Den perfekte gave

Anonym

Højt fra træets top sidder en stjerne. Den er af plastik og sprøjtet med sølvfarve. Den glinser og pynter. Under træet ligger en masse gaver. Der er en til mig. Stor og prangende står den og venter på mig. Med guldpapir og fint bundet sløjfe. Og så spiser og smæsker og snasker vi. Og danser og vimser og svanser. De andre pakker op og siger ihhh og åhh og neej hvor skønt over deres fladskærme, småskærme, lampeskærme. Deres juicepressere, pressefolder og pænt foldede strømper. Så er det min tur.

Med glinsende øjne pakker jeg roligt op. Letter båndet. Her er det. Det lykkelige liv jeg altid har ønsket mig. Det glimter og funkler og lyser og viser mig hvordan jeg fremover vil være til stede i nuet.  Ikke bekymre mig om fremtiden. Være til stede i kroppen. Ikke kun være oppe i hovedet. Være tilpas med at være mig. Ikke være ovre i andre. Kunne sige fra uden at nedgøre andre. Være kærlig uden at forvente at få noget igen. Jeg kan allerede mærke lykken indtage min krop. Den er helt rolig. Jeg føler mig til stede. Nu. Her. 

Lykkelig går jeg i seng med fred i sindet og ro i hovedet. Jeg drømmer om alle de lykkelige rolige stunder jeg skal have. Alle de dybsindige samtaler. De dybe indsigter. Indsigtsfulde handlinger. Fremover vil jeg beherske den svære kunst at leve et lykkeligt liv.

Jeg vågner og smiler. Kigger ned på min gave der flunkende står og venter ved min seng. Troede jeg. Forfærdet springer jeg ud af sengen. Mit lykkelige liv er slukket. Ingen glinsende lysende gave der viser hvordan jeg skal leve mit liv. Skuffet sætter jeg mig ned med min ellers perfekte gave i skødet. Nu har jeg kun det her tilbage. Det her besværlige liv. Krævende. Krævende. Krævende. Hele tiden kræver det noget af mig. Tage stilling. Kigge ind. Evaluere. Gør jeg det godt nok. Gør jeg det jeg vil. Det jeg mener. Det jeg brænder for. Krævende besværlige belastende liv. Det var jo derfor jeg havde ønsket mig den gave. Det lykkelige liv. Nu har jeg bare mit eget.

For mig at se handler det at leve lykkeligt blandt andet om at lære at kende det liv vi hver i sær lever. de ressourcer vi har, de forhold vi har, de potentialer vi har. Det kan være at vi kan ændre noget ved det vi har, så det bliver endnu bedre eller mere tilfredsstillende. Det kan også være at når vi får en dyb indsigt i vores egne styrker og svagheder at det vi har egentlig er meget godt! Derfor et det nogen gange værdifuldt at starte med at kigge intenst på vores eget liv inden vi kaster os ud i en famlende lykke-søgen. For det vi ikke kender kan vise sig bare at være en illusion.  

Læs mere om mig og eksistentiel psykoterapi på http://anneg.fernando.dk