Who needs God when we have you!

Jeg er rigtigt god til at give andre råd om, hvordan de skal leve deres liv, hvordan de skal opføre sig, hvordan de ville blive lykkeligere, hvis bare de gjorde som jeg siger!
Kender du det?

”Dit liv ville blive bedre hvis ….” 
Når vi giver råd til andre, så gør vi det jo i bedste mening, fordi vi gerne vil hjælpe og vi mener det jo godt. Vi har jo set sandheden/løsningen, og vil gerne have at andre skal se lyset, som vi har set det.
Og det er der jo ikke noget galt i. Nogle gange er det råd vi har, bare ikke det bedste råd for andre. Og hvordan er det lige at få et råd fra en anden, uden at man har spurgt om det?

 

Kan vi nogensinde vide, hvad der vil være bedre for en anden person? Kan vi virkelig vide, at hvis de gjorde som vi siger, at de ville blive lykkeligere? Og hvad får vi, hvis de får det vi gerne vil have, at de skal have? Hvad er vores bonus ... Kærlighed, accept, anerkendelse?

Med The Work af Byron Katie har jeg erfaret, at de råd jeg giver til andre, er de råd jeg har brug for at høre selv og følge selv. Når jeg vender rådene til mit liv, så kan jeg se, hvor mit liv ville blive endnu bedre, hvis jeg fulgte dem.

Se om det også er sådan for dig?

Tænk på et råd du har givet til en anden (vær specifik), og se om det er ligeså sandt eller sandere, at dette råd er perfekt til dig, at dit liv ville være bedre, hvis du fulgte det også? Find tre eksempler...

Måske finder du virkelig ud af, hvor gode råd du giver til andre, og måske finder du ud af at de råd slet ikke var ment til dem, men til dig.

God fornøjelse

 

Læs mere om The Work på www.energyhouse.dk
Overskrift citat: Byron Katie.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Ja, som børn udtrykker sig: "Det man siger er man selv." Det er virkelig interessant, at vores psyke giver os den mulighed for at kigge på os selv via vores lyst til at gå over i de andre.
Who needs God when we have you!