Psykolog i København Camilla Bruun

Udbrændthed

Blog forfatter

Stress kan blive til udbrændthed. Det kan opleves ganske skræmmende, pludselig at miste sin energi og sine kræfter. Der er dog håb forude, det er en midlertidig tilstand, som ændrer sig, når du får tilstrækkelig med ro. Men det tager noget tid.

Kuren er primært ro. Det kan dog føles enormt svært at skulle holde sig i ro hele tiden og ikke rigtig kunne deltage i fællesskaber.

Ofte har man haft fuld fart på i lang tid, man har handlet, gjort ved og arbejdet på ting. Det pludselig ikke at kunne handle og gøre, men primært at skulle være, kræver virkelig en tilvænning.

Det kan også føles ensomt og man kan føle sig meget isoleret. Desuden har ens omverden ofte svært ved at forstå, hvad der er galt, og forstå at man ikke bare kan løbe en tur og bide tænderne sammen. Det skaber også angst og uro.

Der er også en uvished forbundet med det at være udbrændt. Man ved ikke hvornår tilstanden ændrer sig, og man kommer til kræfter igen og kan deltage igen i samfundet, på lige fod med andre. Følelser af håbløshed, opgivenhed og desperation kan dukke op.

Når man er udbrændt kan man derfor have brug for et fælleskab, hvor man bare kan komme som man er og møde forståelse og spejle sig selv i andre, i den samme situation. Hvor man føler, at man ikke er alene og man kan tale om de tanker, som uvisheden skaber. Et fællesskab, som kan fungere som et slags anker, hvor man ikke skal præstere, hvor der ikke bliver stillet krav. Man har også brug for redskaber til at finde ro i sig selv, tryghed, ro og tillid til situationen. Man kan have brug for hjælp til at komme ud af situationer, der skaber eller vedligeholder en stressproblematik.

VI tilbyder et fællesskab i form af et kursus der strækker sig over 6 uger, hvor du møder 1 gang om ugen i 2 timer, og møder andre mennesker med samme problematik. Du får mulighed for at spejle dig i ligesindede, som gennemlever det samme. VI mediterer sammen, og du vil få redskaber til at finde ro og til hvordan du klarer angst, uro og bekymringer.

Holdopstart efterår, september 2016. Vi er max 6 deltagere på holdet. Der vil blive gjort meget ud af at skabe tryghed på holdet, da alle er i en sårbar situation.

Pris: kr. 4500,- rabat til studerende, ledige og sygemeldte på kr. 500,- = kr.4000,-.

Kontakt psykolog Camilla Bruun for tilmelding og mere information. Ring på tlf. : 21 18 34 36. Eller skriv en mail til: mail@camillabruun.dk

__________________________

Camilla Bruun, psykolog i København K
Læs mere på: http://elskdigselv.com/

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Udbrændthed, skræmmende oplevelse, kursus til udbrændte, fællesskab, mindfulness