Viljestyrke. Lev et liv, du ikke fortryder. 1-dagskursus i København

13/01/2018 - 10:00

Nyttig viden og værktøjer til at styrke din karakter, blive mere beslutsom, bryde negative mønstre og give dine værdier og din sensitivitet stærke ben at gå på. 

1-dagskursus ved Martin August, psykoteraput. Forfatter til bøgerne 'Sensive børn - fra sårbarhed til styrke' og 'Sensitive børn og voksne' 

Kan du nogen gange føle dig opgivende eller modløs, når du står i en svær situation? Og kommer du til at tænke “nu kan jeg ikke mere!”, når du er træt, presset og overvældet? Kan du i disse situationer træffe valg og handle på måder, du senere fortryder? Eller kan du have meget svært ved at beslutte dig – og i værste fald søge at undgå at træffe en beslutning?

Som sensitiv er du hurtigere og oftere udsat for øjeblikke med svækket viljestyrke – og det påvirker både din beslutningsdygtighed og din handlekraft. Dette kursus giver dig en forskningsbaseret og meget brugbar guide til at få fat i nerven af din viljestyrke og beslutsomhed, sådan at du for alvor kan bryde de negative mønstre.

1-dagskurset i Viljestyrke klæder dig grundigt på til at stå stærkt og følge dine værdier og dit hjerte. Også i situationer, hvor din sensitivitet er en ulempe, og hvor du er fristet til at give op. Du får en buket meget effektive redskaber, som sætter dig i stand til at bryde igennem i stedet for at bryde sammen, når du møder indre og ydre barrierer på din vej.

Kurset henvender sig til sensitive, der ønsker praktisk inspiration til at vække beslutsomheden og viljestyrken til live. Og derved få fornyet mod på at gennemføre forandringer, lære nye færdigheder og blive mere kompetent.

Kurset foregår d. 13. januar 2018 kl. 10-15.30 i vores lokaler i Diakonissestiftelsens ejendom på Peter Bangs Vej 7A, etage 4, 2000 Frederiksberg.

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig på vores hjemmeside:

https://sensitiv.dk/viljestyrke/

__________________________

Læs mere om det at være særligt sensitiv.
Klik her: http://www.sensitiv.dk/




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
viljestyrke, lev livet, særlig sensitiv, HSP, styrk din karakter, bliv beslutsom, handlekraftig