Workshop i Yin yoga med fokus på sensommerenergien i Roskilde

04/09/2016 - 10:00

En workshop, - hvor du forbereder dig på, at efteråret er lige om hjørnet. Du styrker din krop, dit ydre og indre, således at du kan bruge sommerens mildhed og varme, styrke og energi, når du træder ind i næste årstid. 

Du får inspiration til, hvordan du kan møde efteråret styrket på alle planer ved at praktisere yin yoga.

Søndag den 4. september 2016 kl. 10-13.00 – Det er Yin-tid – det er din-tid i hele 3 timer.

I yin yoga arbejder du med at smidiggøre bindevævet ved at fordybe dig i de enkelte øvelser i typisk 3-10 minutter. Denne rolige yin yoga er afstressende for nervesystemet og hjælper dig til at bløde kroppen op og dermed muligheden for at slippe spændinger og gamle skader. 

Når du praktiserer yin yoga, træner du også din evne til at mærke, hvad der sker i kroppen og være til stede i nuet. Det vil sige, at du øger din kropsbevidsthed og dermed kan du også undgå stress, fordi det bliver lettere at mærke kroppens behov og lytte til signalerne. Det har du ekstra meget brug for i den mørke tid, hvor det kan være sværere at hente energi udefra.
Øvelserne er styrkende og energiopbyggende og opbygget så alle kan være med, også selvom du ikke har prøvet yin yoga før. Du vil fordybe dig i kroppen gennem meditationer, vejrtrækningsøvelser, yin stræk og lange dybe restorative øvelser.

Workshoppen afsluttes med 30 minutters Yoga Nidra også kaldet ”yogiens søvn” hvor der fokuseres på kropsscanning, åndedrætsøvelser og visualiseringer. Det siges, at Yoga Nidra i ca. 30 minutter giver samme effekt som 3-4 timers effektiv søvn.
Dato: Søndag den 4. september 2016 kl. 10-13. 
Pris for workshoppen: 350,-
Du tilmelder dig ved at sende en mail til info@mindmentor.dk.

Læs mere på www.mindmentor.dk  og har du spørgsmål, så kontakt mig gerne på info@mindmentor.dk eller mobil 2881 2700.

Der undervises på adressen: Vindingevej 34 E hos Ro’s Kilde i Roskilde. 

Vær opmærksom på, at workshoppen foregår i stilhed fra du træder ind i salen til workshoppen slutter kl. 13.00.

Workshops - Yin yoga efter årstiden:
Dette er 1. workshop i en række af 4 med fokus på årstidens energier.
Næste datoer:
2. oktober 2016 kl. 10-13: Yin yoga – efter årstiden. Fokus på efteråret
6. november 2016 kl. 10-13: Yin yoga – efter årstiden. Fokus på vinteren – forberedelse på den mørke tid, robusthed og indre ro
27. november 2016 kl. 10-13. Yin yoga – efter årstiden. Fokus på vinter og immunforsvaret.
læs mere på www.mindmentor.dk 

__________________________

Lene Kirk, Mindmentor Coach, Mindfulness instruktør, psykoterapeut & Yin Yoga lærer med speciale i sansestærke.
Læs mere her: http://www.mindmentor.dk/




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Styrk dit indre med yin yoga med fokus på sensommerenergien