Forårstema om fællesskab: Vær den forandring du ønsker at se i verden

Det at ville have et godt liv er i sidste ende det samme som at ville give et godt liv til andre”.
Fernando Savater, ”Tanker fra en Kannibal”.

Min ven Jens Estrup (partner i levlykkeligt.dk. red)  sagde til mig, at han tror, at tiden fremover vil byde på ”mere 1. maj-end mig først”. Et sjovt ordspil, men også en påmindelse om, at vi i vor stræben kan komme til at fokusere for meget på ”number one” - os selv.

Den stigende individualisering i vort samfund, samt et stadigt stigende udbud af alverdens terapier og kursusforløb for personlig vækst, betyder at individet konstant er i centrum. Gandhi sagde: ”Vær den forandring du ønsker at se i verden”. Han mente at vi i bedste ”Nike- Just do it”-stil skal begynde forandringen hos os selv, og at vi derefter kan vise vejen frem til inspiration for andre.

Efter en måneds besøg, sammen med min søn på børnehjemmet Stairway i Filippinerne blev jeg mindet om det potentiale, der ligger for individuel menneskelig vækst i kraft af at gøre noget, ikke blot for sig selv, men også for andre. Nogle vil argumentere, at selv når man gør noget for andre - tja, så er det i bund og grund en egoistisk handling, fordi den vækker en vellyst hos velgøreren. Korrekt eller ej - velsagtens bedre end en egoistisk handling der ikke hjælper andre eller sågar skader andre?

Børnehjemmet Stairway ligger på øen Mindoro, som ligger fire timers rejse syd for Manila. Det huser et antal ex-gadebørn, som har haft en opvækst præget af mangler. Mangel på kærlighed, på materiel komfort, på troen om en bedre fremtid. Børnene har levet en kummerlig tilværelse på gaden og mange har været udsat for overgreb, har været smidt i fængsel for mindre forseelser.

Stairway-børnehjemmet er startet på initiativ af Lasse og Monica Jørgensen, som i 19 år har prøvet at gøre en forskel i Filippinerne. En forskel der udmønter sig dels i drift af børnehjemmet, men som også omfatter oplysningsarbejde for politi og socialarbejdere om seksuelt misbrug af børn, børns rettigheder mm. Lasse og Monica står for den daglige drift af Stairway, som får økonomisk hjælp af bl.a. Danida.

På Stairway modtager børnene undervisning og har såvel almindelige boglige fag som kreative fag. De har også mulighed for at bearbejde deres traumer via forskellige terapiformer, såsom psykodrama, historiefortælling og musik. Børnehjemmet har et antal socialarbejdere, psykologer og undervisere tilknyttet.

En del af lærerstaben består af ”volontører”, mennesker der, ulønnet, tilbyder deres arbejdskraft og specielle evner til Stairway for en tid.

Børnehjemsbørnene er der i reglen kun et år, hvorefter de prøves placeret hos familier eller på andre institutioner, evt. med det formål at de får en eller anden form for håndværksuddannelse. Desværre ender 25% af dem på gaden igen.

En årlig begivenhed på Stairway-børnehjemmet er ICARE-ugen. Fem dage, hvor der kommer ca. 30 børn fra ISM, den Internationale Skole i Manila, på besøg. Disse børn kommer fra toppen af samfundets stige og det er ikke uvant, at nogle ankommer med, og mandsopdækkes af bodyguards og sygeplejersker.

”The haves- and the have nots” skal så i de følgende fem dage lave alle mulige aktiviteter sammen. Der skal løses opgaver, flettes armbånd, laves teater, afholdes tovtrækning, spilles musik og meget mere. Børnene bliver inddelt i grupper således at der indgår både børnehjemsbørn og ISM-børn i disse grupper.

Aktiviteterne strækker sig fra fælleslege over alvorlige emner som "seksuelt misbrug af børn" samt "børns rettigheder". Snart har ISM-børnene og børnehjemsbørnene fået nedbrudt alle barrierer og deltager på lige fod, optræder for hinanden, griner og græder sammen. Bånd bliver knyttet på tværs af alder, nationalitet, race og sociale lag.

På Stairway-børnehjemmet oplevede jeg en uselviskhed og en næstekærlighed udspillet direkte for øjnene af mig. Jeg fik oplevelsen af et sted hvor dyb heling finder sted. En heling der ikke blot omfatter børnene, men også den der er i hjælperens rolle.

”Du er hvad du gør” har været et mantra i mit liv. Meditation er også at gøre noget, men jeg indrømmer at vores måned på Stairway ikke befordrede tilbagetrækning i dyb kontemplation. Stairway-børnehjemmet er et sted hvor man 24 timer i døgnet er i ”forhold” til andre mennesker. Et sted hvor der ikke er megen  plads eller tid til at gå i enerum for at dyrke sig selv, men hvor den personlige vækst udspringer af at gøre noget for eller med andre.

Men hvordan var det nu? Er det blot egoets behovsopfyldelse når man hjælper andre?

Jeg tror nu man skal anskue det på en anden måde: mennesker som dedikerer sig til at hjælpe andre, gør det fordi de har en uselvisk tilgang til verden, en højere værdi, en ægte næstekærlighed som rækker ud over dem selv, en kærlighedens kraft som bærer igennem, fylder dem op og giver dem mening og berigende energi. Kraft, mening og energi som ikke giver dem sidestik hverken på den korte eller den lange bane - som tilfældet nok ville være hvis det udelukkende handlede om deres egen ”egoistiske” selvfølelse.

Kunne det være at ”gør mod andre som du ønsker andre skal gøre mod dig” ikke kun er dikteret af en iboende empatisk følelse overfor andre mennesker, men faktisk også viser vejen til personlig vækst?

Jan Runge

Se også: http://www.stairwayfoundation.org.






Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Hej kære Jan Runge

Som indledning til artikel siterer du den  vise kloge og ordkloge jounglør Jens som viser os hvor meget ord betyder tak for den Jens.

Og så din artikel. Det var hård læsning det ramte lige i hjertet  og man var lige pludselig på børnehjemmet iblandt de  mange børn så levende beskrev du det.Tak også for den  en  sådan artikel i sig selv flyter meget hos alle der kigger forbi og læser den.

Du spørger: citat

Kunne det være at ”gør mod andre som du ønsker andre skal gøre mod dig” ikke kun er dikteret af en iboende empatisk følelse overfor andre mennesker, men faktisk også viser vejen til personlig vækst?

Ja det tror jeg i aller højeste grad er en virkelighed . Har følt det på egene krop

Og så tror ejg at få heales sine egen indre sår det kommer også lettere når man hjælper andre.

 Tak fordi du skrev denne  for os alle vedkommende artikel

Kærligst Merete

 

Kære Merete,

Tak for dine ord.

Mht "at gøre mod andre som du ønsker andre skal gøre mod dig", så mener jeg at en faldgruppe er at mennesket, når de følger dette, oftest kun gør det mod den gruppe de identificerer sig med (familie, landsfæller, samme politisk overbevisning, osv.). Derfor ligger udfordringen i at prøve at "inkludere så mange som muligt via desidentifikation".

Hyggeligt at møde dig her på LL:-)

Kh,

Jan

Hej Jan den er svær, hvordan forestiller du dig at det skal gøres? Det vil jeg gerne lære.

Jeg er sådan set ikke uening med dig. Men det er jo et totalt paradigme skift i vores bevidsthed og i vores tænkning der skal til.

En ny vrden og en ny verdensorden kan et sådan skift bringe med sig. Det er da helt svimlende at tænke på men selvfølgelig ikke umuligt det skal starte et sted og det er så startet med denne artikel.

Kærligst Merete Jeg tror på en bedre verden, hele tiden og på det bedste i mennesket, så lad os endelig støtte al udvikling som udvikler de smukkeste egenskaber i os alle.

Forårstema om fællesskab: Vær den forandring du ønsker at se i verden