Yoga for løbere

25/01/2020 - 14:00

Uanset, om du har løbet i mange år eller først lige er gået i gang, så kan yoga være en fantastisk måde, at supplere din løbetræning på. Det handler ikke kun om effektiv udstrækning, men også om bevægelighed, styrke og mental fokus.
Mange tænker mest på udstrækning, når der er tale om yoga. Og det er også rigtigt – i en vis grad. En god yogapraksis skaber en balance mellem bevægelighed og smidighed på den ene side og styrke og stabilitet på den anden side. Derudover understøtter yogaen din restitution, og blide stræk, bindevævsmassage og åndedrætsøvelser er velegnede til hviledage eller efter en længere løbetur. I yogaen sætter vi også fokus på åndedrættet samt mental tilstedeværelse og mindfulness, som kan være utrolig gavnligt, når du skal præstere til f.eks. en konkurrence.

I workshoppen arbejder vi med alle disse elementer, så du kan få en fornemmelse for, hvad der passer bedst til din løbepraksis. Den fysiske praksis fokuserer på områder og muskelgrupper, som vi bruger meget i løb, som f.eks. hoften, benene, fødderne og anklerne. Vi bruger også myofascial release (selvmassage af bindevævet) til at løsne spændinger og understøtte restitutionen.
Du kan deltage, selv om du ikke har erfaring med yoga, og også, hvis du overhovedet ikke er smidig. De værktøjer og øvelser, du bliver introduceret for i workshoppen, kan du direkte integrere i din løbetræning.

TID: Lørdag d. 25. januar, kl 14.00-16.30

PRIS: 300,- kr. eller 4 klip

STED: Blå himmel Yoga, Strandboulevarden 75, 2100 København Ø

TILMELDING: https://www.blaahimmelyoga.dk/vare/yoga-for-loebere-med-laura-berg-deleuran-d-25-1/

__________________________

Sisse Siegumfeldt, Yogalærer
mail: info@blaahimmelyoga.dk
http://www.blaahimmelyoga.dk




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Yoga for løbere med Laura Berg Deleuran Blå himmel Yoga Østerbro