Tema Kærlighed: Kærlighed i coaching

En virkelig excellent coach har gennem uddannelse, erfaring og sin egen personlige rejse arbejdet med sig selv og vedvarende løst og transcenderet sin personlige historie. Den erfarne coach har en solid selvtillid opbygget gennem mange års uddannelse og erfaring, og parallelt hermed udvikler han i tiltagende grad følelsesmæssig forankring i selvet og sit indre værd. En coach med denne personlige forankring i selvet vil ikke længere være afhængig af at indhente bekræftelser på, at han er værdifuld, og han vil således være fri for behovet for at tilfredsstille klienterne eller have projekter på deres vegne.

Denne proces fører til en professionel coach, der i høj grad evner den ægte, ubetingede anerkendelse og rummelighed, som på et psykisk og energetisk plan hjælper klienten til at komme i kontakt med sin egen værdighed. Anerkendelse er et fattigt og alt for lille ord til at favne denne energi. Kærlighed er bedre ord, omend dette begreb har så mange associationer tilknyttet, at det let kan fejltolkes, når det anvendes i denne kontekst.

Der er stor forskel på den ubetingede kærlighed, og på den kærlighed, som typisk er rettet mod en enkelt og særlig person i livet, og som flyder lettest, hvis personen opfører sig på den ’rigtige måde’. Den ubetingede kærlighed er ikke genstandsbestemt og alene rettet mod bestemte karaktertræk, personer eller mennesketyper, men favner ukritisk ethvert menneske som repræsentant for ’det hele’. Genstandsfeltet for den ægte ubetingede kærlighed er på et mere abstrakt plan menneskeheden – eller menneskehed - og er ikke betinget af særlige relationer eller elskelige karaktertræk. Ej heller er den ubetingede kærlighed at forveksle med medfølelse med særligt udsatte klienter.

Ubetinget kærlighed er en tilstand i højere grad end en følelse, og det er tilstand, som er indre såvel som genstandsløs. Den kærlighed, som eksempelvist opstår som en respons på en særlig persons handling er reaktiv og genstandsbetinget, og vil ofte fluktuere i takt med denne andens handlinger.

Den ubetingede kærlighed rummer en energi, der er så kraftfuld og transformerende, at følelser som sorg, vrede og magtesløshed kan opløses til det rene ingenting i mødet med denne kraft. Når coachen i mødet med klienten automatisk indtræder i en tilstand af fuldkommen accept samt ubetinget anerkendelse og kærlighed til hele klienten med alt, hvad dette menneske rummer, vil dette møde i sig selv have en transformerende kraft, og pygmalioneffekten vil sætte ind.  Når coachen har en ubesværet og urokkelig indstilling til alle menneskers ligeværd og dermed til ethvert menneskes naturgivne og eksistentielle værdighed, vil klienten alene ved at befinde sig i dette rum med coachen begynde at transformere sit selvbillede til en større, sundere og sandere identitet.

Denne transformation er en automatisk proces, som foregår på det ubevidste og energetiske plan. Transformationsprocessen finder således sted i de dybere lag af klientens bevidsthed, og fundamentet i Isbjerget skiftes og medfører at de øvre lag i Isbjerget ligeledes skiftes. I takt hermed kan nye og sunde livsstrategier relativt let implementeres i livet, idet klienten får en tiltagende oplevelse af, at han er værd at lytte efter, drage omsorg for og værdsætte.

For at evne denne rummelighed kræver det som før nævnt, at coachen har mødt, accepteret og rummet alle sider og følelser i sin egen bevidsthed. Har coachen fx en ubevidst følelse af skyld strømmende igennem det nedre fundament af sin bevidsthed, vil han ikke evne at rumme sider i klienten, som fx af samfundet vil dømmes som forkerte. Når man som professionel sidder overfor en klient, som har slået et andet menneske ihjel, og naturligt evner at rumme dette med ubetinget kærlighed, er man nået langt. Det er uvæsentligt om man billiger klientens handling eller ej. Den ubetingede kærlighed er i sit væsens natur ubetinget. Men i samme øjeblik, der sniger sig en misbilligelse ind i coachens bevidsthed om, at klienten har handlet forkert, vil det magtfri og værdifrie coachingrum være spoleret, og evnen til at rumme og møde klienten ubetinget vil være forurenet af kritisk vurdering og fordømmelse.

Der er muligvis langt mellem klienter med så voldsomme personlige historier, men de findes blandt de mange ledere og medarbejdere, der har haft tidligere karrierer som professionelle soldater, og på samme måde som med andre klienter, vil deres gamle historier og følelser blive aktualiseret under en stressreaktion, såfremt følelserne ikke er blevet accepteret og bearbejdet, dengang de opstod.

Artikelen er et uddrag af Majken Matzau's bog: Stresscoaching - Coaching i grænselandet. Børsens Forlag. 

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hej søde, Efter jeg havde fået din nye bog ”Stresscoaching” bladrede jeg igennem indholdsfortegnelsen og mit blik faldt på kapitlet om ”Ubetinget kærlighed og rummelighed i coaching”, som jeg straks læste. Et klogt kapitel og en klog artikel – og så sandt så sandt! Knus fra Hr. Ray
Hej Majken Spændende og lettere provokerende indlæg. At benytte et begreb som kærlighed i en coach eller psykoterapeutisk kontekst er efter min mening at skyde rigelig højt. Når jeg læser dette indlæg, får jeg som terapeut eller coach øjeblikkeligt galopperende præstationsangst og svedetur. Men måske det blot er et udtryk for min egen manglende evne til at rumme, og lade den ubetingede kærlighed flyde? Den tilstand af alt favnende kærlighed du beskriver, er for mig at se umulig, og umenneskelig at opretholde, i andet end et meditativt / spirituelt felt. Her kan der så absolut også ske ting og sager skal jeg være den første til at medgive. I et coach- eller terapiforløb er terapeutens reaktioner og sansninger klangbund for, om muligt, at sætte gang i nogle erkendelsesprocesser eller aha-oplevelser hos klienten. Som terapeut er det derfor meget vigtigt at man er sine (tidligere) reaktive sider og tendenser bevidst, og aktivt bruger disse i terapien. Som en klangbund for de ytringer der kommer fra klienten skal terapeuten konstant være på jagt efter sine egne sansninger, og de mulige reaktive processer de tidligere har sat i gang. Samle dem sammen i en vifte af arbejdshypoteser, som kan reflekteres tilbage til klienten i passende doser. Alt sammen med autoritær og nænsom timing, og ved brug af metoder der både inddrager den mentale og kropslige dimension. Jeg vil medgive at det kan virke befriende og grænseoverskridende at opleve ubetinget accept og rummelighed (ja måske ligefrem kærlighed), men at det i sig selv skulle flytte en klient nævneværdigt, vil jeg betvivle. kh Søren
Kærlighed i coaching. Læs med på Levlykkeligt.dk