Workshop med fokus på detox og et strejf af sommerens ildenergi

22/05/2016 - 10:00

Giv dig selv muligheden for en 3 timers workshop med fokus på egenomsorg, indre ro og bevidst nærvær.

Workshoppen er Yin-tid & din-tid … dyk dybt i dit indre i hele 3 timer. Søndag den 22. maj kl. 10-13.

Yin yoga er afstressende for nervesystemet og hjælper dig til at bløde kroppen op. Du arbejder med at smidiggøre dit bindevæv gennem lange stræk på 3-10 minutter og dermed muligheden for at slippe spændinger og gamle skader. Når du arbejder med detox handler det om at rydde op, give slip og rense ud, så der er plads til nyt og sommerens ildenergi.

Du gør kroppen sommerklar – får mere energi og overskud.

Øvelserne starter med fokus på detox – herefter bliver de mere energiopbyggende, for at afslutte med  yoga Nidra, hvor du beroliger dit nervesystem og energien får lov til at sprede sig i kroppen.

Øvelserne er opbygget så alle kan være med, også selvom du ikke har prøvet yin yoga før. 

Workshoppen afsluttes med 30 minutters Yoga Nidra også kaldet ”yogiens søvn” - læs mere på www.mindmentor.dk

Dato: Søndag den 22. maj 2016 kl. 10-13 

Pris for workshoppen: 325,-

Du tilmelder dig ved at sende en mail til info@mindmentor.dk og overføre kr.325 via Mobile Pay eller Swipp til 2881 2700 med dit navn og telefonnummer samt mailadresse (eller kontakt mig og få oplyst et kontonummer). Du er tilmeldt workshoppen, når betalingen er modtaget

Læs mere om workshoppen her

Jeg glæder mig til at møde dig

Mange yin hilsner

Lene

__________________________

Lene Kirk, Mindmentor Coach, Mindfulness instruktør, psykoterapeut & Yin Yoga lærer med speciale i sansestærke.
Læs mere her: http://www.mindmentor.dk/




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Yin yoga er den direkte vej til velvære, god nattesøvn, mentalt overskud samt følelsen af indre ro.