Personlig Udvikling - anbefalede artikler. Læs på Levlykkeligt.dk

I mange år troede jeg, at der var et eller andet galt med mig. Jeg vidste ikke helt, hvad det var, men så længe jeg kan huske tilbage, har jeg haft en underlig udefinerbar fornemmelse af, at jeg ikke var helt som de fleste andre mennesker.

Det gjorde det svært at være barn, syntes jeg. For det kostede meget energi hele tiden at prøve at lægge mærke til, hvad det var, andre mennesker gjorde, som jeg ikke kunne finde ud af. Det var som om, jeg manglede en særlig kode, der skulle til, for at jeg kunne få min indre virkelighed til at passe med den ydre, jeg blev præsenteret for af andre.

For mig betød det, at jeg blev rigtig god til at lukke ned for mine fornemmelser. For jeg var faktisk rigtig god til at mærke, når andre fx havde det skidt, eller når der var konflikter og gnidninger mellem nogle. Men der var rigtigt mange gange, hvor jeg ikke blev mødt i mine fornemmelser. Hvor de blev afvist enten direkte, verbalt, eller indirekte gennem andre menneskers opførsel.

Jeg er for grim til at få succes. Jeg er for doven til at drive det til noget. Jeg er ikke klog nok til at skrive en artikel, en blog …

Det er som om, der er et hjerne-virus, der har inficeret hvert eneste menneske på denne jord. Dig og mig og os alle sammen. Det ligger i os og kan mutere og sprede sig, når der er noget på spil, eller når noget er eller bliver kærlighedsløst.

“Do one thing every day that scares you.”
- Eleanor Roosevelt

Tag ejerskab over frygten, eller den vil eje dig for altid, sagde min psykolog en dag til mig, da jeg sad hos ham, og ikke kunne forstå hvorfor jeg ikke, efter jeg er blevet mor, længere kan lide at køre bil. Du skal turde gøre ting, selvom du ikke lige kan se konsekvensen af det du gør.

Jeg er tilhænger af at man sommetider bare gør noget, og afventer responsen. Man kan jo sidde og vende og dreje alle mulige konsekvenser af det man gør. Og alligevel kan du ikke tænke alle potentielle scenarier igennem. Du må tro på at du kan håndtere det uventede.

Jeg er overbevist om, at hvis du vil kunne se fuldkommen klart, før du beslutter sig, beslutter du dig aldrig, eller ofte kommer du simpelthen for sent. Chancer kommer, og skal gribes.

Personligt har jeg ikke fået mange chancer i mit liv – men dem jeg har fået har jeg til gengæld grebet og udnyttet maksimalt.

Videnskaben og forskere peger faktisk også på at alt hvad mennesket foretager sig handler om at undgå frygten:

Vi er nemlig bange for at blive bange.
Vi klamrer os derfor til det vi har, fordi vi frygter det ukendte.

Frygt styrer vores handlinger og sætter enorme begrænsninger på at leve livet til fulde og at udleve vores sande potentiale.

Når livet er svært, kæmper vi mod stærke kræfter både på det ydre og på det indre plan.

I køen i Irma bliver jeg provokerende puffet bagfra indkøbsvogn ført af ældre kvinde klædt i lilla med store mørke ”Star”-solbriller og indkøbsvognen fyldt til bristepunktet; hun er højlydt irriteret på alle og enhver. Selvom det er en dyd at udholde pinlighedsfaktoren, var det ikke en af mine - den dag. 

Normalt ville jeg bare have lukket af, men lige dér tænkte jeg på en sætning jeg engang læste i en gammel roman af J.M. Barrie: ”de der spreder solskin i andres liv, kan ikke holde det væk fra deres eget”. Hvad kunne gøre hende lykkeligere?

Jeg vendte mig mod hende med det uventede indfald: ”det ser ud til at du har travlt?”. Med et spjæt over min tilnærmelse bjæffede hun: ”Ja, jeg har, jeg kommer for sent nu!”. Jeg svarede: ”du må gerne gå ind foran mig”. ”Næh nej”, fortsatte hun, ”det er helt i orden”. ”Men jeg har virkelig ikke travlt”, smilede jeg. Forvandlingen var forbløffende. Hun gik fra at være en pestilens til at være et menneske der følte sig set og respekteret. Efter at have styret sin vogn ind foran min, skubbede hun brillen op på hovedet og takkede mig (og kassedamen) overstrømmende og gik glad ud. Fuldt i færd med at pakke mine varer ned i poser, bemærkede jeg ud af øjenkrogen at de andre i køen smilede over hændelsen.

Om hun havde fortjent det er selvfølgelig underordnet. Pointen er at hun måske vil være mere venlig fremover.

Samvær. Vores væsen er i permanent relation til andre. Sociale dyr, er vi. På alle planer kommunikerer vi med andre; dag og nat befinder vi os i en dialog med mennesker i ental eller flertal. Selv når vi snakker med os selv, er det også henvendt til en (fiktiv) anden. Hvad vi hører og læser andre sige, tager vi med os. På jorden er der ingen gemmesteder.

Samvær. Er ikke kun sprog. Følelsesmæssigt, intuitivt, åndeligt er vi hinanden… eller rettere vi bliver hinanden gennem de påvirkninger vi giver og modtager. Vi kommer ikke længere med andre end vi er kommet med os selv.