står alle mulige ting på bordet, der hører til i køleskabet, og der er krummer overalt.

Der er ikke noget at sige til at man kan få en lidt skinger stemme sidst på dagen, når man bliver mødt af synet ROD, ROD, ROD overalt.

 

What to do?

Det er ikke når du står i selve situationen at du skal tage opgøret med familien. De ved godt at du bliver sur når det roder, og de ved også godt at det er på grund af deres rod.

Det bedste du kan gøre er at starte med dig selv. Ryd op og sorter i de ting du kan, uden at skulle inddrage andre. Når man begynder at rydde op, "smitter det ofte", når andre opdager hvor skønt det er, at der pludselig er kommet luft rundt omkring, så lige pludselig vil du opdage din partner i færd med at sortere i værktøjet.

En anden ting du kan gøre er at forklare familien hvordan du har det med deres roderi. På en stille og rolig måde, uden bebrejdelser eller beskyldninger. Bare forklar hvad deres rod gør ved dig, og hvor glad det vil gøre dig, hvis de gider hænge deres jakker på knagen, sætte skoene på skohylden, og sætte taskerne ind i skabet.

Rigtig god fornøjelse med oprydningen.

 

Kærligst Kamille

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Oprydning - kom af med rodet. Læs Kamille Carrinah Sommer på Levlykkeligt.dk