Vi berøre aldrig andre så lidt, at vi ikke efterlader et spor

Anonym

Da jeg stod i kø på posthuset i går, fik jeg mig en overraskelse. I køen foran mig stod to mænd, en ung mand og en ældre herre. Den unge mand var ved at blive betjent og den ældre herre stod ca. en meter bag ham og ventede på, at det blev hans tur. Pludselig drejede den unge mand rundt på hælen og sagde højt, klart og tydeligt til den ældre herre; ”Gider du godt at fjerne dig væk fra mig, jeg vil ikke have at du står og ånder mig i nakken.” 

Der var ikke et strejf af venlighed, eller tålmodighed at spore i den unge mands ansigt – han mente det skam helt alvorligt.

Den ældre herre trådte øjeblikkeligt et skridt tilbage – han sank sammen og fik et trist udtryk i ansigtet. Forsigtigt og undskyldende sagde han til den unge mand; ”jeg var ikke ude på at genere dig”

Men der kom intet svar tilbage – den unge mand gik blot selvsikkert og arrogant forbi os, som om han havde mere ret til at være her, end os andre.

Det fik mig til at tænke på et citat jeg engang har hørt; ”Vi berøre aldrig andre så lidt, at vi ikke efterlader et spor”

Jeg spekulerede på hvilket spor det ville efterlade hos den ældre herre. Hvordan havde han det lige nu? Ville han bruge tid på at være ked af det, eller ville han være i stand til at være ligeglad og give slip?

Da jeg forlod posthuset, tænkte jeg på, hvad det er der får folk til at behandle hinanden dårligt. Hvad er årsagen til at vi mangler det ekstra overskud, der gør os i stand til at vise vores medmennesker venlighed og hjælpsomhed? Og kræver det rent faktisk et ekstra overskud at være venlig – eller kunne det tænkes at vi fik mere overskud ved at være venlige mod andre.

Forskning tyder på at vores egen livskvalitet øges, når vi er venlige mod andre. At give til andre giver os energi. At være tålmodige med andre, giver os overskud. At være venlige, gør os til gladere mennesker. Med andre ord er det i samspil med vores medmennesker, at vi har en chance for at øge følelsen af livskvalitet.

Forskning viser, også at når vi er uvenlige mod andre, frigøres bestemte hormoner i vores krop, som svækker vores immunsystem og det kan på sigt gøre os syge. Det er da vist det man kalder bad karma!

Så når alt kommer til alt, har den unge mand så ikke også efterladt et spor i sig selv?  Et spor som ubevidst vil påvirke hans egen selvopfattelse i en negativ retning?

”Den der mobber er selv svag” lød det engang fra en mobbekampagne der i glimt kørte hen over min tv skærm. Det er altså aldrig et tegn på styrke, når nogen ”tramper” på andre – det er et tegn på den ultimative form for svaghed.

Så kære unge mand (hvis du læser det her?); jeg håber for dig, at du en dag opdager, hvad de ægte styrker er – kærlighed, venlighed, tålmodighed og taknemlighed….

www.vision8.dk