Work-life balance - er du også forpustet

Work-life balance er et fænomen opfundet af generation X. Generationen som for alvor fik til opgave at jonglere med dobbeltkarriere, åbningstider i daginstitutionerne, forventninger og selviscenesættelser. Kvinderne fra generation X har set deres mødre gøre karriere på hjemmefronten, et billede som de selv spejler sig i. Men her møder de muren, fordi forskellen fra dem og deres mødre er, at de fleste kvinder i generation X også har en karriere uden for hjemme.

Det har gjort at work-life balance er blevet et fænomen som betyder utrolig meget for danskerne. I en undersøgelse svarer 40 procent, at den faktor som har størst betydning for om de har et velfungerende arbejdsliv, er om der er balance mellem arbejdsliv og familieliv. Kun få angiver løn, udfordringer eller passende mængde arbejdsopgaver, som afgørende.

Men hvad er det der gør at denne balance mellem arbejds- og familieliv fylder så meget hos danskerne, langt mere end den gør for størstedelen af klodens andre befolkninger?

Kampen for balance

”Livet er én lang prioritering mellem prioriteter, har Rasmus Ankersen (forfatter til bla. Leder DNA)  udtalt. Det er på én side forventeligt at vi bruger vores talenter, udnytter og er taknemmelige for vores veludbyggede uddannelsessystemer. Vi lever jo i ét stort væld af muligheder, og dem skal vi tage. Den teknologiske udvikling gør at vi kan nå det uopnåelige og gøre tingene på den halve tid, så hvorfor ikke gøre det? Ikke alle i denne verden har jo de privilegier. På den anden side skal vi huske vores rødder, familiens vigtighed, være i kontakt med vores åndelige side, have givende fritidsinteresser, gode venner og i det hele taget have overskud til at stoppe op og nyde vores eksistens med jævne mellemrum.

Er du også forpustet? Den tilstand deler du med en stor del af Danmarks, ja måske, Vestens befolkning. Der har været diskussion om hvorvidt vi simpelthen er ved at skabe en folkeepidemi. Nogle mener at vi langsomt er ved at nedbryde os selv i kampen om den perfekte harmoni. Mange stiller spørgsmålet om hvorvidt vi er ved at præstere os selv ihjel.

For at imødekomme ønsket om den perfekte harmoni har mange virksomheder taget sine forholdsregler. Flextid, hjemmearbejdsdage, barnets anden sygedag og den familiekære organisation er alle fænomener som HR afdelinger landet over, har indført for at imødekomme ønsket om balance.

IKEA er et af eksemplerne på en sådan virksomhed. IKEA har udviklet hvad de kalder en ”benefitspakke” som er en række tilbud som kan vælges af medarbejderne alt efter deres livsstilssituation. Er du børnefamilie kan du eksempelvis frit vælge hvor mange timer du ønsker at arbejde og på hvilke tidspunkter. Men mere tankevækkende er at IKEA har åbnet op for at ledere og chefer kan være deltidsansat. Hvor den klassiske opfattelse af lederen som et slags overmenneske, som arbejder nat og dag,    

Det er dit eget ansvar – organisationer er ikke bygget til at skabe balancen for dig

Når man bevæger sig gennem det danske erhvervsliv, møder man ikke sjældent den forståelse at det er virksomhedens rammer, som er bestemmende for rammerne for dit arbejdsliv. Det er heller ikke helt forkert. Men det er derimod en udbredt misforståelse at det er virksomhederne der bærer ansvaret for, og er i stand til, at skabe den rigtige work-life balance for deres medarbejdere. En virksomhed er ikke i stand til at træffe de beslutninger der skal til for at medarbejderne opnår balance, den kan ikke tage det ansvar. Det er simpelthen slet og ret imod en virksomheds DNA. Virksomheder og organisationer er bygget til at få så meget ud af dig som overhovedet muligt, det er ganske enkelt indbygget i deres natur. Også selv om du arbejder i en virksomhed med CSR, et gennemdesignet HRM apparat og med forstående chefer.

Ansvaret lægger kun ét sted – og det er hos dig. Det er dig som har ansvaret for at skabe dig et arbejdsliv som hænger sammen for dig. Det kan, og vil, en virksomhed ikke gøre for dig. Det er derfor livsnødvendigt at du stiller krav til de arbejdsbetingelser som du skal leve under.

Det kan meget vel være en fremmed ting. Vi danskere er nemlig rekord dårlige til at bede vores virksomheder om at skabe individuelle krav til hver og en af os. Positiv særbehandling har en negativ klang i den danske kollektivisme. Og ikke uden grund. Den danske arbejdsmarkedsmodel er bygget ud fra en kollektivistisk tilgang til arbejdet, vi kæmper for arbejdsforhold i samlet flok gennem vores fagforeninger.

Men kollektivisme udelukker altså ikke at stille individuelle betingelser. Tiden taler naturligvis imod at vi kan stille ultimative krav til vores virksomhed, fordi udbuddet i disse år har oversteget efterspørgslen. Men det er ikke en langsigtet situation. Når bøtten vender og de små årgange kommer til at udgøre arbejdsstyrken, kommer lederne virkelig på arbejde i forhold til at tiltrække og fastholde arbejdskraften.

Dit karrierevalg har en konsekvens

”Jeg vil ikke nedprioritere familien”. Ordene kommer fra nu forhenværende udenrigsminister Lene Espersen i forbindelse med hendes fravær fra det efterhånden verdenskendte møde i Arktisk Råd. Det er en udmelding som ikke sjældent høres fra danske kvinder og mænd, når de taler om deres work-life balance.

Det er nok få mennesker som aktivt og uden grund vælger at nedprioritere deres familie. Men kan det overhovedet lade sig gøre, at besidde et hverv som kræver mere end almindelig meget arbejdstid, fordybelse og energi og samtidig have en familierytme som ligner en gennemsnitlig dansk families? Er det ikke en kende utopisk at forestille sig at vælge en karriere hvor ansvaret er stort og arbejdsbyrden og lønnen ligeså, og samtidig tro at det ikke vil have konsekvenser for din familie og din fritid?

Der tales ofte om ledere som hele mennesker, og mange har ytret at toppolitikere og topledere skal være i balance. Det er der nok få som ville modargumentere. Faktum er bare at det at besidde en toppost er utrolig krævende, både i forhold til tid og energi. Står du i spidsen for et vigtigt foretagende kræver det at du nedprioriterer andre dele af dit liv i betydelig grad. Selvom vi gerne ser vores ledere som hele mennesker, ser vi hellere at vores virksomhed fungerer, så vores løn udbetales eller vores offentlige services fungerer.

Bare fordi der bliver kastet en bold, behøver du ikke gribe den.

Mit råd er: drop kampen - du kan alligevel ikke vinde den. Du kan ikke være alt og derfor findes den perfekte balance ikke, men du kan finde din balance.

For nogen år siden var jeg tvunget til at finde min, og ikke sådan bare fordi jeg lige havde lyst, det var temmelig nødvendigt. Til start prøvede jeg at lave skemaer hvor jeg kunne indsætte alle de mange ting jeg gerne ville nå, men kunne til sidst se at det var en fuldkommen umulig opgave. Der var alt for mange brikker som skulle presses ind og på alt for lidt plads.

Det er løbende gået op for mig at balance betyder prioritering, og først og fremmest fred med de prioriteringer man foretager. Det lyder måske ret nemt, men det er det absolut ikke. Jeg har fravalgt ting i mit liv som jeg formentlig ville ryste på hoved af hvis andre fravalgte. I starten kunne jeg ligge vågen om natten af bar ærgrelse over de ting som jeg kunne have oplevet hvis jeg havde takket ja til et tilbud. Men efterhånden som min mentale konto er blevet fyldt op i takt med at jeg har fravalgt og prioriteret, er ærgrelsen blevet mindre og mindre og i dag kan det næsten give mig et kick når jeg er i stand til at sige nej tak. 

Det handler også om at mange af os tror at verden bare ikke kan fungere uden os. Det er simpelthen livsnødvendigt for rigets overlevelse at vi er repræsenteret i begge børnenes forældrebestyrelser, i kageklubben på arbejdet, ved samtlige faglige konferencer indenfor vores felt, for hvordan kunne de dog hænge sammen hvis jeg ikke dukkede op?

I min virksomhed har vi skabt en kultur som hedder: Bare fordi der bliver kastet en bold, behøver vi ikke at gribe den. Det er en tankegang som gennemsyrer både mit arbejds- og fritidsliv. I virkeligheden hænger den også sammen med at tænke i kvalitet frem for kvantitet. Kvaliteten og værdien af vores arbejde bliver bare meget bedre hvis vi ikke griber hver en bold der bliver kastet til os.

En række råd som har hjulpet mig:

·  Tag valget om at balance ikke kun handler om at være de rigtige steder på de rigtige
 tidspunkter. Det handler lige så meget om energi og om at du har fortrolighed med de
 valg du tager, og at du har afstemt dem med din familie og øvrige bagland.

·  Du er ikke uundværlig for verden. Folk overlever selvom du takker nej til et tilbud  

·  Du er selv ansvarlig for at skabe rammerne for et godt arbejdsliv, det kan din virksomhed
 ikke gøre for dig. Er du utilfreds, så sig op, stil chefen et ultimatum. Du har altid et valg.

·  Tænk i kvalitet frem for kvantitet

·  Vær bevidst om at visse stillinger kræver at du nedprioriterer ting du måske ikke har lyst til

·  Tænk din karriere i en række sprints i stedet for én lang maraton. Forlig dig med at det i nogen kortere perioder er okay at have stress, det er her dine sprints er. Det kan fx være i perioder som er særligt travle i din branche. I mellem de sprints skal du til gengæld restituere. 

Kærligste hilsner
Soulaima Gourani

Læs mere ved at klikke her: Soulaima Gourani, Ekspert i strategi, ledelse og karriereudvikling

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Work-life balance - er du også forpustet. Læs Soulaima Gourani på levlykkeligt.dk