Genanvend, spar penge, og skab nyt

En cd-reol som er på vej ud er blevet til en bogreol til de få bøger, der har overlevet udryddelsen af bogparken.

Bøgerne gør det skulpturelle møbel meget levende og spændende. At bøgerne stikker ud til siderne giver liv i en entré hvor der ikke er meget lys og dermed ikke meget energi.

 

Livstil og trender skifter så hurtigt at det er svært at følge med.

Mine forældre havde stort set de samme møbler hele deres liv. der var ikke så stor udskiftning i trenderne i deres tid, og den teknologiske udvikling var ikke helt så agressiv som der er i dag. Nye materialer og nye produktionsmetoder har ændret på dette og tingene har udviklet sig ekstremt hurtigt, så hurtigt, at det kan være svært at følge med.

Mange har været gennem pladespiller til båndspiller til cd-spiller - som nu er på vej ud til fordel for mp3-spiller eller måske noget helt nyt, som jeg ikke har opdaget. Og så er der bøgerne som bogklubberne gjorde til alle mands eje.

Med udviklingen fulgte der "tilbehør". Møbler til LPér, til stereoanlæg og reolsystemer til alle de bøger vi nu let kunne få fat i.

Men ak - tiden er allerede løbet fra det igen, og hvad gør man så, når man står der med overskuddet.

Dette er ét eksempel på "omskoling", der samtidig skaber helt personlig stil.

Næste gang du har et møbel / specialmøbel i overskud, så vær kreativ.  Leg med mulighederne - det er altid sjovt at genanvende og endda også spare penge.

Indretning med omtanke er indretning med hjertet - det er godt for miljøet og giver god samvittighed.


God fornøjelse med nytænkning
Zandra Henningsen

 

 

Du kan afmelde nyhedsbrevet ved at klikke her : Afmeld nyhedsbrev

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Indretning med omtanke er ren feng shui - det er indretning med hjertet