Ugens artikel: Udfolde dit fulde potentiale, men kan du også være lille?

Anonym

De seneste 15-20 år har der været et enormt fokus på at udfolde vores fulde potentiale, slippe vores begrænsninger, stå frem og vise hvem vi er – turde være ”store”. Det er som om, at der i hele vores kultur har været et råb om at skulle bryde med janteloven, gå efter sine mål og ikke lade sig stoppe på grund af andres eller egne fordomme og meninger.

Rigtig mange mennesker har haft dette tæt inde på livet, om de har villet det eller ej, for i meget af det Human Resource arbejde der foregår i de fleste danske virksomheder, er det, og har i mange år været, et af de store omdrejningspunkter: ”at turde stå frem og vise sit fulde potentiale”. Personligt har jeg selv de sidste 18 år undervist eller været med til at træne og undervise tusindvis af ledere og medarbejdere i deres personlige gennemslagskraft og deres udfoldelse af det fulde potentiale.

Alt dette er rigtig godt og også uhyre vigtigt for det enkelte menneske, for virksomhederne og organisationerne rundt i Danmark - og ikke mindst i vores privatliv.

Men, og der er et MEN ved alt denne ”Vær STOR, stå frem og vis hvem du er”.

Som jeg ser det, virker det nemlig som om at mange mennesker har svært ved, og er endda trætte af at skulle leve op til al det pres på deres selvudtryk, leven sine ambitioner ud og nå sine mål.

Og i privatlivet fortsætter det: Syng, dans, løb et maraton, spis raw food, bag eget brød, dyrk yoga, sund krop, vær kreativ, gør en forskel for andre, skab muligheder, vær en mulighed, X factor – ”You can do it” Just do it. Og se rigtig cool ud samtidig.

Folk bliver jo helt forpustet eller opgivende – resignerede.

Jeg tror en af årsagerne til at flere og flere mennesker bliver så stressede og at mindfulness er så meget fremme, er at vi simpelthen ikke kan overskue at skulle være så ”store” hele tiden – være så meget, vise så meget potentiale. Men det er som om der ikke rigtig er noget alternativ – så op på hesten igen.

Min artikel her handler om et opråb, eller måske endda et nødråb. – Et nødråb om balance, en balance der handler om at kunne være det helt modsatte af alt det store – nemlig den del som jeg kalder den ”lille” del af mig selv.

Kan du også være lille, helt lille bitte? Uden at det er et problem - eller uden at det helst skal overstås så du kan blive ”stor” igen?
Det er noget de fleste af os skal lære og noget jeg mener vi bliver nødt til at øve os på – noget som vi de næste mange år kommer til at skulle tage mere og mere til os, kunne værdsætte, forstå og konfrontere dybt inde i os selv. På samme vis som vi har skullet lære at være store, skal vi nu til at lære at være små.

Hvad betyder det at være ”Lille” – hvad vil det sige?

Lille betyder f.eks at kunne holde sig selv ud, og holde livet ud, for IKKE at være ”på” hele tiden, ikke at være storslået og fremme i skoene. Ikke at have de rigtige ting. At kunne stoppe op og give slip – helt slip. Være den, der er den stille og måske virker ubetydelig i andres øjne – og så med sig selv samtidig være glad for det. At være den der ikke får ret i samtalen, eller den der ikke har de store visioner. Den der ikke lever op til sine egne eller andres forventninger. Den der ikke vinder, ikke gør det ”rigtige”. Den der ikke har en ”storslået” plan. Tabe med et smil på læben og i hjertet.

Det er en ukendt størrelse for rigtig mange at acceptere dette hos sig selv.

At være ”lille” er ikke at være underdanig og selvudslettende, men at kunne være den ”lille” med oprejst pande.

Lille er ikke så godt – stor er bedre
Det er som om at selv ordet ”lille” er negativt – noget man skal væk fra. Lille er ikke godt, stor er bedre !!! Mange der arbejder med personlig udvikling af den ene eller anden art ved godt at det er vigtigt at se på de mørke sider, skyggesiderne, den ”lille” del af mig selv, f.eks at kunne acceptere at være ked af det osv.

Men jeg vil påstå at mange af de samme mennesker, alligevel prøver at få deres klienter eller dem selv væk fra dette sted. Tesen er ligesom: ”bliv der ikke for længe, lær af de sider af dig selv – fint og godt, og kom så væk derfra og ud i lyset, som er den selv-udtrykte, visionære og ”store” del af dig.

Men det handler om at kunne begge dele, på lige fod. Det er fint jeg kan være stor, men kan jeg også være lille? Det er spørgsmålet du kan stille dig selv. Kan du holde dig selv ud, når du ikke lever op til alt det ”store”?

Alt dette er dybt forbundet med at kunne være et helt menneske - i balance med sig selv – være centreret med hele sit JEG. Når det kun er den store del af mig selv der rigtig tæller så mister vi efter noget tid balancen – og går i ring – i ring rundt om os selv og leder efter det potentiale jeg jo ved engang var der. Men vi leder et forkert sted. Vi har glemt hvem vi også ER, så at sige. Der er 2 yderpunkter på en akse – den store mig og den lille mig - begge er vigtige at mestre for at opnå balancen.

Den personlige udvikling handler i høj grad om hvorvidt vi kan være i verden uden at skulle præstere. Kan du være hel, i din verden uden præstationerne? Det vil sige om du kan være lige så lykkelig og tilfreds når du ikke er stor, gør og præsterer? Det er nemmere sagt end gjort, da der ikke er meget der støtter os i denne indre rejse. I denne X-factor tid, er paradigmet vi lever i, at det er det store udtrykte potentiale der rører og betyder noget.

Stor og lille, er på den samme akse og vi bliver nødt til at integrere begge dele lige meget i os selv og andre.

Du kan ikke komme igennem uden at være lille bitte
Som dreng havde jeg ofte en drøm der gentog sig, eller jeg vil nærmere sige et mareridt. Det eneste jeg kunne huske da jeg vågnede, forpustet og våd af sved, var at jeg var kæmpe kæmpe stor og at jeg SKULLE igennem et meget lille hul - det kunne bare ikke lade sig gøre da jeg jo var så stor og så blev jeg panisk angst, blev handlingslammet………Det var mit mareridt – og har egentligt også været det i mit liv igen og igen som voksen når jeg var helt vågen, der var det ”Lille” hul f.eks bare lavet om til at se mig selv få en fiasko, eller når et stort projekt ikke lykkedes – eller når jeg ikke fik anerkendelse – blev set og lyttet til, ikke fik ret eller ikke var inspireret af noget som helst.

Dette kendetegner min pointe meget godt og jeg vil påstå at du aldrig kan ikke blive rigtig ”stor” på den lange bane, hvis du ikke også kan være rigtig ”lille” – dvs. at tage den del af dig ind – helt ind på lige fod med den store del af dig.

Så vær modig og gå ud i verden og vær nu den ydmyge, den stille, den fejlende, den der ikke forstår og ikke ved, og ikke lever op til alle kravene, indre som ydre.

Sig JA til den del i dig, der er så lille og næsten føles som at du måske forsvinder – og mærk så livet der. Giv dig selv lov til at være ”HEL”.

Det er dejligt at være ”Stor”.
Kan du også være ”Lille”?

Og så måske pludselig en dag, finde det store i det små – i sidste ende forsvinder aksen og lukker sig om sig selv – bliver en cirkel og begreberne forsvinder.