TROFÆMÆND søges!

For nylig kom en af mine bekendte hjem fra et besøg i en russisk spa hvor der havde udspillet sig et mindre kammerspil med omdrejningspunkt i køn, status, æstetik: høje, tynde, velformede blondiner, alle med D-skålen placeret i festhøjde. Men de var ikke alene. Kvinderne var vedhæng til hver deres egen hentehårs-tøndemave, som hjulbenet sjoskede rundt i Speedos sandaler ved deres side, som med største selvfølgelighed lod sig opvarte af disse trofæ-kvinder. Et sjældent syn der er omvendt proportionalt med den opstandelse det skaber.

Vi vender lige scenen om: Høje, bredskuldrede, muskuløse, hårfagre unge mænd slentrer selvsikkert rundt ved jacuzzien, mens de opvarter s-formede pergamenthudskvinder iført højtskåret badedragt, med brysterne liggende hen ad den udgående mave.

Gys? Ja, men hvorfor mere nu end ved det første billede? Nok fordi vi er mere vant til at blive konfronteret med den første. Måske fordi der findes en biologisk disharmoni mellem ufrugtbar kvinde og viril mand, som ikke findes i Speedos-versionen. Mest af alt fordi det viser os en social struktur, som aldrig før har været dominerende: Kvinder køber ikke mænd. Og slet ikke så åbenlyst.
Unge lækre kvinder, der gifter sig med rige magtfulde mænd, kaldes traditionelt for trofækoner. Deres vigtigste opgave er at få manden til at fremstå rig og viril. Med et enkelt ord: Magtfuld. Nu er det nok ikke alle modne mænd, der finder, at lykken skal findes i erobring af en størrelse 20/34/75D (læs: 20 år/under 45 kilo/store bryster). Og det er måske meget heldigt, for hele trofækonebegrebet er nemlig under voldsom omformning.

Ikke bare ser en trofækone godt ud og kan vimse sødt forstyrrende rundt på sine fjerbesatte Louboutin’er. Det er derimod en kvinde, der nok ser godt ud, men som også selv har en attraktiv karriere, er en god og nærværende mor og ikke mindst en interessant sparringspartner for sin mand – på alle områder af livet. Hun er altså meget mere end looks; hun er også hjerne og hjerte.

Ligestillingen er dermed også slået igennem på dette område, og det kan vel ret beset ikke undre nogen, hvis man vælger at løfte blikket op fra M!, FHM og Playboy. Kvinderne stormer ind på uddannelserne, og lige om lidt bestormer de også direktionsgangene for alvor, og mændene er jo ikke dummere end, at de selvfølgelig også gerne vil have en partner, der kan udfordre og interessere dem på flere områder end bare det seksuelle.

Denne udvikling giver en interessant sideeffekt. Trofæmanden. Googler man ordet kommer der kun et par sølle søgninger frem. Googler man derimod ”trophy husband” kommer der straks 2.060.000 søgninger frem. I udlandet er begrebet altså betydeligt mere udbredt end herhjemme. Det undrer ikke, for herhjemme er vi pænt fremme hvad angår ligestilling, hvorfor kvinder er mere eller mindre uafhængige af deres mænd for at få økonomisk sikkerhed og social position.

En traditionel trofæmand er en magtfuld mand, der tjener store penge, har store biler, huse og visitkort, og en stor plads for enden af det store bord i bestyrelseslokalet. Men også han findes nu i en moderne udgave. En moderne trofæmand skal se godt ud, være veltrænet, have en interessant karriere, være en god far og ikke mindst være en nærværende partner for sin kone. Hvis han også har håndværkerevner (både i huset, i bilen og i sengen) er det nu heller ikke et minus.

En moderne trofæ-person er altså et helt menneske, der har succes på alle livets hylder. Det sjove er, at trofæ i sin oprindelige betydning er en genstand, som er et tegn på sejr, eller en udført bedrift. Det kan være en præmie, et krigsbytte eller et udstoppet dyrehoved. I mange år var trofæet udstoppede bryster og klart et tegn på at en krig var vundet; oftest på de bonede gulve. I dag er sejrens trofæ et helbred, der ikke lider under ventrikelflimmer, et sind der er i Zen, en krop der er moduleret, og en social position, der består af lige dele nære forhold og nærede ambitioner.

Det bliver ikke lettere.

Oprindelig var et trofæ også noget der blev sagt om et krigsbytte, der i Antikken indviedes til Zeus på det sted, hvor fjenderne vendte om og tog flugten. Mon moderne trofæmænd og trofækoner til tider får lyst til at vende om og tage flugten fra sig selv? Nogle gange kan det være rart bare at være et tro fæ, og så blive elsket for den man er, og ikke for det man kan levere.

Kærlig hilsen

Emiliia

Emilia van Hauen er foredragsholder, sociolog, HD(A) og trendrådgiver

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
TROFÆMÆND søges! Emilia van Hauen skriver på Levlykkeligt.dk