Tjen mange penge og gør en forskel i verden

Anonym

Mange terapeuter og behandlere tjener alt for lidt i misforstået godhed.

Når man vælger at blive terapeut eller behandler, er det sikkert fordi man har et ønske om at hjælpe andre mennesker. Det kan også være, at man har et mål om at gøre en forskel i verden. Og man kan mene, at man har fået de evner, man bruger i sit fag som en særlig gave, der skal deles ud af og gives videre. Nogle betragter det endda som et slags ”kald” (og kan man tage penge for et kald?).

Det er alt sammen rigtig gode intentioner og værdier. Bedre bliver det ikke, synes jeg - og jeg kan også sagtens kende mig selv i noget af det.

Men! Det betyder bare ikke, at man ikke selv skal have det godt. Vi har alle brug for penge, sådan som vores samfund lige nu er skruet sammen. Af mange årsager.

Nogen forærer nærmest sig selv og tiden væk, kan ikke få det til at løbe rundt, må have jobs ved siden af, og må i værste fald helt opgive virksomheden.

Økonomien er en ”øm tå” for mange, og der er også noget berøringsangst omkring emnet ”penge” i det hele taget.

Måske er det skamfuldt at tjene penge?
Måske har man lært, at folk med mange penge ikke er gode mennesker?
Måske er man bange for ikke at få kunder nok, og sætter derfor prisen for lavt?
Måske føler man ikke, at man har fortjent pengene?
Eller tvivler på, om man overhovedet er pengene værd?

Der kan være mange dybereliggende årsager bag.

Og så er der den, som jeg ofte møder og vil skrive om her:

Der er nogen, der tror, at de hjælper andre bedre ved selv at have det ”dårligt” (=mangle penge).

Den indstilling vil jeg prøve at vende lidt på hovedet, så du måske får et andet syn på det at tjene penge, hvis du er én af dem.

Ligesom andre ikke bliver raske, hvis du har det dårligt, bliver andre heller ikke rigere af, at du er fattig.

Jo flere penge du tjener, jo mere har du at dele ud af. Du kan fortsætte med at have din forretning, og så kan du hjælpe endnu flere. Du kan bruge pengene til selv at have det godt til gavn for alle, sikre dine nærmeste, bruge dem til velgørenhed og gøre meget andet godt i verden med dem. Jo bedre du har det, jo mere har du at give af. Og jo mere du giver, jo mere får du. Og kan give endnu mere. Og sådan fortsætter det.

Prøv at overvej dette:

Når du ”tager” penge for noget, er det i virkeligheden ikke noget, du tager. Det er en udveksling af gaver mellem to mennesker. Det er ikke kun dig, der står med en gave; det gør den anden også. Og den skal du tage imod, og ikke fratage den anden muligheden for at være giveren. Du giver det, du har, for at hjælpe en anden. Og det samme gør den anden for dig. I har begge brug for hinanden. Det er et ligeværdigt forhold. Det er en byttehandel. Det er flow. Det er co-creation.

Og selvfølgelig er der eksempler, hvor man ikke skal betales og kan gøre en god gerning ganske gratis. Det er bare en anden situation. Eksemplet her handler om at drive forretning, at kunne leve af det, og have det godt med det.

Der skal være en balance, når du prissætter dine ydelser. Selvfølgelig skal du ikke tage overpriser, og selvfølgelig skal du heller ikke tage for lidt. Du skal finde den pris, der passer til det, du laver, og dem, du laver det for. Det, som du synes, det er værd, det du har brug for - og så skele lidt til markedsprisen også.

Og så skal du med god samvittighed tage mod pengene, og glæde dig over, at du har hjulpet et andet menneske - og fået noget igen. At du har givet dit bidrag til verden på flere måder. Som giver OG tager.

Du får lige Marianne Williamsons smukke ord med på vejen:

“Your playing small does not serve the world.

There is nothing enlightened about shrinking so that other people won't feel insecure around you. We are all meant to shine, as children do. We were born to make manifest the glory of God that is within us. It's not just in some of us; it's in everyone. And as we let our own light shine, we unconsciously give other people permission to do the same. As we are liberated from our own fear, our presence automatically liberates others”