Reklamebureau og PR Bureau Levlykkeligt Live

3 gode råd til forebyggelse af stress

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Stress er en tilstand, hvor du føler, at det hele bliver for meget for dig. De krav der bliver stillet til dig er for uoverkommelige, og du føler dig uduelig. Du kan lige pludselig ikke overskue selv de mindste ting, og det hele ser sort ud. Det siger sig selv, at det ikke er en tilstand, du har lyst til at befinde dig i. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på dig selv og de ting, du kan gøre for at forebygge stress. Læs med her og få 3 gode råd til forebyggelse af stress.  

Du skal være fysisk aktiv

Fysisk aktivitet fjerner stresshormoner fra din krop og lader dig tage en velfortjent pause fra hverdagens sus og dus. Når du dyrker motion, tillader du dig selv at føre dine tanker et andet sted hen for en stund, hvilket er rigtig sundt. Du kan være fysisk aktiv på mange måder, så der vil altid være en motionsform, der passer til dig og dine behov. Hvad end du har lyst til en tur i svømmehallen, en tur på golfbanen, en gåtur i skoven eller måske kunne tænke dig at prøve håndbold af, så er der kun én ting at sige, og det er, at det kun kan gå for langsomt. 

Du skal sove nok

En god nattesøvn er rigtig vigtig for din energi, dit humør og dit overskud. Generelt er gode søvnvaner faktisk altafgørende for et godt helbred. Derfor er det super vigtigt, at du har nogle gode søvnvaner, hvor du får sovet igennem uden for mange forstyrrelser. Hvis du ikke føler, at din søvnrytme er optimal, kan du prøve at ændre på forskellige ting for at se, om det fører til en forbedring. Du kan f.eks. lufte ud og skrue ned for varmen inden sengetid, da et godt indeklima har stor betydning for din søvn. Det kan også være, at din hovedpude trænger til en udskiftning, da effekten af en god hovedpude ligeledes har stor betydning for en sund og fredfyldt søvn. Du kan finde et stort udvalg af hovedpuder ved at søge på nettet. 

Du skal lytte til din krop

Det er virkelig vigtigt, at du formår at lytte til din krop og de signaler, den sender. Det kan være alt fra hovedpine til hurtig irritation og en følelse af udmattelse. Generelt bør du reagere, hvis du oplever enhver form for ændring ved dig selv, som du ikke kan finde en god grund til. Desuden er det vigtigt, at du tør sige ”nej” og ”hjælp”, når der er brug for det.

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
3 gode råd til forebyggelse af stress