Voksent Barn af misbruger/medafhængig? Kursusferie i Tyrkiet maj og september 2009

Er du voksent barn af misbruger?

Har du gjort eller er du igang med at gøre erkendelser og få bevidst indsigt om årsager, konsekvenser og egne problemer i forbindelse med opvækst i et hjem med enten alkoholmisbrug og/eller anden dysfunktionalitet? Så er kursusferien med kurset "Rejsen til dit Indre Selv" muligvis noget for dig.

Kunne du tænke dig at holde en kursusferie sammen med andre ligesindede? Drømmer du om at finde et forum eller en gruppe, hvor du kan tale frit om dine oplevelser og dele med andre, der forstår på egen krop og sjæl hvad du taler om?

Jeg er selv "Voksent Barn" og er siden min erkendelse om at det er et af mine livsvilkår, i en løbende proces med at forandre mine uhensigtsmæssige adfærdsmønstre til livsvisdom og erfaring, som jeg deler med andre ligesindede. I sommeren 2009 afholder jeg kurset "Rejsen til dit Indre Selv" i forbindelse med krydstogt i den tyrkiske skærgård. Jeg er uddannet oplevelsesorienteret psykoterapeut og TFT/EFT Terapeut.

Her kan du læse en kort beskrivelse af selve kurset, og på min hjemmeside www.marrem.com kan du læse mere om selve kurset, rejsen og opholdet, samt om andre kursus- og wellness ferier, som vi arrangerer hos Marrem Yachting.

Kursusferien "Rejsen til dit Indre Selv": 

Kunne du tænke dig at meditere hver dag? Kunne du tænke dig at få opmærksomhed på hvad der er vigtigt for dig?  Kunne du tænke dig at arbejde med krop, sind, følelser og spiritualitet gennem De Fem Elementer? Drømmer du om at svømme morgensolen i møde efter at have tilbragt natten under et tæppe af funklende stjerner? Med inspiration og værktøjer fra filmen og bogen The Secret, samt tankefeltterapi og EFT. Program:En holistisk og oplevelsesorienteret kursus- og ferierejse, for dig der allerede har arbejdet lidt med din personlige udvikling på kurser eller uddannelser, har været i terapi tidligere eller arbejder med mennesker i dit professionelle virke. På Indre Selv arbejder vi med De Fem Elementer som gennemgående tema – jord, vand, ild, luft og energi. Vi tager udgangspunkt i egne personlige processer, og bruger fortiden og nuet, til at skabe klarhed over nuet og fremtiden. Der er fokus på assertiv kommunikation og afbalancering. Vi arbejder med meditation, intuitiv maling og øvelser til kroppen, sindet og det spirituelle. Forudgående kendskab til coaching og terapi i gruppe er en fordel, men ingen betingelse. Du vil få mulighed for at opleve en mere bevidst forbindelse mellem krop, sind, følelser og spiritualitet, og du kan blive inspireret til at finde eller genfinde måder at opleve dig selv, dine omgivelser og verden på. 

v/tankefelt- og oplevelsesorienteret psykoterapeut Marianne Dümen

Holdstørrelse:  8 - 12 kursister

Pris: kr. 7.950,00

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Voksent Barn af misbruger/medafhængig? Kursusferie i Tyrkiet maj og september 2009