Personlig Udvikling - anbefalede artikler. Læs på Levlykkeligt.dk

Hvis du skulle dø i morgen – ville du så sige farvel og tak med et smil eller ville du være uforløst og fuld af fortrydelser?

Desværre er det sådan at de fleste, der vil fortryde, at de ikke fik levet, mens de gjorde. En forsker har holdt døende i hånden og spurgt dem, om der var noget, de fortrød i deres liv… og de fleste svarede, at det som de fortrød var alt det, som de aldrig fik gjort, eller at de ikke handlede på uforløst eller manglende kærlighed til sig selv og andre.

Egentlig er det ganske banalt og dog meget tankevækkende. Jeg har selv tænkt meget over mit liv og mine drømme. At livet ikke varer evigt, har jeg altid haft en bevidsthed om. Jeg har ikke oplevet døden på nært hold, så jeg tror min opmærksomhed skyldes de mange ulykkelige mennesker, jeg har haft tæt inde på livet gennem tiden.

Familiemedlemmer, der i frygt for det ukendte, ikke har foldet vingerne ud. Venner som er bitre over, at deres tilværelse udviklede sig anderledes, end de havde håbet på. Kollegaer der er visnet væk, fordi de aldrig satte navn på deres længsler. Kærester der har ladet sig nøje.

I mange år troede jeg, at der var et eller andet galt med mig. Jeg vidste ikke helt, hvad det var, men så længe jeg kan huske tilbage, har jeg haft en underlig udefinerbar fornemmelse af, at jeg ikke var helt som de fleste andre mennesker.

Det gjorde det svært at være barn, syntes jeg. For det kostede meget energi hele tiden at prøve at lægge mærke til, hvad det var, andre mennesker gjorde, som jeg ikke kunne finde ud af. Det var som om, jeg manglede en særlig kode, der skulle til, for at jeg kunne få min indre virkelighed til at passe med den ydre, jeg blev præsenteret for af andre.

For mig betød det, at jeg blev rigtig god til at lukke ned for mine fornemmelser. For jeg var faktisk rigtig god til at mærke, når andre fx havde det skidt, eller når der var konflikter og gnidninger mellem nogle. Men der var rigtigt mange gange, hvor jeg ikke blev mødt i mine fornemmelser. Hvor de blev afvist enten direkte, verbalt, eller indirekte gennem andre menneskers opførsel.

Jeg er for grim til at få succes. Jeg er for doven til at drive det til noget. Jeg er ikke klog nok til at skrive en artikel, en blog …

Det er som om, der er et hjerne-virus, der har inficeret hvert eneste menneske på denne jord. Dig og mig og os alle sammen. Det ligger i os og kan mutere og sprede sig, når der er noget på spil, eller når noget er eller bliver kærlighedsløst.

“Do one thing every day that scares you.”
- Eleanor Roosevelt

Tag ejerskab over frygten, eller den vil eje dig for altid, sagde min psykolog en dag til mig, da jeg sad hos ham, og ikke kunne forstå hvorfor jeg ikke, efter jeg er blevet mor, længere kan lide at køre bil. Du skal turde gøre ting, selvom du ikke lige kan se konsekvensen af det du gør.

Jeg er tilhænger af at man sommetider bare gør noget, og afventer responsen. Man kan jo sidde og vende og dreje alle mulige konsekvenser af det man gør. Og alligevel kan du ikke tænke alle potentielle scenarier igennem. Du må tro på at du kan håndtere det uventede.

Jeg er overbevist om, at hvis du vil kunne se fuldkommen klart, før du beslutter sig, beslutter du dig aldrig, eller ofte kommer du simpelthen for sent. Chancer kommer, og skal gribes.

Personligt har jeg ikke fået mange chancer i mit liv – men dem jeg har fået har jeg til gengæld grebet og udnyttet maksimalt.

Videnskaben og forskere peger faktisk også på at alt hvad mennesket foretager sig handler om at undgå frygten:

Vi er nemlig bange for at blive bange.
Vi klamrer os derfor til det vi har, fordi vi frygter det ukendte.

Frygt styrer vores handlinger og sætter enorme begrænsninger på at leve livet til fulde og at udleve vores sande potentiale.

Når livet er svært, kæmper vi mod stærke kræfter både på det ydre og på det indre plan.