Udvikling...

Personlig udvikling.
Flere og flere vægter personlig udvikling på samme måde som f.eks motion, kost og faglig udvikling. Det er blevet en værdi som skal prioriteres og tages hensyn til.
Det afspejles jo også i det stigende antal af coaches og terapeuter.

På den anden side er der så mennesker der mener, at personlig udvikling automatisk er indbygget i livet, og at vi på ingen måde kan UNDGÅ at udvikle os så længe vi trækker vejret. Og det er jo på en måde så sandt som det er skrevet. Fra vi bliver født og til vi lukker vores øjne for sidste gang har vi jo gennemgået en udvikling fra hjælpeløs baby over kompetent voksen til en vis grad af hjælpeløshed med alderen. Selvfølgelig udvikler vi os... uden at vi behøver gøre noget specielt for det.
Spørgsmålet er om det er muligt at kvaliteten af den naturlige udvikling måske kan optimeres og forbedres temmelig meget, hvis vi vælger at have fokus på det.


I min model af verden, så handler personlig udvikling om at udvikle bevidsthed om hvad der rent faktisk ER - af tanker, af følelser, af tvang, af vaner og uvaner... i det hele taget at lære hvad der rent faktisk foregår indeni en selv og derved få mulighed for at vælge. Det handler om at jeg opdager hvad der driver mig, mine motiver, mine behov, mine mønstre, for ofte handler vi temmeligt udbevidst og uden at have nogle valgmuligheder.


Måske tænker du at du da er udemærket klar over hvad du tænker og føler... og det er da sikkert også rigtigt. Og måske oplever du alligevel at der er områder eller perioder i dit liv, hvor du føler at livet løber af med dig mere end du løber af med livet? Flere og flere føler sig f.eks mere og mere stressede, og flere og flere bliver sygemeldt med den diagnose. Kan man forestille sig, at f.eks sygemelding med stress kunne undgås,  hvis man havde haft bevidsthed om egen tilstand og motiver så man havde haft chancen for at sige fra - og til - inden kroppen var nødt til at lukke mere eller mindre delvist ned?


Jeg synes personlig udvikling, menneskelig udvikling, bevidsthedsudvikling burde stå på skoleskemaet. Jeg tror på at hvis vi alle havde lidt mere bevidsthed om vores egen udvikling, om sindets veje og vildveje, om sjælens væsen og behov... så ville vi være meget bedre rustet til at leve det udfordrende, hektiske og krævende liv vi lever i dag.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Udvikling...