Hvilken følelse spiser du på?

Der kan være mange grunde til, at du vil tabe dig. Du ønsker at se bedre ud, passe det tøj der ligger i skuffen, bevæge dig ubesværet, undgå blodpropper, sukkersyge m.m. Rationelle grunde til at tabe sig er der nok af.

Tilbud om forskellige slankekure, kostråd og bud på en sundere livsstil er der også nok af, og de lokker med håbet om et tyndere og lykkeligere liv.

”Hvis nu fælden” var der en klient, som en dag i klinikken beskrev ”håbet” med, som vi får stillet i udsigt, når reklamerne, lykkebogsindustrien, sundheds guruer m.fl., får os til at håbe på, at hvis du drikker dette, spiser dette, køber denne mavetrimmer, eller følger disse kostråd eller dette træningsprogram, SÅ taber du dig og du bliver lykkeligere.
Og de har ret mange af dem, det gør du, du taber dig.

MEN er grunden til, at du har taget de overflødige kilo på væk? Du kender det måske godt, du har købt dig fattig i slanke produkter, i livsstil bøger, du har løbet og løbet, trænet og trænet, men efter et stykke tid befinder du dig igen i den gamle vane med, at overspise eller indtage de usunde søde ting på alle tider af døgnet.
Har du nogen sinde spekuleret over hvorfor du spiser, hvorfor dette stykke chokolade må ind i munden og ned i maven? Hvilken tilfredsstillelse giver det dig? Eller med andre ord: HVILKEN FØLELSE SPISER DU PÅ?

For mit eget vedkommende har jeg opdaget, at min ”lille usunde sult” opstår når jeg føler tomhed, når jeg ikke bliver, eller føler mig fyldt op af mening i mit liv. F.eks. har jeg fornylig opdaget, at intet sigende tv (og det er efterhånden 90 % af sendefladen, efter min mening) er tomme kalorier for mening i mit liv, og det vækker min ”lille usunde sult”. På den måde er min bevidsthed om min tomheds følelse blevet en gave, nu kan jeg spørge mig selv, og mærke efter, om jeg spiser af sult eller af tomhed.
Det er her, i det nu, jeg har muligheden for at træffe et valg, et andet valg end det jeg plejer at træffe, et valg om at erstatte maden/chokoladen med ”åndelig føde”.

At beskrive følelserne bag maden, kan til tider være svært. Endnu svære kan det være, at finde tidspunktet/årsagen hvor følelserne er opstået. Vi kan nogle gange via samtale og refleksion finde årsagen/følelsen, som vi putter i maden og spiser, og som for et øjeblik fylder os op af det vi mangler (ofte er det mangel på anderkendelse, kærlighed, samvær, glæde, selvværd m.m.)
Men et andet effektivt redskab er hypnose. Ved at bruge hypnose kan du blive ført tilbage til den situation, den hændelse, som har skabt forbindelsen til chokoladen, maden m.m. Via hypnosen kan du arbejde med dine følelser, ofte slippe forbindelsen, eller blot blive bevidst om årsag og sammenhæng, som du så kan arbejde videre med. Måske er følelsen en gave til dig, en rette snor i dit liv, et tegn på ubalance i dit liv, i dine værdier.

Det er følelserne, der er nøglen til et varigt vægttab og ikke gulerødder, råkostsalat og endeløs motion. Sund mad og motion er godt for helbredet, og det er noget helt andet, en helt anden snak.
MEN næste gang du løber, kunne du jo spørge dig selv, om det er for helbredet, eller løber du VÆK fra følelserne. 

Tænk over det.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Vil du tabe dig? Så er nøglen følelserne og ikke råkost og motion.