Psykoterapeut København Katrine Boeck

Voksne med relation til en alkoholiker

Blog forfatter

At være tæt på en alkoholiker er ualmindeligt opslidende. Du har sikkert prøvet mangt og meget for at hjælpe din pårørende til at stoppe. For alkoholen påvirker ikke bare din far, din mor, din partner, dit barn, søskend eller ven, men også alle omkring. 

Alkoholen og den adfærd, den bevirker, lægger et twistet, uærligt, uværdigt og utilregneligt slør ned over alle, der er tæt på en alkoholiker. 

Og det sætter dybe spor i psyken, som kan kræve måneders terapi at slippe fri af. Jeg har en del klienter, der sidder hos mig med konsekvenserne af en pårørendes alkoholmisbrug - også selv om det måske er stoppet nu, eller de har afskåret forbindelsen. 

Konsekvenserne kan være lavt selværd, angst, selvtab, skyld, skam, depression, vrede, stress, udbrændthed, tristhed og usikkerhed mv.

Jeg er udover at have klienter, der er pårørende til en alkoholiker, også frivillig i TUBA, der hjælper unge mellem 14 og 35, der er børn af en forælder med et alkoholmisbrug. 

Jeg har en gruppe omhandlende de skjulte svigt. Jeg regner alkoholisme for et skjult svigt, fordi det alt for ofte normaliseres og skjules og ties ihjel, sådan at man som pårørende lider i stilhed.

Derfor skal du være velkommen i gruppen. Du kan læse mere om den her

Du skal også være velkommen til at ringe på tlf. 23206983 og booke en samtale med mig over telefon eller som personligt fremmøde.

Mange hilsener

Katrine Boeck

Psykoterapeut MPF, coach, parterapeut og forfatter

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: http://coachcare.dk/

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Voksne med relation til en alkoholiker