Yoga er mere end fysiske øvelser - indre fred og lykke er målet

Bliver vi egentlig mindre eller mere stressede af at effektivisere og optimere vores tid?

Pauserne der forsvandt

Vi opfinder konstant dimser og programmer som tilsyneladende gør os mere effektive og i stand til at få mere fra hånden på kortere tid. For nylig stødte jeg på et online speed reading program, som kunne gøre mig i stand til at læse op til 1000 ord i minuttet mod normalt ca. 150-300. Programmet nedbringer simpelthen den såkaldte 'spildtid' der går med at flytte øjnene henover teksten. Fascinerende at vi er i stand til at opfinde den slags. Men er de mini-pauser der ligger i et naturligt læsetempo spildt tid? Og har det reelt nogen værdi at vi er i stand til at optage mere information på kortere tid?

Et andet sted hvor pauserne i sproget bliver sendt uden for døren, er på de sociale medier, hvor trenden med at bruge hashtags (#) vinder mere og mere frem. Ikke længere kun for at fremhæve og ’tagge’ specifikke, søgbare ord, som var det oprindelige formål. Nu er det hele sætninger og statusopdateringer som havner i ét langt hashtag, dvs. uden mellemrum mellem ordene. Pauserne bliver sparet væk. De er jo alligevel tomme og derfor uden værdi. Eller hvad?

Det er som om vi har glemt at information ikke er det samme som viden. At det er viden – ikke information – som skaber nytænkning og udvikling.

Break eller breakdown

Pauserne giver et ophold i strømmen af input som er nødvendigt for at vi kan nå at bearbejde informationen og omdanne det til viden. Vi skal fordøje informationen før den bliver til viden og dermed repræsenterer en reel værdi - ligesom den mad vi indtager først skal igennem fordøjelsessystemet før kroppen kan bruge den til noget fornuftigt.

Hvis ikke vi tager os tid til at stoppe op, og sortere og bearbejde input undervejs, hober indtrykkene sig op. Vi mister overblikket og ikke mindst kontakten til os selv og hvad vi vil her i livet. Vi vælger i højere grad at lytte til inputtene udefra frem for at stole på vores egne instinkter, vores egen indre visdom.

Konsekvensen er at vi ofte i for højt tempo er på vej i en forkert retning, og ikke når at bremse op og skifte kurs før vi nærmest i bogstaveligste forstand knækker midt over. Sagt med andre ord: Vi bliver ramt af stress.

Men stress handler egentlig ikke om at have travlt eller løbe stærkt. Det handler om at bruge sin tid og energi på det forkerte. På det som dræner, frem for de ting som løfter og giver glæde. Yoga er et velkendt system med mange teknikker der hjælper os med at komme tilbage til os selv og mærke efter.

Styr din energi!

I yogasystemet arbejder vi med meget mere og andet end de fysiske øvelser vi typisk forbinder med yoga her i Vesten. Det overordnede mål er at stilne sindet og opnå fred og lyksalighed. Det er lidt af en mundfuld, og derfor tager vi det også i mindre bider. Trinene som leder op til at finde den indre fred er at vi bliver i stand til at styre vores energi ved bl.a. at genvinde kontrollen over vores handlinger, kroppen og i sidste ende sindet. Der er også et stigende behov for Yogaferier og mindfulness retreat.

Når vi via de fysiske yogastillinger (asana) har skabt en sund krop i balance og fået energien til at flyde frit, er næste trin på vejen mod at stilne sindet at konsolidere og styre livsenergien. Dette trin kaldes ’pranayama’ som direkte oversat betyder kontrol (yama) af livsenergi (prana). I daglig tale kalder vi det oftest vejrtrækningsøvelser, fordi vi rent fysisk arbejder med åndedrættet. Men det er kun den halve sandhed.

Et åndedrag består af mere end det at ånde ind og ånde ud. Det består også af pausen mellem de to åndinger. Og som jeg engang fik forklaret af en indisk professor i pranayama og yogafilosofi, er det først når vi dvæler ved netop pausen og arbejder med ’kumbhaka’-teknikker (at holde vejret inde eller ude), at den egentlige energikontrol-træning begynder.

Pausen er der hvor indånding bliver til udånding, og udånding bliver til indånding. Pausen lægger vi ofte slet ikke mærke til, og hvis vi begynder at pille ved den, piller vi også ved nogle helt grundlæggende og meget centrale overlevelsesinstinkter. Ved at dvæle ved den øger vi bl.a. vores koncentrationsevne og ikke mindst evne til at kontrollere energien og sindet.

Pranayama øvelser er ikke for nybegyndere, men som et lille eksperiment kan du prøve at holde vejret inde eller ude i 5, 10 eller måske 30 sekunder og observer hvad der sker. Naturligt opstår lysten til at trække vejret, og i takt med at trangen bliver større og større, forsvinder alle uvæsentlige tanker, følelser og impulser.

Ud af stilstand opstår det sande begær for forandring

Det er ikke kun i vejrtrækningen at pauserne kan lære os noget om os selv og hvad der er vigtigt i livet. En pause fra omverdenen kan være mindst lige så udfordrende og grænseoverskridende som at holde vejret, fordi den tvinger dig til at mærke efter og finde ind til kernen af hvad der er vigtigt for dig.

Prøv selv at stoppe op og tag en pause i stilhed dagligt på 20 minutter, 1 time, eller måske en hel dag eller weekend i ny og næ. Observer forandringen der opstår når din bevidsthed langsomt men sikkert kultiveres til at slippe de irrelevante ting, og samle sig om det der giver energi, og skaber balance og fred i dit liv. Det er ud af stilstanden det sande begær for forandring opstår.

God fornøjelse

Brit Mølgaard, Yogalærer

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Yoga er mere end fysiske øvelser. Fred og lykke er målet. Læs mere